Verse 1
Thi Herren skal forbarme sig over Jakob og endnu udvælge Israel, og lade dem hvile i deres Land; og den Fremmede skal føie sig til dem, og de skulle holde sig til Jakobs Huus.
Referenced Verses
- Sal 102:13 : 13 Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
- Sak 1:17 : 17 Raab fremdeles og siig: Saa sagde den Herre Zebaoth: Mine Stæder skulle endnu udspredes for Godt, og Herren skal endnu trøste Zion, og endnu udvælge Jerusalem.
- Ef 2:12-19 : 12 at I paa den Tid vare uden Christo, udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede fra Forjættelsens Pagter, havde ikke Haab og vare uden Gud i Verden; 13 men i Christo Jesu ere nu I, som forhen vare langt borte, komne nær til ved Christi Blod. 14 Thi han er vor Fred, som gjorde Eet af Begge og nedbrød Adskillelsens Mellemvæg, 15 da han ved sit Kjød afskaffede Fiendskabet, Budenes Lov med dens Befalinger, paa det han i sig selv kunde skabe de To til eet nyt Menneske og gjøre Fred, 16 og forlige dem begge i eet Legeme med Gud formedelst Korset, da han ved dette ihjelslog Fiendskabet. 17 Og han kom og forkyndte Fred i Evangelium for Eder, som vare langt borte, og for dem, som vare nær. 18 Thi formedelst ham have vi begge Adgang i een Aand til Faderen. 19 Saa ere I da ikke mere Gjæster og Fremmede, men de Helliges Medborgere og Guds Huusfolk,
- Jes 54:7-8 : 7 Jeg haver forladt dig i et lidet Øieblik, men jeg vil samle dig med store Barmhjertigheder. 8 Det Lidet, Vreden (varede), skjulte jeg mit Ansigt et Øieblik fra dig, men jeg haver forbarmet mig over dig med evig Miskundhed, sagde Herren, din Gjenløser.
- Sak 8:22-23 : 22 Og mange Folk skulle komme, og mægtige Hedninger, for at søge den Herre Zebaoth i Jerusalem og at bede ydmygeligen for Herrens Ansigt. 23 Saa sagde den Herre Zebaoth: (Det skal skee) i de samme Dage, at ti Mænd af alle Hedningernes Tungemaal skulle tage fat, ja, de skulle tage fat paa en jødisk Mands Flig, sigende: Vi ville gaae med eder, thi vi have hørt, (at) Gud er med eder.
- Mal 1:11 : 11 Men fra Solens Opgang og indtil dens Nedgang (skal) mit Navn (være) stort iblandt Hedningerne, og paa hvert Sted fremføres Røgelse for mit Navns Skyld og reent Madoffer; thi mit Navn (skal være) stort iblandt Hedningerne, sagde den Herre Zebaoth.
- Luk 1:54 : 54 Han haver antaget sig sin Tjener Israel ved at ihukomme Barmhjertighed
- Luk 1:72-74 : 72 (for) at gjøre Barmhjertighed mod vore Fædre og tænke paa sin hellige Pagt, 73 efter den Ed, som han svoer vor Fader Abraham, at han vilde give os, 74 at, naar vi vare friede fra vore Fjenders Haand, skulde vi tjene ham uden Frygt,
- Luk 2:32 : 32 et Lys, til at oplyse Hedningerne, og til en Herlighed for dit Folk Israel.
- Apg 15:14-17 : 14 Simon har fortalt, hvorledes Gud først saae til Hedningerne, for at tage af dem et Folk efter sit Navn. 15 Og dermed stemme Propheternes Taler overeens, saasom skrevet er: 16 Derefter vil jeg komme tilbage og igjen opbygge Davids nedfaldne Paulun, og det Nedbrudte deraf vil jeg atter opbygge og oprette det igjen, 17 paa det at de Øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle Hedninger, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som gjør alle disse Ting.
