| Bibelvers

Verse 11

Viger, viger, farer ud derfra, rører ikke ved noget Ureent; gaaer ud midt udaf den, renser eder, I, som bære Herrens Kar!

Referenced Verses

2 Kor 6:17 : 17 Derfor gaaer ud fra dem og fraskiller eder, siger Herren, og rører ikke noget Ureent, og jeg vil annamme eder,
Jes 48:20 : 20 Gaaer ud af Babel, flyer fra Chaldæerne med Frydesangs Røst, forkynder, lader høre dette, udfører det indtil Jordens Ende, siger: Herren haver gjenløst sin Tjener Jakob.
Jer 50:8 : 8 Flyer midt ud af Babel, og drager ud af Chaldæernes Land, og værer som Bukke for en Hjord.
Sak 2:6-7 : 6 Og jeg sagde: Hvor gaaer du hen? og han sagde til mig: Til at maale Jerusalem, at see, hvor vid den (skal være), og hvor lang den (skal være). 7 Og see, Engelen, den, som talede med mig, gik ud, og en anden Engel gik ud imod ham.
Åp 18:4 : 4 Og jeg hørte en anden Røst fra Himmelen, som sagde: Gaaer bort fra hende, I mit Folk! at I ikke skulle blive deelagtige i hendes Synder, og at I ikke skulle rammes af hendes Plager.
Esra 1:7-9 : 7 Og Kong Cyrus lod Herrens Huses Kar udføre, som Nebucadnezar havde udført af Jerusalem, og havde sat dem i sin Guds Huus. 8 Men Cyrus, Kongen i Persien, førte dem ud ved Mithridates, Skatmesterens, Haand, og han talte Sesbazar, Judæ Fyrste, dem til. 9 Og dette er deres Tal: Tredive Guldbækkener, tusinde Sølvbækkener, ni og tyve Slagterknive, 10 tredive Guldbægere, andre Sølvbægere fire hundrede og ti, andre Kar tusinde. 11 Alle Kar af Guld og Sølv vare fem tusinde og fire hundrede; alt dette førte Sesbazar op med dem, som droge op af de Bortførte, fra Babel til Jerusalem.
Esra 8:25-30 : 25 Og jeg veiede dem det Sølv og Guld og de Kar til, (nemlig) Opløftelsen til vor Guds Huus, som Kongen og hans Raadsherrer og hans Fyrster og al Israel, som fandtes, havde givet. 26 Og jeg veiede dem i deres Haand sex hundrede og halvtredsindstyve Centner Sølv, og Sølvkar hundrede Centner, Guld hundrede Centner, 27 og tyve Guldbægere paa tusinde Drachmer, og to Kar af godt skinnende Kobber, kostelige som Guld. 28 Og jeg sagde til dem: I ere Herren hellige, og Karrene ere hellige, og Sølvet og Guldet er en frivillig (Gave) for Herren, eders Fædres Gud. 29 Værer aarvaagne og bevarer det, indtil I veie det ud for de øverste Præster og Leviter og øverste Fædre iblandt Israel i Jerusalem, i Herrens Huses Kammere. 30 Da toge Præsterne og Leviterne imod samme Sølvs og Gulds Vægt og Karrene for at føre (det) til Jerusalem, til vor Guds Huus.
Jer 51:6 : 6 Flyer midt ud af Babel, og redder, hver sin Sjæl, at I ikke udryddes i dens Misgjerning; thi denne er Herrens Hevns Tid, han betaler hende efter Fortjeneste.
Jer 51:45 : 45 Drager midt ud deraf, mit Folk! og redder, hver sin Sjæl, for Herrens grumme Vredes Skyld,
Esek 44:23 : 23 Og de skulle lære mit Folk (at gjøre Skilsmisse) imellem det Hellige og imellem det Vanhellige, og kundgjøre dem (Forskjel) imellem det Urene og imellem det Rene.
Hagg 2:13-14 : 13 Da sagde Haggai: Om En, (som er) ureen over et Liig, rører ved (Noget af) alle disse Ting, mon det bliver ureent? og Præsterne svarede og sagde: Det bliver ureent. 14 Da svarede Haggai og sagde: Saaledes er dette Folk, og saaledes er dette (Slags) Folk for mit Ansigt, siger Herren, og saaledes er al deres Hænders Gjerning, og hvad de offre der, det er ureent.
