Verse 14

Jeg er alt mit Folk til Latter, (ja) deres Strængeleg den ganske Dag.

Referenced Verses

  • Jer 20:7 : 7 Herre! du haver overtalet mig, og jeg lod mig overtale, du haver været mig (for) stærk og haver faaet Overhaand; jeg er den ganske Dag til Latter, hver af dem spotter mig.
  • Klag 3:63 : 63 Sku, naar de sidde, og naar de staae op, (da) er jeg deres Strængeleg.
  • Sal 22:6-7 : 6 Til dig raabte de og undkom; de forlode sig paa dig og bleve ikke beskjæmmede. 7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse.
  • Sal 35:15-16 : 15 Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke. 16 Iblandt Øienskalke, som bespotte for en Kages Skyld, skare de med deres Tænder over mig.
  • Sal 44:13 : 13 Du sælger dit Folk, (dog) ikke for Gods, og du sætter ikke stor Priis paa dem.
  • Sal 69:11-12 : 11 Og jeg græd med min Sjæls Fasten, men det blev mig til Forhaanelser. 12 Og jeg brugte en Sæk til mit Kledebon, men jeg var dem til et Ordsprog.
  • Sal 79:4 : 4 Vi ere blevne vore Naboer til en Forsmædelse, dem til en Bespottelse og Haanhed, som ere trindt omkring os.
  • Sal 123:3-4 : 3 Vær os naadig, Herre! vær os naadig, thi vi ere meget mættede med Foragt. 4 Vor Sjæl er meget mættet af de Stoltes Bespottelse, af de Hovmodiges Foragt.
  • Sal 137:3 : 3 Thi de, som holdt os fangne, begjærede der af os, (at vi skulde synge) Ord af en Sang, og de, som kom os til at hyle, (begjærede, at vi skulde være) glade, (sigende:) Synger for os (noget) af Zions Sang.
  • Jer 48:27 : 27 Thi mon Israel ikke var dig en Latter? mon han var funden iblandt Tyve, siden du, saa tidt du talede imod ham, rystede med Hovedet?
  • Neh 4:2-4 : 2 Og han sagde for sine Brødre og den Hær i Samaria, ja han sagde: Hvad gjøre de afmægtige Jøder? skulde man lade dem være? skulde de offre? skulde de fuldende det paa denne Dag? skulde de gjøre Stenene levende af Støvets Hobe, da de ere opbrændte? 3 Og Tobia, den Ammoniter, var hos ham, og han sagde: Om de end bygge, (dog) dersom en Ræv drog op, da skal den nedrive deres Steenmuur. 4 Hør, vor Gud! at vi ere foragtede, og vend deres Forsmædelse tilbage paa deres Hoved, og giv dem til Rov i Fængsels Land.
  • Job 30:1-9 : 1 Men nu lee de ad mig, (som ere) yngre af Aar end jeg, hvis Fædre jeg havde foragtet at sætte ved mine Faarehunde. 2 Ja, hvortil var deres Hænders Kraft mig (tjenlig)? den var forgaaet hos dem ved Alderdom. 3 (De, som vare) eenlige for Mangel og for Hunger, ja, som flyede til tørre (Steder), til Mørkhed, til øde og ødelagte (Stæder), 4 de, som oprykkede Katoste ved en Busk, og Enebærtræers Rødder var deres Brød, 5 de uddreves midt derfra, man skreg mod dem som mod en Tyv. 6 (De gave sig) til Kløfter i Dalene til at boe udi, til Huler i Jorden og Klipperne. 7 Imellem Buskene skrydede de, de samledes under Nelder, 8 (de, som vare) en Daares Børn, ja den Navnløses Børn, som vare udjagne af Landet. 9 Men nu er jeg bleven deres Strængeleg, og maa være dem til Snak.
  • Matt 27:39-44 : 39 Men de, som gik forbi, bespottede ham, og rystede paa deres Hoveder og sagde: 40 Du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset. 41 Men ligesaa bespottede og de Ypperstepræster ham, tilligemed de Skriftkloge og de Ældste, og sagde: 42 Han haver frelst Andre, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, da stige han nu ned af Korset, saa ville vi troe ham. 43 Han forlod sig paa Gud, han frie ham nu, om han haver Behag i ham; thi han haver sagt: Jeg er Guds Søn. 44 Men det samme bebreidede og Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
  • 1 Kor 4:9-9 : 9 Thi mig synes, at Gud haver fremstillet os Apostler som de Ringeste, som overantvordede til Døden; thi vi ere blevne et Skuespil for Verden, baade for Engle og Mennesker. 10 Vi ere Daarer for Christi Skyld, men I ere kloge i Christo; vi skrøbelige, men I stærke; I herlige, men vi foragtede. 11 Indtil denne Time lide vi baade Hunger og Tørst, og ere nøgne, og faae Mundslag, og have intet vist Opholdssted, 12 og arbeide møisommeligen med vore egne Hænder. Overskjældede velsigne vi; forfulgte taale vi; 13 bespottede formane vi; vi ere blevne som Udskud i Verden, Alles Skovisk indtil nu.