- 3 Mos 26:40-45 : 40 Da skulle de bekjende deres Misgjerning og deres Fædres Misgjerning, efter deres Forgribelse, med hvilken de have forgrebet sig imod mig, og med hvilken de have vandret mod mig modvilligen. 41 (Derfor) vil jeg ogsaa vandre mod dem modvilligen, og føre dem i deres Fjenders Land; om da deres uomskaarne Hjerte faaer ydmyget sig, da skulle de have Behagelighed i deres Misgjernings (Straf). 42 Og jeg vil ihukomme min Pagt med Jakob, ja og min Pagt med Isak, saa og min Pagt med Abraham vil jeg ihukomme, og Landet vil jeg ihukomme. 43 Og Landet skal forlades af dem, og have Behagelighed i sine Sabbater, medens det er øde for dem, og de skulle have Behagelighed i deres Misgjernings (Straf), fordi, ja fordi de foragtede mine Rette, og deres Sjæl væmmedes ved mine Skikke. 44 Og endog dette (vil jeg gjøre): Medens de ere i deres Fjenders Land, haver jeg ikke foragtet dem og væmmes ikke saa ved dem, at gjøre en Ende med dem, at gjøre min Pagt til Intet med dem; thi jeg er Herren deres Gud. 45 Og jeg vil ihukomme, dem til Gode, Pagten med Forfædrene, der jeg udførte dem af Ægypti Land for Hedningernes Øine, at jeg vilde være deres Gud, jeg Herren.
- 5 Mos 4:29-31 : 29 Og I skulle derfra søge Herren din Gud, og du skal finde ham, naar du leder efter ham af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl. 30 Naar du faaer Angest, og alle disse Ting ramme dig, i de sidste Dage, da skal du omvende dig til Herren din Gud og høre paa hans Røst. 31 Thi Herren din Gud er en barmhjertig Gud, han skal ikke overgive dig eller fordærve dig; han skal ikke heller glemme den Pagt med dine Fædre, som han svoer dem.
- 5 Mos 30:3-5 : 3 da skal Herren din Gud omvende dit Fængsel og forbarme sig over dig, og omvende og forsamle dig fra alle de Folk, hvorhen Herren din Gud havde bortspredt dig. 4 Om Nogen af dig blev fordreven til Himmelens Ende, skal Herren din Gud samle dig derfra og tage dig derfra. 5 Og Herren din Gud skal føre dig i det Land, som dine Fædre eiede, og du skal eie det; og han skal gjøre vel imod dig og formere dig mere end dine Fædre.
- Rut 1:14-18 : 14 Da opløftede de deres Røst og græd ydermere; og Orpa kyssede sin Mands Moder, men Ruth hængte ved hende. 15 Da sagde hun: See, din Svogerske er vendt tilbage til sit Folk og til sin Gud; vend tilbage efter din Svogerske. 16 Og Ruth sagde: Vær mig ikke imod, at jeg skulde forlade dig og vende tilbage fra dig; thi hvor du gaaer hen, der vil jeg gaae hen, og hvor du bliver om Natten, der vil jeg blive om Natten; dit Folk er mit Folk, og din Gud er min Gud. 17 Hvor du vil døe, der vil jeg døe, og der vil jeg begraves; Herren gjøre mig saa og lægge saa dertil, sandelig, Døden (alene) skal skille imellem mig og imellem dig. 18 Og der hun saae, at hun havde fast foretaget sig at gaae med hende, da lod hun af at tale til hende (derom).
- Neh 1:8-9 : 8 Kjære, kom det Ord ihu, som du bød Mose, din Tjener, sigende: Naar I forgribe eder, (da) skal jeg adsprede eder iblandt Folkene; 9 men (naar) I vende om til mig og holde mine Bud og gjøre dem, dersom (da Nogen) af eder er bortdreven indtil Himmelens Ende, vil jeg samle dem derfra og føre dem til det Sted, som jeg haver udvalgt til at lade mit Navn boe der.
- Est 8:17 : 17 Og i alle og ethvert Landskab, og i alle og enhver Stad, til hvilket Sted Kongens Ord og hans Lov ankom, var Glæde og Fryd iblandt Jøderne, Gjæstebud og gode Dage; og mange af Folkene i Landet bleve Jøder, thi Frygt for Jøderne var falden paa dem.