3 Mos 5:2-3 : 2 Eller naar en Person rører ved nogen ureen Ting, hvad enten det er ved et Aadsel af et ureent (vildt) Dyr, eller ved et Aadsel af et ureent Bæst, eller ved et Aadsel af (nogen) ureen Vrimmel, og det er skjult for ham, da er han ureen og er bleven skyldig. 3 Eller naar han rører ved et ureent Menneske, i al hans Ureenhed, som han kan blive ureen af, og det er skjult for ham, og han faaer det at vide, da er han bleven skyldig.
3 Mos 10:3 : 3 Da sagde Mose til Aron: Dette er det, som Herren haver talet og sagt: Jeg vil helliggjøres i dem, som komme nær til mig, og jeg skal herliggjøres for alt Folkets Aasyn; og Aron taug.
3 Mos 11:26-27 : 26 Hvert Dyr, som kløver Kloven, og som dog ikke adskiller Kløften, og ei tygger Drøv, de skulle være eder urene; hver, som rører ved dem, bliver ureen. 27 Og alt det, som gaaer paa sine Laller, iblandt alle de Dyr, som gaae paa fire (Fødder), skal være eder ureent; hver, som rører ved deres Aadsel, skal være ureen indtil Aftenen.
3 Mos 11:45 : 45 Thi jeg er Herren, den, som førte eder op fra Ægypti Land, at jeg skal være eders Gud; og I skulle være hellige, thi jeg er hellig.
3 Mos 11:47 : 47 til at gjøre Forskjel imellem det Urene og det Rene, og imellem det levende Dyr, som maa ædes, og det levende Dyr, som ikke maa ædes.
3 Mos 15:5-9 : 5 Og hver, som rører ved hans Leie, han skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen 6 Og hvo, som sætter sig paa det Tøi, som den haver siddet paa, der haver Flod, skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen. 7 Og hvo, som rører ved hans Kjød, som haver Flod, skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen. 8 Og naar den, som haver Flod, spytter paa En, som er reen, da skal denne toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen. 9 Og hver den Sadel, som han, der haver Flod, rider paa, skal være ureen. 10 Og hver, som rører ved noget af det, som han haver havt under sig, skal være ureen indtil Aftenen, og hvo, som bærer de Ting, skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen. 11 Og hver, som den rører ved, der haver Flod og haver ikke skyllet sine Hænder i Vand, skal ogsaa toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen. 12 Og det Leerkar, som han rører ved, der haver Flod, skal sønderbrydes; men alt Trækar skal skylles i Vand. 13 Og naar den, som haver Flod, bliver reen af sit Flod, da skal han tælle sig syv Dage til sin Renselse og toe sine Klæder; og han skal bade sit Kjød i rindende Vand, saa er han reen. 14 Og paa den ottende Dag skal han tage sig to Turtelduer eller to Dueunger, og komme for Herrens Ansigt, til Forsamlingens Pauluns Dør, og skal give Præsten dem. 15 Og Præsten skal lave dem, een til Syndoffer, og een til Brændoffer, og Præsten skal gjøre Forligelse for ham for Herrens Ansigt, for hans Flod. 16 Og naar fra en Mand udgaaer Sæd, da skal han bade alt sit Kjød i Vandet og være ureen indtil Aftenen. 17 Og alt det Klæde og alt det Skind, som Sæd er kommen paa, skal toes i Vand og være ureent indtil Aftenen. 18 Iligemaade en Qvinde, som en Mand ligger hos med Sæd; de skulle bade sig i Vand og være urene indtil Aftenen. 19 Og naar en Qvinde haver Flod, at Blod af hendes Flod er paa hendes Kjød, da skal hun være i syv Dage i hendes Fraskillelse, og hver, som rører ved hende, skal være ureen indtil Aftenen. 20 Og alt det, hun ligger paa i hendes Fraskillelse, skal være ureent, og alt det, hun sidder paa, skal være ureent. 21 Og hver den, som rører ved hendes Leie, skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen. 22 Og hver den, som rører ved noget Tøi, som hun haver siddet paa, skal toe sine Klæder, og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen. 23 Og dersom Nogen (ligger) paa det Leie eller paa det Tøi, som hun haver siddet paa, saa han rører derved, skal han være ureen indtil Aftenen 24 Og dersom en Mand jo ligger hos hende, og hendes Ureenhed kommer paa ham, saa bliver han ureen i syv Dage, og hvert Leie, som han ligger paa, skal være ureent. 