Verse 4

Eller naar en Person sværger og taler ubetænksomt med (sine) Læber om at gjøre ilde eller at gjøre vel, efter alt det, som et Menneske kan tale ubetænksomt med Ed, og det er skjult for ham, og han faaer det (siden) at vide, da er han bleven skyldig imod eet af disse.

Referenced Verses

  • Dom 11:31 : 31 da skal det skee, at det Udgaaende, som udgaaer af mit Huses Døre mod mig, naar jeg kommer tilbage med Fred fra Ammons Børn, det skal høre Herren til, og jeg skal offre det til et Brændoffer.
  • 1 Sam 25:22 : 22 Gud gjøre Davids Fjender saa og lægge saa dertil, om jeg skal lade overblive indtil Morgen, naar det bliver lyst, af alt det, han haver, den, som pisser paa Væggen!
  • Mark 6:23 : 23 Og han svoer hende: Hvad du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige.
  • Apg 23:12 : 12 Men der det var blevet Dag, sloge nogle af Jøderne sig sammen, og forpligtede sig under Forbandelse og sagde, at de vilde hverken æde, ei heller drikke, inden de havde slaget Paulus ihjel.
  • 2 Sam 21:7 : 7 Men Kongen sparede Mephiboseth, Søn af Jonathan, Sauls Søn, for Herrens Eds Skyld, som var imellem dem, nemlig imellem David og imellem Jonathan, Sauls Søn.
  • 2 Kong 6:31 : 31 Og han sagde: Gud gjøre mig saa og lægge saa dertil, om Elisas, Saphats Søns, Hoved skal staae idag paa ham.
  • Sal 132:2-5 : 2 som svoer Herren, som lovede Jakobs Mægtige, (sigende:) 3 Jeg vil ikke gaae ind i mit Huses Paulun, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leie, 4 jeg vil ikke lade mine Øine sove, (eller) mine Øienlaage slumre, 5 indtil jeg finder et Sted for Herren, Boliger for Jakobs Mægtige.
  • Fork 5:2-6 : 2 Thi hvor megen Møie er, komme Drømme, og hvor mange Ord ere, (hører man) en Daares Røst. 3 Naar du lover Gud et Løfte, tøv ikke at betale det, thi (han haver) ingen Lyst til Daarer; hvad du lover, det betal. 4 Det er bedre, at du Intet lover, end at du lover og betaler det ikke. 5 Tilsted ikke din Mund at komme dit Kjød til at synde, og siig ikke for Engelens Ansigt, at det er en Forseelse; hvi skulde Gud fortørnes for din Røst og fordærve dine Hænders Gjerning? 6 Thi (ligesom) hvor mange Drømme ere, (der ere) og Forfængeligheder, (saa) og i mange Ord; men frygt Gud.
  • Esek 17:18-19 : 18 Ja, han foragtede Ed, til at bryde Pagten; og see, han havde givet sin Haand (derpaa), og haver gjort alle disse Ting, han skal ikke undkomme. 19 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: (Saa vist) jeg lever, om (jeg) ikke (vil ansee) min Ed, som han foragtede, og min Pagt, som han brød! og jeg vil føre den paa hans Hoved.
  • Matt 14:7 : 7 Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad hun begjærede.
  • Matt 14:9 : 9 Og Kongen blev bedrøvet; men formedelst Ederne og for deres Skyld, som sadde med ham tilbords, befoel han, at det skulde gives (hende).
  • Dom 21:7 : 7 Hvad ville vi gjøre ved dem, som ere overblevne, at (de kunne faae) Hustruer? thi vi, vi have svoret ved Herren, at vi ikke skulle give dem af vore Døttre til Hustruer.
  • Dom 21:18 : 18 Men vi, vi kunne ikke give dem Hustruer af vore Døttre; thi Israels Børn have svoret og sagt: Forbandet være den, som giver Benjamin en Hustru!
  • 1 Sam 1:11 : 11 Og hun lovede et Løfte og sagde: Herre Zebaoth, dersom du seer til din Tjenesteqvindes Elendighed, og kommer mig ihu og ikke glemmer din Tjenesteqvinde, og giver din Tjenesteqvinde mandlig Sæd, da vil jeg give Herren ham alle hans Livs Dage, og der skal ingen Ragekniv komme paa hans Hoved.
