Verse 2

Hvorlænge ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?

Referenced Verses

  • Dom 16:16 : 16 Men det skede, der hun trængte ham alle Dage med sine Ord og plagede ham meget, da blev hans Sjæl bekymret indtil Døden.
  • Job 8:2 : 2 Hvor længe vil du tale disse Ting? og (hvor længe skulle) din Munds Taler være et mægtigt Veir?
  • Job 18:2 : 2 Naar ville I gjøre Ende paa Tale? forstaaer (dog dette), og derefter ville vi tale (mere).
  • Job 27:2 : 2 (Saa vist som) Gud lever, som haver borttaget min Ret, og den Almægtige, som haver beskeligen bedrøvet min Sjæl,
  • Sal 6:2-3 : 2 O Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig ikke i din Hastighed. 3 Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Been ere forfærdede.
  • Sal 13:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
  • Sal 42:10 : 10 Jeg vil sige til Gud: Min Klippe, hvorfor haver du glemt mig? hvorfor maa jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
  • Sal 55:21 : 21 Han lagde sine Hænder paa hans Fredsommelige, han besmittede hans Pagt.
  • Sal 59:7 : 7 De komme igjen mod Aftenen, de tude som Hunde og løbe rundt omkring i Staden.
  • Sal 64:3 : 3 Skjul mig for de Ondes hemmelige Raad, for deres Forsamling, som gjøre Uret,
  • Ordsp 12:18 : 18 Der er den, som taler ubetænksomme (Ord, som ere) ligesom Sting med et Sværd, men de Vises Tunge er Lægedom.
  • Ordsp 18:21 : 21 Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo, den elsker, skal æde dens Frugt.
  • Jak 3:6-8 : 6 Ogsaa Tungen er en Ild, en Verden af Uretfærdighed. Saaledes er Tungen sat iblandt vore Lemmer; den besmitter det ganske Legeme og optænder Livets Løb, og er optændt af Helvede. 7 Thi enhver Natur, baade Dyrs og Fugles, baade Ormes og Havdyrs, tæmmes og er bleven tæmmet af den menneskelige Natur; 8 men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødelig Forgift.
  • 2 Pet 2:7-8 : 7 og udfriede den retfærdige Loth, som plagedes ved de Ugudeliges uteerlige Omgjængelse, 8 — thi denne Retfærdige, imedens han boede iblandt dem, ængstede sig Dag fra Dag i sin retfærdige Sjæl over de ryggesløse Gjerninger, som han saae og hørte —
  • Åp 6:10 : 10 Og de raabte med høi Røst og sagde: Herre, du den Hellige og Sanddrue! hvor længe tøver du at dømme og hevne vort Blod paa dem, som boe paa Jorden?