- Sal 98:3 : 3 Han kom sin Miskundhed og sin Sandhed ihu imod Israels Huus; alle Verdens Ender saae vor Guds Salighed.
- Sal 136:10-24 : 10 han, som slog Ægypterne paa deres Førstefødte, thi hans Miskundhed er evindelig, 11 og udførte Israel midt ud fra dem, thi hans Miskundhed er evindelig, 12 med en stærk Haand og en udrakt Arm, thi hans Miskundhed er evindelig; 13 han, som deelte det røde Hav i Dele, thi hans Miskundhed er evindelig, 14 og lod Israel gaae midt igjennem det, thi hans Miskundhed er evindelig, 15 og udstødte Pharao og hans Hær i det røde Hav, thi hans Miskundhed er evindelig; 16 han, som førte sit Folk igjennem Ørken, thi hans Miskundhed er evindelig; 17 han, som slog store Konger, thi hans Miskundhed er evindelig, 18 og ihjelslog mægtige Konger, thi hans Miskundhed er evindelig, 19 Sihon, de Amoriters Konge, thi hans Miskundhed er evindelig, 20 og Og, Kongen i Basan, thi hans Miskundhed er evindelig, 21 og gav deres Land til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig, 22 sin Tjener Israel til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig; 23 han, som kom os ihu, der vi vare nedtrykte, thi hans Miskundhed er evindelig, 24 og udrev os fra vore Fjender, thi hans Miskundhed er evindelig;
- Sal 143:12 : 12 Og udslet mine Fjender for din Miskundheds Skyld, og fordærv alle dem, som trænge min Sjæl, thi jeg er din Tjener.
- Jes 19:24-25 : 24 Paa den samme Dag skal Israel være den Tredie med Ægypterne og Assyrerne, en Velsignelse midt paa Jorden, 25 hvilken den Herre Zebaoth haver velsignet, sigende: Velsignet er mit Folk, de Ægypter, og de Assyrer, mine Hænders Gjerning, og Israel, min Arv.
- Jes 27:6 : 6 I de tilkommende (Dage) skal Jakob faae Rødder, Israel skal blomstre og faae Knopper, og de skulle fylde Jorderige med Grøde.
- Jes 40:1-2 : 1 Trøster, trøster mit Folk, skal eders Gud sige. 2 Taler kjærligen til Jerusalem og raaber til den, at dens Strid er fuldendt, thi dens Misgjerning er forligt; thi den haver faaet dobbelt af Herrens Haand for alle dens Synder.
- Jes 41:8 : 8 Men du, Israel, min Tjener! Jakob, som jeg udvalgte, Abrahams, min Vens, Sæd!
- Jes 44:1 : 1 Og hør nu, Jakob, min Tjener, og Israel, som jeg udvalgte.
- Jes 44:21-22 : 21 Kom disse Ting ihu, Jakob, og Israel! thi du er min Tjener; jeg haver dannet dig, du er min Tjener; Israel! glem mig ikke. 22 Jeg haver udslettet dine Overtrædelser som en Taage, og dine Synder som en Sky; vend om til mig, thi jeg haver gjenløst dig.
- Jes 49:7 : 7 Saa sagde Herren, Israels Gjenløser, hans Hellige, til den foragtede Sjæl, til den, som Folket haver Vederstyggelighed til, til Regenternes Tjener: Konger skulle see og opstaae, (og) Fyrster, og de skulle nedbøie sig, for Herrens Skyld, som er trofast, for Israels Hellige, som udvalgte dig.
- Jes 49:13 : 13 Synger (med Fryd), I Himle! og fryd dig, du Jord! og I Bjerge, raaber med Frydesang; thi Herren haver trøstet sit Folk, og vil forbarme sig over sine Elendige.