  • 1 Sam 14:24-28 : 24 Og Israels Mænd bleve udmattede paa den samme Dag; thi Saul besvoer Folket og sagde: Forbandet være den Mand, som æder nogen Mad indtil Aftenen! at jeg kan hevne mig paa mine Fjender; derfor smagte det ganske Folk ingen Mad. 25 Og de kom af det ganske Land i Skoven; men der var Honning paa Marken. 26 Og Folket kom ind i Skoven, see, da flød Honningen; og Ingen lod sin Haand røre ved sin Mund; thi Folket frygtede for den Ed. 27 Men Jonathan havde ikke hørt det, der hans Fader besvoer Folket, og udrakte det Yderste af Kjeppen, som han havde i sin Haand, og dyppede den i en Honningkage; og han vendte sin Haand til sin Mund, og hans Øine saae klart. 28 Da svarede en Mand af Folket og sagde: Din Fader besvoer Folket haardeligen og sagde: Forbandet være hver Mand, som æder nogen Mad idag; og Folket var træt.
  • 1 Sam 24:21-22 : 21 Og nu, see, jeg veed, at du skal visseligen blive Konge, og Israels Rige skal stadfæstes i din Haand. 22 Saa sværg mig nu ved Herren, at du ikke vil udrydde min Sæd efter mig, og at du ikke vil ødelægge mit Navn af min Faders Huus.
  • 3 Mos 27:2-9 : 2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar Nogen gjør et synderligt Løfte, skal det høre Herren til, efter din Vurdering paa Personer. 3 Og din Vurdering skal være for en Mandsperson, fra den, som er tyve Aar gammel, og indtil den, som er tredsindstyve Aar gammel, (for ham) skal din Vurdering være halvtredsindstyve Sekel Sølv, efter Helligdommens Sekel. 4 Og dersom det er en Qvindesperson, da skal din Vurdering være tredive Sekel. 5 Og om Nogen er fra fem Aar gammel og indtil tyve Aar gammel, da skal din Vurdering være for en Mandsperson tyve Sekel, men for en Qvindesperson ti Sekel. 6 Og dersom Nogen er fra en Maaned gammel og indtil fem Aar gammel, da skal din Vurdering være for et Drengebarn fem Sekel Sølv, og for et Pigebarn skal din Vurdering være tre Sekel Sølv. 7 Men dersom Nogen er fra tredsindstyve Aar gammel og derover, dersom det er en Mandsperson, da skal din Vurdering være femten Sekel, og for en Qvindesperson ti Sekel. 8 Men dersom han er for arm til saadan din Vurdering, da skal man stille ham for Præstens Ansigt, og Præsten skal vurdere ham; efter det, som dens Haand formaaer, der gjorde Løftet, skal Præsten vurdere ham. 9 Og dersom det er et Dyr, af hvilket de kunne offre Offer for Herren, da skal alt det være helligt, som man giver Herren deraf. 10 Man skal ikke bytte det og ei vexle det, et godt for et ondt, eller et ondt for et godt; men dersom Nogen vexler et Dyr for et andet Dyr, da skal det skee, at baade det, og det, som det vexles med, skal være helligt. 11 Men dersom det er noget ureent Dyr, af hvilket de ikke skulle offre Offer for Herren, da skal man stille samme Dyr for Præstens Ansigt. 12 Og Præsten skal vurdere det, om det er godt eller ondt; efter din Vurdering, (du, som er) Præst, saa skal det være. 13 Men vil Nogen løse det, da skal han give Femtedelen til over din Vurdering. 14 Og naar Nogen helliger sit Huus, (at det skal være) helligt for Herren, da skal Præsten vurdere det, om det er godt eller ondt; ligesom Præsten vurderer det, saa skal det staae (fast). 15 Men dersom han, som haver helliget det, vil løse sit Huus, da skal han lægge den femte Deel af din Vurderings Penge til, saa maa det høre ham til. 16 Og dersom Nogen helliger Herren Noget af sin Eiendoms Ager, da skal din Vurdering være efter dens Sæds Leilighed; en Homer Bygsæd for halvtredsindstyve Sekel Sølv. 17 Dersom han helliger sin Ager fra Jubelaaret, da skal den staae (i Værd) efter din Vurdering. 