Verse 12

da blev det oprykket i Grumhed, kastet til Jorden, og Østenvind tørrede dets Frugter; dets stærke Kjeppe bleve brudte og bleve tørre, Ild fortærede dem.

Referenced Verses

  • Esek 17:10 : 10 Ja, see, det var (vel) plantet, men mon det skulde lykkes? skulde det ikke vist blive tørt, saasnart Østenveir rører ved det, (ja) blive tørt i de Bede, som det voxer udi?
  • Hos 13:15 : 15 Thi han, han skal bære Frugt iblandt Brødrene; (dog) skal der komme et Østenveir, et Herrens Veir, som skal fare op af Ørken, og hans Kildevæld skal tørres, og hans Kilde blive tør; det samme skal røve alle kostelige Kars Liggendefæ.
  • Jes 27:11 : 11 Naar dens Grene tørres, da skulle de sønderbrydes, Qvinder skulle komme og gjøre Ild dermed; thi det er ikke et forstandigt Folk, derfor skal han, som gjorde det, ikke forbarme sig over det, og den, som haver dannet det, skal ikke være det naadig.
  • Esek 19:11 : 11 Og derpaa bleve stærke Kjeppe, (som vare gode) til Regenters Spiir, og det voxede høit op iblandt de tykke (Qviste), og der man saae, at det var høit, at det havde mange Grene,
  • Jer 31:28 : 28 Og det skal skee, ligesom jeg var aarvaagen over dem til at oprykke og at afbryde, og til at nedbryde og til at fordærve og til at handle ilde (med dem), saa vil jeg være aarvaagen over dem til at bygge og til at plante, siger Herren.
  • Esek 15:4 : 4 See, det er givet til Ilden, til at fortære; (naar da) Ilden fortærer begge Ender derpaa, og det Midterste deraf brændes, mon det skulde due til (nogen) Gjerning?
  • Esek 15:6-8 : 6 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Ligesom Træet paa Viintræet er iblandt Træerne i Skoven, som jeg haver givet Ilden at fortære, saa haver jeg givet (Ilden at fortære) Jerusalems Indbyggere. 7 Og jeg vil sætte mit Ansigt imod dem; (naar) de ere udgangne af Ilden, skal Ilden dog fortære dem; og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg sætter mit Ansigt imod dem. 8 Og jeg vil gjøre Landet (aldeles) øde, fordi de have saare forgrebet sig, siger den Herre Herre.
  • Matt 3:10 : 10 Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.
  • Joh 15:6 : 6 Om Nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Green og visner; og man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brænde.
  • Esek 20:47-48 : 47 Og du skal sige til Skoven imod Sønden: Hør Herrens Ord: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil antænde en Ild i dig, og den skal fortære alle grønne Træer og alle tørre Træer i dig, den heftige Lue skal ikke udslukkes, men alle Ansigter fra Sønden til Norden skulle blive forbrændte ved den. 48 Og alt Kjød, de skulle see, at jeg, Herren, jeg haver optændt den; den skal ei udslukkes.
  • Esek 28:17 : 17 Dit Hjerte er ophøiet for din Deiligheds Skyld, du haver fordærvet din Viisdom (tillige) med din Herlighed; jeg haver kastet dig paa Jorden, hengivet dig for Kongers Ansigt, at de skulle see paa dig.
  • Jer 4:11-12 : 11 Paa den samme Tid skal siges til dette Folk og til Jerusalem: (Der kommer) et tørt Veir paa de høie (Steder) i Ørken, paa mit Folks Datters Vei, ikke til at kaste (Korn) og ei til at rense. 12 Ja, der skal komme mig et fuldt (skrækkeligt) Veir fra disse (Stæder); nu vil jeg, jeg ogsaa gaae irette med dem.
  • Jer 22:10-11 : 10 I skulle ikke græde over en Død og ikke ynkes over ham; græder saare over den, som bortfarer, thi han skal aldrig komme igjen at see sit Fædreneland. 11 Thi saa sagde Herren om Sallum, Kong Josias Søn, som var Konge i Josias, sin Faders, Sted, (og) som er uddragen fra dette Sted: Han skal ikke komme ydermere hid igjen.