- Jes 49:16-23 : 16 See, jeg tegnede dig paa begge Hænder; dine Mure ere idelig for mig. 17 Dine Bygmestere ile til; de, som nedbrøde og ødelagde dig, skulle drage ud fra dig. 18 Opløft dine Øine omkring og see, alle disse ere samlede, de komme til dig; (saa sandt) jeg lever, siger Herren, med alle disse skal du klæde dig som med en Prydelse, og du skal binde dem (paa dig), som Bruden gjør. 19 Ja (anlangende) dine Ørkener og dine ødelagte (Stæder) og dit nedbrudte Land, sandeligen, det skal nu blive for snevert for Indbyggere, og de, som opslugte dig, skulle blive langt borte. 20 Dine Børn, som du var berøvet, skulle endnu sige for dine Øren: Stedet er mig for trangt, hold dig nær til mig, at jeg maa boe (hos dig). 21 Og du skal sige i dit Hjerte: Hvo haver avlet mig disse? eftersom jeg var barnløs og eenlig; jeg var henflyttet og henvegen, og hvo haver opdraget disse? see, jeg, jeg var overbleven alene, hvor (vare da) disse? 22 Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil opløfte min Haand til Hedningerne, og opløfte mit Banner til Folkene, og de skulle føre dine Sønner frem i Kjortelfligen, og dine Døttre skulle bæres paa Skuldrene. 23 Og Konger skulle være dine Fosterfædre, og deres Fyrstinder skulle være dine Ammer, de skulle nedbøie sig til Jorden paa Ansigtet for dig og opslikke dine Fødders Støv; da skal du fornemme, at jeg er Herren, ved hvem de ikke skulle beskjæmmes, som forvente mig.
- Jes 56:6-8 : 6 Og den Fremmedes Børn, som have føiet sig til Herren for at tjene ham og at elske Herrens Navn, at være hans Tjenere, hver (af dem), som holder Sabbat, at han ikke vanhelliger den, og holder fast ved min Pagt, 7 de samme vil jeg og føre til mit hellige Bjerg og glæde dem i mit Bedehuus, deres Brændoffere og deres Slagtoffere skulle være mig en Velbehagelighed paa mit Alter; thi mit Huus skal kaldes et Bedehuus for alle Folk. 8 Den Herre Herre, som samler de Fordrevne af Israel, sagde: Jeg vil endnu samle til ham (Flere) til dem, som ere forsamlede til ham.
- Jes 60:3-5 : 3 Og Hedningerne skulle vandre ved dit Lys, og Kongerne ved det Skin, som er opgangen for dig. 4 Opløft dine Øine trindt omkring og see, alle disse have forsamlet sig, de komme til dig; dine Sønner skulle komme langt fra, og dine Døttre opfostres ved Siden. 5 Da skal du see det og løbe til, og dit Hjerte skal ræddes og udbrede sig, naar Mangfoldigheden ved Havet omvendes til dig, (naar) Hedningernes Magt kommer til dig.
- Jes 66:20 : 20 Og de skulle fremføre alle eders Brødre fra alle Hedningerne paa Heste og paa Vogne og paa bedækkede Vogne og paa Muler og paa Dromedarer, Herren til et Madoffer, til mit hellige Bjerg, til Jerusalem, siger Herren, ligesom Israels Børn føre Madoffer i rene Kar til Herrens Huus.
- Jer 12:15-16 : 15 Og det skal skee, efterat jeg haver oprykket dem, vil jeg komme igjen og forbarme mig over dem, og jeg vil føre dem tilbage, hver til sin Arv, og hver til sit Land. 16 Og det skal skee, om de lære mit Folks Veie, til at sværge ved mit Navn: (Saa vist som) Herren lever! ligesom de lærte mit Folk til at sværge ved Baal, da skulle de bygges midt iblandt mit Folk.
- Jer 24:6-7 : 6 Og jeg vil sætte mit Øie paa dem til det Gode, og føre dem tilbage til dette Land; og jeg vil opbygge dem og ikke nedbryde, og plante dem og ikke oprykke. 7 Og jeg vil give dem Hjerte til at kjende mig, at jeg er Herren, og de skulle være mit Folk, og jeg vil være deres Gud; thi de skulle omvende sig til mig i deres ganske Hjerte.
- Jer 29:14 : 14 Og jeg skal findes af eder, siger Herren, og omvende eders Fængsel, og samle eder fra alle Hedningerne og fra alle Stederne, hvorhen jeg lod fordrive eder, siger Herren, og lade eder komme tilbage til det Sted, hvorfra jeg lod bortføre eder.
