Verse 19

Den Rige lægger sig og samles ikke, han oplader sine Øine, saa er han ikke (mere at finde).

Referenced Verses

  • Job 24:24 : 24 De ere en liden (Tid) ophøiede, og (siden findes) Ingen af dem, og de blive nedtrykkede, de indelukkes som alle (Andre i Graven), og de afhugges som Toppen paa et Ax.
  • Jer 8:2 : 2 og udsprede dem for Solen og for Maanen og for al Himmelens Hær, hvilke de elskede, og hvilke de tjente, og hvilke de vandrede efter, og hvilke de søgte, og for hvilke de tilbade; de skulle ikke sankes og ei begraves, men vorde til Møg ovenpaa Jorden.
  • Matt 3:12 : 12 Hans Kasteskovl er i hans Haand, og han skal gjennemrense sin Lo og sanke sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.
  • Matt 23:37 : 37 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Propheterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg forsamlet dine Børn, ligerviis som en Høne forsamler sine Kyllinger under Vingerne! og I Vilde ikke.
  • Job 30:23 : 23 Thi jeg veed, du fører mig til Døden igjen, og til alle Levendes Forsamlings Huus.
  • Sal 58:9 : 9 Lad ham gaae som en Snegl, der smelter, som en Qvindes utidige Foster, som de, der ikke have seet Solen.
  • Sal 73:19-20 : 19 Hvorledes blive de i et Øieblik til en Ødelæggelse? de omkomme, de faae Ende for Forskrækkelser. 20 Ligesom en Drøm, naar En er opvaagnet, skal du, o Herre! naar du vaagner op, foragte deres Billede.
  • 1 Mos 49:10 : 10 Der skal ikke vige Spiir fra Juda, og Læremester fra hans Fødder, førend Siloh skal komme, og Folkene skulle hænge ved ham.
  • Job 7:8 : 8 Dens Øie, som (nu) seer mig, skal ikke beskue mig; dine Øine skulle (see) efter mig, men jeg skal ikke (findes).
  • Job 8:22 : 22 Dine Hadere skulle klædes med Skam, og de Ugudeliges Paulun skal ikke mere findes.
  • Job 14:10 : 10 Men en Mand døer og svækkes, og et Menneske opgiver Aanden; hvor er han da?
  • Job 14:12-15 : 12 (saa) ligger og et Menneske og opstaaer ikke; indtil Himlene ere ikke (mere), opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn. 13 Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)! 14 Naar en Mand døer, mon han skal leve (igjen)? (da) vilde jeg vente alle mine Stridsdage, indtil min Omskiftelse kom. 15 (Da) skulde du kalde, og jeg, jeg skulde svare dig; du skulde have Lyst til dine Hænders Gjerning.
  • Job 20:7-9 : 7 saa skal han dog omkomme i Evighed som hans Skarn; de, som saae ham, skulle sige: Hvor er han? 8 Ligesom en Drøm skal han bortflyve, at man ikke skal finde ham, og han skal forjages som et Syn om Natten. 9 Det Øie, som haver seet ham, skal ikke gjøre det mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.
  • Job 21:23-26 : 23 Denne maae døe i sin fuldkomne Styrke, han var ganske rolig og tryg. 24 Hans Kar vare fulde af Melk, og Marven i hans Been var vædskefuld. 25 Men en (Anden) maa døe med en beskelig (bedrøvet) Sjæl, og haver ikke ædet af det Gode. 26 De skulle ligge tilsammen i Støvet, og Ormene skulle skjule dem.
  • Job 21:30 : 30 at en Ond spares til Ulykkens Dag; de skulle henføres til (den grumme) Vredes Dag.