25 Og naar en Qvinde haver sit Blods Flod mange Dage, uden hendes Fraskillelses Tid, eller naar det flyder over hendes Fraskillelses Dage, alle de Dage, hun haver sin Ureenheds Flod, skal hun være som i hendes Fraskillelses Dage; hun er ureen. 26 Hvert Leie, som hun ligger paa alle de Dage, hun haver sit Flod, skal være hende ligesom hendes Fraskillelses Leie, og alt det Tøi, som hun sidder paa, skal være ureent som hendes Fraskillelses Ureenhed. 27 Og hver den, som rører ved de Ting, skal være ureen, og skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen. 28 Men dersom hun bliver reen af sit Flod, da skal hun tælle sig syv Dage, og siden skal hun være reen. 29 Og paa den ottende Dag skal hun tage sig to Turtelduer eller to Dueunger, og fremføre dem til Præsten, til Forsamlingens Pauluns Dør. 30 Og Præsten skal lave den ene til Syndoffer, og den anden til Brændoffer, og Præsten skal gjøre Forligelse for hende for Herrens Ansigt, for hendes Ureenheds Flod. 31 Og I skulle skille Israels Børn fra deres Ureenhed, at de ikke døe i deres Ureenhed, idet de gjøre mit Tabernakel ureent, som er midt iblandt dem. 32 Denne er Loven om den, som haver Flod, og om den, som Sæd gaaer fra, at han bliver ureen derved, 33 og for hende, som er svag i hendes Fraskillelse, og for den, som er beheftet med Flod, Mand eller Qvinde, og for en Mand, som ligger hos en ureen Qvinde.
3 Mos 22:2-9 : 2 Siig til Aron og til hans Sønner, at de skille sig fra Israels Børns hellige Ting, og ikke vanhellige mit hellige Navn; (de skulle holde sig fra de Ting), hvilke de hellige mig; jeg er Herren. 3 Siig til dem: Hvilken Mand i eders Slægter af al eders Sæd, som kommer nær til de hellige Ting, som Israels Børn hellige Herren, og hans Ureenhed er paa ham, den samme Person skal udryddes fra at være for mit Ansigt; jeg er Herren. 4 Hvilkensomhelst, der er af Arons Sæd, og han er spedalsk eller haver Flod, han skal ikke æde af de hellige Ting, indtil han vorder reen; og den (ikke heller), som rører ved Nogen, der er ureen formedelst Liig, eller den Mand, som Sæd gaaer fra, 5 eller den Mand, der rører ved nogen Vrimmel, som man kan blive ureen af, eller ved et Menneske, som man kan blive ureen af, efter al dets Ureenhed. 6 Den Person, som rører ved det, skal være ureen indtil Aftenen, og han skal ikke æde af de hellige Ting, men bade sit Legeme i Vand. 7 Og naar Solen gaaer ned, saa er han reen; og siden maa han æde af de hellige Ting, thi det er hans Mad. 8 Han skal ikke æde Aadsel eller det, som er sønderrevet, at blive ureen paa det; jeg er Herren. 9 Og de skulle holde det, jeg vil have holdet, at de skulle ikke bære Synd for den Sags Skyld og døe deri, naar de vanhellige det; jeg er Herren, som helliger dem. 10 Og ingen Fremmed skal æde det Hellige; den, som boer hos Præsten, og en Daglønner skal ikke æde af det Hellige. 11 Men naar Præsten haver kjøbt en Person for sine Penge til en Eiendom, da maa den æde deraf; og hver den, som er født i hans Huus, de maae æde af hans Brød. 12 Men naar en Præsts Datter bliver en fremmed Mands Hustru, da skal hun ikke æde af de hellige Tings Opløftelse. 13 Men naar en Præsts Datter bliver Enke eller Uddreven, og hun haver ingen Sæd, og hun vender tilbage til sin Faders Huus, ligesom i hendes Ungdom, da maa hun æde af sin Faders Brød; men ingen Fremmed maa æde deraf. 14 Men æder Nogen af det Hellige uvidende, da skal han lægge den femte Deel deraf dertil, og give Præsten det tilligemed det Hellige. 