- Jer 30:18-22 : 18 Saa siger Herren: See, jeg vil omvende Jakobs Pauluners Fængsel og forbarme mig over hans Boliger, og Staden skal bygges paa sin Dynge, og der skal blive Palads efter sin Viis. 19 Og Taksigelse og deres Røst, som lege, skal udgaae fra dem; thi jeg vil formere dem, og de skulle ikke formindskes, og jeg vil ære dem, og de skulle ikke blive ringe. 20 Og hans Sønner skulle være som fordum, og hans Menighed skal befæstes for mit Ansigt, og jeg vil hjemsøge Alle, som fortrykke ham. 21 Og hans herlige (Fyrste) skal være af ham, og hans Regent skal udgaae midt ud af ham, og jeg vil lade ham nærme sig og komme nær til mig; thi hvo er (ellers) den, som kan være Borgen med sit Hjerte, at (I maae) komme nær til mig? siger Herren. 22 Og I skulle være mit Folk, og jeg, jeg vil være eders Gud.
- Jer 31:8-9 : 8 See, jeg fører dem fra Nordenland, og vil samle dem fra Jordens Sider; iblandt dem skal være Blind og Halt, en Frugtsommelig og den, som føder, tillige; de skulle komme hid tilbage, en stor Forsamling. 9 De skulle komme med Graad, og med (megen) Naade vil jeg fremføre dem; jeg vil lede dem til Vandbække, paa en ret Vei, de skulle ikke støde sig derpaa; thi jeg er Israels Fader, og Ephraim, han er min førstefødte (Søn). 10 Hører, I Hedninger! Herrens Ord, og kundgjører det paa Øerne langt fra, og siger: Den, som adspredte Israel, skal samle ham og bevare ham, som en Hyrde sin Hjord. 11 Thi Herren haver forløst Jakob, og igjenløst ham af dens Haand, som var stærkere end han. 12 Og de skulle komme og synge med Fryd paa Zions Høie, og fare til Herrens Gode, til Korn og til Most og til Olie, og til unge Faar og Øxne, og deres Sjæl skal være som en vandrig Have, og de skulle ikke herefter bedrøves ydermere.
- Jer 32:37-41 : 37 See, jeg samler dem af alle Landene, hvorhen jeg fordrev dem i min Vrede og i min Grumhed og med stor Fortørnelse, og jeg vil føre dem tilbage til dette Sted og lade dem boe tryggeligen. 38 Og de skulle være mig et Folk, og jeg, jeg vil være dem en Gud. 39 Og jeg vil give dem eet Hjerte og een Vei til at frygte mig alle Dage, at det skal gaae dem vel og deres Børn efter dem. 40 Og jeg vil gjøre en evig Pagt med dem, at jeg ikke vil vende tilbage fra dem, at gjøre dem Godt, og jeg vil give min Frygt i deres Hjerte, at de ikke skulle vige fra mig. 41 Og jeg vil glæde mig over dem, at gjøre dem Godt, og jeg vil plante dem i dette Land i Sandhed af mit ganske Hjerte og af min ganske Sjæl.
- Jer 50:4-6 : 4 I de samme Dage og paa den samme Tid, siger Herren, skulle Israels Børn komme, de og Judæ Børn tillige; de skulle gaae frem og græde og søge Herren deres Gud. 5 De skulle spørge efter Zion, paa Veiene ere deres Ansigter (vendte) hid; kommer og føier eder til Herren med en evig Pagt, (som) ikke skal glemmes. 6 Mit Folk var fortabte Faar, deres Hyrder havde forført dem, de havde afvendt dem (til at gaae) paa Bjergene; de gik fra Bjergene paa Høiene, de glemte deres Leie.