  • Jer 22:18-19 : 18 Derfor, saa sagde Herren om Jojakim, Josias Søn, Kongen i Juda: De skulle ikke begræde ham (og ei sige): Ak min Broder! og: Ak Søster! de skulle ikke begræde ham (sigende): Ak Herre! og: Ak hans Majestæt! 19 Han skal begraves, som et Asen begraves; man skal slæbe og kaste ham hen udenfor Jerusalems Porte.
  • Jer 22:25-27 : 25 Og jeg vil give dig i deres Haand, som søge efter dit Liv, og i deres Haand, for hvis Ansigt du gruer, og i Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand, og i Chaldæernes Haand. 26 Og jeg vil bortkaste dig og din Moder, som dig fødte, til et andet Land, hvor I ikke bleve fødte, og der skulle I døe. 27 Men til det Land, hvorhen deres Sjæl længes at komme tilbage, derhen skulle de ikke komme tilbage.
  • Jer 22:30 : 30 Saa sagde Herren: Skriver, (at) denne Mand (skal være) eenlig, en Mand, som ikke skal have Lykke i sine Dage; thi der skal ingen Mand af hans Sæd have Lykke til at sidde paa Davids Throne og herske ydermere i Juda.
  • 5 Mos 32:22 : 22 Thi en Ild er optændt i min Vrede, og den skal brænde til det nederste Helvede; og den skal fortære Landet og dets Grøde, og sætte Ild paa Bjergenes Grundvolde.
  • 2 Kong 23:29 : 29 I hans Dage drog Pharao-Necho, Kongen af Ægypten, op mod Kongen af Assyrien til den Flod Phrat, og Kong Josias drog hen for at møde ham; men han dræbte ham i Megiddo, der han havde seet ham.
  • 2 Kong 23:34 : 34 Og Pharao-Necho gjorde Eljakim, Josias Søn, til Konge i hans Faders Josias Sted, og forandrede hans Navn (og kaldte ham) Jojakim; men Joachas tog han, og han kom til Ægypten og døde der.
  • 2 Kong 24:6 : 6 Og Jojakim laae med sine Fædre, og hans Søn Jojachin blev Konge i hans Sted.
  • 2 Kong 24:14-16 : 14 Og han bortførte af al Jerusalem baade alle Øversterne og alle de Vældige til Strid, ti tusinde Fangne, og alle Tømmermændene og Smedene; der blev ikke tilovers uden det ringe Folk i Landet. 15 Thi han bortførte Jojachin til Babel; og Kongens Moder og Kongens Hustruer og hans Kammertjenere og de Mægtige i Landet lod han gaae fangne af Jerusalem til Babel. 16 Og alle stridbare Mænd, syv tusinde, og Tømmermænd og Smede, tusinde, alle Vældige, som kunde føre Krig, dem førte Kongen af Babel ogsaa fangne til Babel.
  • 2 Kong 25:6-7 : 6 Og de grebe Kongen og førte ham op til Kongen af Babel til Ribla; og de talede med ham om Ret. 7 Og de slagtede Zedekias Sønner for hans Øine, og man blindede Zedekias Øine og bandt ham med to Kobberlænker, og de førte ham til Babel.
  • Sal 52:5 : 5 Du elskede Ondt mere end Godt, Løgn mere end at tale Retfærdighed. Sela.
  • Sal 80:12-13 : 12 Det udbredte sine Grene til Havet, og sine unge Qviste til Floden. 13 Hvorfor haver du sønderrevet Gjærdet derfor, saa at alle de, som gaae forbi ad Veien, afbrøde af det?
  • Sal 80:16 : 16 og den Pode, som din høire Haand plantede, og den Søn, som du bekræftede dig.
  • Sal 89:40-45 : 40 Du gjorde din Tjeners Pagt til Intet, du vanhelligede hans Krone til Jorden. 41 Du sønderrev alle hans Mure, du satte hans Befæstninger til en Forskrækkelse. 42 Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse. 43 Du ophøiede hans Modstanderes høire Haand, du glædede alle hans Fjender. 44 Ja, du omvendte hans skarpe Sværd, og lod ham ikke bestaae i Krigen. 45 Du lod hans Reenhed ophøre, og kastede hans Throne ned til Jorden.
  • Jes 5:5-6 : 5 Og nu, Kjære, vil jeg give eder tilkjende, hvad jeg vil gjøre ved min Viingaard: Jeg vil borttage dens Tornegjærde, og den skal opædes, jeg vil sønderrive dens Gjærde, og den skal nedtrædes. 6 Og jeg vil gjøre den øde, den skal ikke beskjæres, ei heller hakkes, men der skal opvoxe Torne og Riis; og jeg vil byde over de tykke Skyer, at de ikke regne derpaa.