18 Men dersom han haver helliget sin Ager efter Jubelaaret, da skal Præsten regne Værdien med ham efter de Aars Leilighed, som ere tilovers indtil Jubelaaret, og din Vurdering skal være saa meget mindre. 19 Men dersom han, som helligede Ageren, vil endel genløse den, da skal han lægge den femte Part af din Vurderings Penge dertil, saa skal den stadfæstes ham. 20 Men dersom han ikke vil løse Ageren, og dersom han sælger Ageren til en anden Mand, da skal den ikke løses ydermere. 21 Og den Ager skal være Herren en Helligdom, naar den udgaaer fri i Jubelaaret, som en Bandsager; dens Eiendom skal høre Præsten til. 22 Men dersom Nogen helliger Herren en Ager, som han haver kjøbt, som ikke er af hans Eiendoms Agre, 23 da skal Præsten regne for ham, efter din Vurderings Sum, indtil Jubelaaret, saa skal han paa den samme Dag give din Vurdering, (og den skal være) Herren en Helligdom. 24 Udi Jubelaaret skal Ageren komme igjen til ham, som han kjøbte den af, til ham, som eiede samme Land. 25 Og al din Vurdering skal skee efter Helligdommens Sekel; en Sekel skal være tyve Gera. 26 Dog det Førstefødte, hvilket formedelst Førstefødselen hører Herren til, iblandt Dyr, det skal Ingen hellige ham; være sig Oxe eller Faar, saa hører det Herren til. 27 Men dersom det er et ureent Dyr, da skal man løse det efter din Vurdering, og lægge den femte Part deraf dertil; og dersom det ikke løses, da skal det sælges efter din Vurdering. 28 Dog skal intet Bandsgods, som Nogen under Band haver helliget Herren, af alt det, hans er, enten af Mennesker eller Dyr eller af hans Eiendoms Mark, sælges eller løses; thi alt saadant Bandsgods er særdeles helligt for Herren. 29 Intet Forbandet, som vorder forbandet af Mennesker, skal løses, det skal visseligen dødes. 30 Og al Tienden af Landet, af Jordens Sæd og af Træers Frugt, hører Herren til; den er en Helligdom for Herren. 31 Men vil Nogen løse Noget af sin Tiende, da skal han lægge den femte Part deraf dertil. 32 Og al Tiende af stort Qvæg og smaat Qvæg, af alt det, som gaaer igjennem under Kjæp, den Tiende skal være Herren en Helligdom. 33 Man skal ikke undersøge, om det er godt eller ondt, og ikke vexle det; men dersom man vexler det, da skal det skee, at baade det, og det, som vexles derfor, skal være en Helligdom, det skal ikke løses. 34 Disse ere Budene, hvilke Herren befoel Mose til Israels Børn, paa Sinai Bjerg.
  • 4 Mos 30:6 : 6 Men dersom hendes Fader gjør det til Intet paa den Dag, som han hører alle hendes Løfter og hendes Forpligtelser, som hun haver forpligtet sig med paa sin Sjæl, da skal det ikke staae (ved Magt); og Herren skal forlade hende det, efterdi hendes Fader haver gjort det til Intet.
  • 4 Mos 30:8 : 8 og hendes Mand hører det og tier dertil paa den Dag, han hører det, da skulle hendes Løfter staae (ved Magt), og hendes Forpligtelser, som hun har forpligtet sig med paa sin Sjæl, de skulle staae (ved Magt).
  • Jos 2:14 : 14 Og Mændene sagde til hende: Vore Sjæle skulle være istedetfor eders til at døe, dersom I ikke kundgjøre denne vor Handel; og det skal skee, naar Herren giver os Landet, da ville vi gjøre Miskundhed og Troskab imod dig.
  • Jos 9:15 : 15 Og Josva gjorde Fred med dem, og gjorde Pagt med dem, at han vilde lade dem leve; og Menighedens Fyrster svore dem.
  • Dom 9:19 : 19 have I handlet ret og redeligen mod Jerubbaal og mod hans Huus paa denne Dag, da værer glade over Abimelech, og han være ogsaa glad over eder.