- Jer 50:17-20 : 17 Israel var (som) adspredte Lam, Løver havde fordrevet ham; først aad Kongen af Assyrien ham, og denne Sidste, Nebucadnezar, Kongen af Babel, haver sønderslaget hans Been. 18 Derfor sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, saaledes: See, jeg hjemsøger Kongen af Babel og hans Land, ligesom jeg haver hjemsøgt Kongen af Assyrien. 19 Og jeg vil føre Israel tilbage til sin Bolig, og han skal føde sig paa Carmel og Basan, og hans Sjæl skal mættes paa Ephraims Bjerg og Gilead. 20 I de samme Dage og paa den samme Tid, siger Herren, skal Israels Misgjerning søges og ikke (være mere), og Judæ Synder (søges) og ikke findes; thi jeg vil tilgive den, som jeg lader overblive.
- Jer 50:33 : 33 Saa sagde den Herre Zebaoth: Israels Børn ere fortrykte, og Judæ Børn tillige, og Alle, som toge dem fangne, holde paa dem, de vægre sig for at lade dem fare.
- Jer 51:4-6 : 4 at de Saarede skulle falde i Chaldæernes Land, og de Igjennemstukne paa dens Gader. 5 Thi Israel og Juda (skulle) ikke (forlades) i Enkestand af sin Gud, af den Herre Zebaoth, skjøndt deres Land er fyldt med Skyld for Israels Hellige. 6 Flyer midt ud af Babel, og redder, hver sin Sjæl, at I ikke udryddes i dens Misgjerning; thi denne er Herrens Hevns Tid, han betaler hende efter Fortjeneste.
- Jer 51:34-37 : 34 Nebucadnezar, Kongen af Babel, aad mig, sønderknuste mig, gjorde mig som et tomt Kar, opslugte mig som en Drage, fyldte sin Bug med mine nydelige (Retter); han fordrev mig. 35 Den Vold, mig og mit Kjød (er skeet, komme) over Babel! skulle Zions Indbyggere sige, og mit Blod over Chaldæas Indbyggere! skal Jerusalem sige. 36 Derfor sagde Herren saaledes: See, jeg vil udføre din Sag og hevne din Hevn, og jeg vil gjøre dens Hav tørt og fortørre dens Kilde. 37 Og Babel skal blive til Steenhobe, Dragers Bolig, Forskrækkelse og Hvidsel, at Ingen skal boe (der).
- Esek 36:24-28 : 24 Thi jeg vil tage eder fra Hedningerne, og samle eder af alle Landene, og lade eder komme til eders Land (igjen). 25 Og jeg vil stænke reent Vand over eder, og I skulle blive rene; af alle eders Ureenheder og fra alle eders (stygge) Afguder vil jeg rense eder. 26 Og jeg vil give eder et nyt Hjerte, og give en ny Aand inden i eder, og borttage det Steenhjerte af eders Kjød, og give eder et Kjødhjerte. 27 Og jeg vil give min Aand inden i eder, og gjøre det, at I skulle vandre i mine Skikke, og holde og gjøre mine Rette. 28 Og I skulle boe i Landet, som jeg gav eders Fædre, og være mit Folk, og jeg, jeg vil være eders Gud.
- Esek 39:25-29 : 25 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Nu vil jeg vende Jakobs Fængsel, og forbarme mig over det ganske Israels Huus, og være nidkjær for mit hellige Navn. 26 Og de skulle bære deres Forsmædelse og al deres Forgribelse, med hvilken de have forgrebet sig imod mig, der de boede tryggeligen i deres Land, og Ingen var, som forfærdede (dem). 27 (Men) naar jeg fører dem tilbage fra Folkene, og sanker dem af deres Fjenders Lande, og naar jeg bliver helliggjort iblandt dem for mange Hedningers Øine, 28 da skulle de fornemme, at jeg er Herren deres Gud, idet jeg haver bortført dem til Hedningerne, og (nu) samler dem til deres Land, og jeg vil ikke ydermere lade der (Nogen) af dem blive tilovers. 29 Jeg vil og ikke ydermere skjule mit Ansigt for dem; thi jeg haver udøst min Aand over Israels Huus, siger den Herre Herre.
- Sak 2:11-12 : 11 Op! Zion, red dig, du, som boer hos Babels Datter. 12 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Efter Ære sendte han mig til Hedningerne, de, som røvede eder; thi den, som rører ved eder, rører ved hans Øiesteen.