Verse 5

De, som aade de nydelige (Retter), ere ødelagte paa Gaderne, de, som vare opfostrede i Skarlagen, de omfavne Skarnet.

Referenced Verses

  • Amos 6:3-7 : 3 I, som vanke hid og did for (at undgaae) en ond Dag, og holde eder dog nær til Volds Sæde; 4 de, som sove paa Elfenbeens Senge og række sig paa deres Senge, og æde Lam af Hjorden og Kalve midt af de Fedede, 5 som gjøre Melodier efter Psalternes Lyd, og optænke sig Instrumenter til Sang, som David, 6 som drikke Viin af Skaaler, og salve sig med den ypperste Olie; men de bekymre sig ikke over Josephs Forstyrrelse. 7 Derfor skulle de nu bortføres fremmest iblandt de Bortførte, og Gjæstebud hos dem, som rækkede sig, skal fattes.
  • Luk 7:25 : 25 Eller hvad ere I udgangne at see? et Menneske iført bløde Klæder? See, de, som leve i herlige Klæder og i Vellyst, ere i Kongernes Gaarde.
  • Luk 15:16 : 16 Og han ønskede at fylde sin Bug med Mask, som Svinene aade, og Ingen gav ham (Noget).
  • Luk 16:19 : 19 Men der var et rigt Menneske, og han klædte sig i Purpur og kosteligt Linklæde, og levede hver Dag herligen og i Glæde.
  • 1 Tim 5:6 : 6 men den vellystige er levende død.
  • 2 Sam 1:24 : 24 I Israels Døttre! græder over Saul, han, som klædte eder stadseligen med Skarlagen, han, som lod sætte Prydelse af Guld paa eders Klæder.
  • Job 24:8 : 8 De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de have ingen Tilflugt, favne de en Klippe.
  • Ordsp 31:21 : 21 Hun frygter ikke Sneen for sit Huus; thi alt hendes Huusfolk er beklædt med dobbelte (Klæder).
  • Jes 3:16-26 : 16 Og Herren sagde: Fordi at Zions Døttre ophøie sig og gaae med oprakte Halse, og vinke med Øinene, og gaae frem og svandse, og kneppe med deres Fødder, 17 saa skal Herren gjøre Zions Døttres Hovedisse skaldet, og Herren skal blotte deres Blusel. 18 Paa den samme Dag skal Herren borttage Prydelse af Tøflerne, og de virkede Huer og Spænderne, 19 Halskjæderne og Armspannene og Hovedklæderne, 20 de deilige (Huer) og Armbaandene og Hovedbaandene og Desmerknapperne og Armringene, 21 Ringene og Ansigtets Smykke, 22 Helligdagsklæderne og Kaaberne og Forklæderne og Pungene, 23 Speilene og (fine) Linklæder og Hviveklæderne og Sløierne. 24 Og det skal skee, at der skal være Stank for (vellugtende) Urter, og et løst Baand for et Bælte, og et skaldet (Hoved) for Haarflettelse, og en ombunden Sæk for et bredt Baand, og Forbrændelse i Deiligheds Sted. 25 Dine Folk skulle falde ved Sværdet, og dine Stærke i Krigen. 26 Og dens Porte skulle være bedrøvede og sørge, og hun, som holder sig uskyldig, skal sidde paa Jorden.
  • Jes 24:6-9 : 6 Derfor fortærer Forbandelsen Landet, og de, som boe deri, blive ødelagte; derfor blive de brændte, som boede i Landet, og der skulle blive faa Mennesker tilovers. 7 Mosten sørger, Viintræet vansmægter, alle (de, som vare) glade af Hjertet, sukke. 8 Trommernes Glædskab haver ophørt, de Glades Bulder haver ladet af, Harpes Glædskab haver ophørt. 9 De skulle ikke drikke Viin med Sang, stærk Drik skal være beesk for dem, som drikke den. 10 Den øde Stad er sønderbrudt, hvert Huus er tillukket, at Ingen gaaer ind. 11 Man raaber (klagelig) paa Gaderne efter Vinen, al Glæde er formørket, Landets Glæde er vandret derfra. 12 Det, som er blevet tilovers i Staden, er Ødelæggelse, og Porten skal sønderslaaes med Bulder.
  • Jes 32:9-9 : 9 I Qvinder, (som ere saa) rolige, staaer op, hører min Røst! I Døttre, (som ere saa) trygge, vender Ørene til min Tale! 10 I (mange) Dage og Aar skulle I, som ere trygge, foruroliges; thi Viinhøsten er endt, Indsamlingen skal ikke komme. 11 Forfærdes, I, (som ere saa) rolige! foruroliges, hver af eder, (som ere saa) trygge! før dig af og blot dig, og bind om Lænderne! 12 De skulle hyle, (som Børn) ved Brysterne, for de ønskelige Agre, for de frugtbare Viintræer. 13 (Thi) der skulle opvoxe Torne (og) Tidsler paa mit Folks Mark, ja paa alle Glædskabs Huse i den lystige Stad. 14 Thi Paladserne ere forladte, Stadens Mangfoldighed er forladt; Ophel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindeligen, til Glæde for Vildæsler, til Føde for Hjordene;
  • Jer 6:2-3 : 2 Jeg lignede Zions Datter ved en deilig og kræsen (Jomfru). 3 Til hende skulle Hyrder komme og deres Hjorde; de slaae Pauluner trindt omkring imod hende, de afæde, hver sin Plads.
  • Jer 9:21-22 : 21 Thi Døden er opstegen i vore Vinduer, er kommen i vore Paladser, til at udrydde spæde Børn udenfor, de unge Karle af Gaderne. 22 Tal: Saa siger Herren: Menneskers Kroppe skulle ligge som Møg ovenpaa Marken, og som et Neg efter Høstmanden, hvilket Ingen sanker.
  • Åp 18:7-9 : 7 Saameget som hun haver ophøiet sig selv og levet i Yppighed, saameget giver hende af Pine og Sorrig. Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som Dronning og er ikke Enke, og Sorrig skal jeg ingenlunde see, 8 derfor skulle hendes Plager komme paa een Dag: Død og Sorrig og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som dømmer hende. 9 Og Jordens Konger skulle begræde hende og hyle over hende, de, som have bolet og drevet Vellyst med hende, naar de see Røgen af hendes Brand;
  • 5 Mos 28:54-56 : 54 Den Mand, som var øm hos dig og saare kræsen, han skal misunde sin Broder og Hustru i sin Arm, eller sine Sønner, som blive tilovers, det, som han skal lade tilovers, 55 at give een af dem af sine Sønners Kjød, som han kunde æde, fordi ham er Intet blevet tilovers, i den Beleiring og Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig inden alle dine Porte. 56 Den, som (før) haver været saa øm og kræsen hos dig, at hun haver ikke forsøgt at sætte sin Fodsaale paa Jorden, fordi hun har været saa kræsen og saa øm, skal misunde sin Mand i sin Arm, eller sin Søn eller sin Datter,