15 Og de skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, nemlig dem, som de skulle opløfte for Herren, 16 og (ikke) belade sig med Misgjerning (og) Skyld, naar de æde deres hellige Ting; thi jeg er Herren, som helliger dem. 17 Og Herren talede til Mose og sagde: 18 Tal til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn, og siig til dem: Naar Nogensomhelst af Israels Huus eller af de Fremmede i Israel vil offre sit Offer, enten det er deres Løfte eller deres frivillige Offer, som de ville offre Herren til et Brændoffer, 19 (da skulle I gjøre det saaledes) for eder til en Behagelighed, (at I offre) en Han foruden Lyde af stort Qvæg, af Faarene eller af Gjederne. 20 I skulle Intet offre af det, som der er Lyde paa; thi det bliver ikke til en Behagelighed for eder. 21 Og naar Nogen vil offre et Takoffers Offer for Herren, et synderligt Løfte eller et frivilligt Offer, af stort Qvæg eller smaat Qvæg, da skal det være uden Lyde, (at det kan være) til en Behagelighed; der skal slet ingen Lyde være paa det. 22 Det, som er blindt eller beenbrudt eller lemlæstet, eller som haver flydende Saar eller tør Skurv eller Fnat, det skulle I ikke offre Herren; og I skulle ikke give Ildoffer af dem paa Alteret til Herren. 23 Baade en Oxe og et Faar, som haver (Lem) for stort eller for lidet, deraf maa du gjøre et frivilligt Offer, men til et Løfte kan det ikke vorde behageligt. 24 Og I skulle ikke offre Herren Noget, som er fortrykt eller knust eller sønderrevet eller afskaaret; og I skulle ikke gjøre saadant i eders Land. 25 Og I skulle ikke af en Fremmeds Haand offre eders Guds Brød af noget af disse; thi deres Fordærvelse er paa dem, der er Lyde paa dem, de skulle ikke blive behagelige for eder. 26 Og Herren talede til Mose og sagde: 27 Naar en Oxe eller et Faar eller en Gjed fødes, da skal den være i syv Dage hos sin Moder; og fra den ottende Dag og derefter skal den være behagelig til et Ildoffers Offer for Herren. 28 Hvad enten det er Oxe eller Faar, da skal man ikke slagte det paa een Dag med sin Affødning. 29 Men naar I slagte Herren et Lovoffer, skulle I slagte det, for eder til en Behagelighed. 30 Det skal ædes paa den samme Dag, I skulle ikke levne deraf til om Morgenen; jeg er Herren. 31 Derfor skulle I holde mine Bud og gjøre dem; jeg er Herren. 32 Og I skulle ikke vanhellige mit hellige Navn, at jeg maa vorde helliget midt iblandt Israels Børn; jeg er Herren, som helliger eder, 33 som udførte eder af Ægypti Land, at være eders Gud; jeg er Herren.
Apg 10:14 : 14 Men Petrus sagde: Ingenlunde, Herre! thi jeg haver aldrig ædet noget Vanhelligt eller Ureent.
Apg 10:28 : 28 Og han sagde til dem: I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand, at omgaaes med eller komme til En, som er af et fremmed Folk; men Gud viste mig, ikke at kalde noget Menneske vanhelligt og ureent.
Rom 14:14 : 14 Jeg veed og er vis paa i den Herre Jesu, at Intet (er) vanhelligt i sig selv, uden for den, som anseer Noget for at være vanhelligt, ham er det vanhelligt.
Ef 5:11 : 11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gjerninger, men overbeviser dem heller.
1 Pet 1:14-16 : 14 Som lydige Børn, skikker eder ikke efter de forrige Lyster i eders Vankundighed, 15 men vorder efter den Hellige, som eder kaldte, ogsaa I hellige i al Omgjængelse! 16 Derfor er der skrevet: Vorder hellige, thi jeg er hellig.
1 Pet 2:5 : 5 og vorder selv, som levende Stene, opbyggede (til) et aandeligt Huus, (til) et helligt Præstedom, for at frembære aandelige Offere, (der ere) velbehagelige for Gud ved Jesum Christum.
1 Pet 2:11 : 11 I Elskelige! jeg formaner eder som Fremmede og Udlændinge, at I holde eder fra kjødelige Lyster, som stride imod Sjælen,
Jes 1:16 : 16 Toer eder, vorder rene, borttager eders Idrætters Ondskab fra mine Øine, lader af at gjøre ilde,