Verse 10

Fører al Tienden til (mit) Forraadshuus, og lader Spise være i mit Huus, og lader dem dog prøve mig derved, sagde den Herre Zebaoth, om jeg ikke skal aabne eder Himmelens Sluser og udgyde eder Velsignelse, indtil (I have) ikke nok (at tage udi).

Referenced Verses

  • Ordsp 3:9-9 : 9 Ær Herren af dit Gods og af alt dit Indkommes første (Frugt); 10 saa skulle dine Lader blive fulde til Mættelse, og dine Perser sprække af Most.
  • Matt 6:33 : 33 Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle og alle disse Ting tillægges eder.
  • 2 Kor 9:6-8 : 6 Thi dette (er vist): Hvo karrigen saaer, skal og karrigen høste, og hvo, som saaer i Velsignelse, skal og høste i Velsignelse. 7 Hver give eftersom han haver sat sig for i Hjertet, ikke med Bedrøvelse, eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver. 8 Men Gud er mægtig til at lade al Naade rigeligen tilflyde eder, saa at I altid i alle Ting have Alt, hvad I behøve, og have rigeligen til al god Gjerning;
  • Neh 13:10-13 : 10 Og jeg fik at vide, at Leviternes Dele bleve (dem) ikke givne, saa at Leviterne og Sangerne, som gjorde Gjerningen, vare bortflyede, hver til sin Ager. 11 Da trættede jeg med Forstanderne og sagde: Hvorfor forlade vi Guds Huus? og jeg samlede dem og beskikkede dem paa deres Sted. 12 Da førte al Juda Tienden af Kornet og Mosten og Olien til Forraadshusene. 13 Og jeg satte til Skatgjemmere over de Forraadshuse Selemja, Præsten, og Zadok, den Skriftlærde, og Pedaja af Leviterne, og hos deres Haand Hanan, Sacchurs Søn, Matthanjas Søn; thi de vare holdte for trofaste, og dem (laae det) paa at dele ud til deres Brødre.
  • Sal 37:3 : 3 Forlad dig paa Herren og gjør Godt, bo i Landet og nær dig troligen.
  • Neh 12:44 : 44 Og paa den samme Dag bleve Mænd beskikkede over Kammerne for Forraadet, for Opløftelserne, for den første (Frugt) og for Tienderne, til at samle i dem af Agrene ved Stæderne de Dele, (som ere beskikkede udi) Loven til Præsterne og Leviterne; thi Juda havde Glæde over Præsterne og over Leviterne, som stode (og tjente).
  • Luk 12:16-17 : 16 Men han talede (i) en Lignelse til dem og sagde: Der var et rigt Menneske, hvis Land havde baaret vel. 17 Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gjøre? thi jeg haver ikke (Rum), som jeg kan samle mine Frugter udi.
  • Neh 12:47 : 47 Men al Israel gav Sangerne og Portnerne Dele i Serubabels Dage og Nehemias Dage, hver Dags Ting paa sin Dag; og de helliggjorde til Leviterne, og Leviterne helliggjorde til Arons Sønner.
  • Fork 11:3 : 3 Naar de tykke Skyer ere fulde, udgyde de Regn paa Jorden, og naar et Træ falder mod Sønden eller og mod Norden, (paa hvilket) Sted Træet falder, der skal det blive.
  • 3 Mos 27:30 : 30 Og al Tienden af Landet, af Jordens Sæd og af Træers Frugt, hører Herren til; den er en Helligdom for Herren.
  • 4 Mos 18:21 : 21 Men see, jeg haver givet Levi Børn al Tienden i Israel til Arv, istedetfor deres Tjeneste, som de betjene, nemlig Forsamlingens Pauluns Tjeneste.
  • 5 Mos 28:12 : 12 Herren skal oplade for dig sit gode Liggendefæ, nemlig Himmelen, at give dit Land Regn i sin Tid, og at velsigne al din Haands Gjerning; og du skal laane til mange Folk, og du skal ikke tage tillaans.
  • 1 Kong 17:13-16 : 13 Og Elias sagde til hende: Frygt ikke, gak ind, gjør det efter dine Ord; dog lav mig først en liden Kage deraf og før mig den ud, og siden skal du lave dig og din Søn (Noget). 14 Thi saa siger Herren, Israels Gud: Melet i Krukken skal ikke fortæres, og Oliekruset skal ikke fattes, indtil den Dag, Herren skal give Regn over Jorderige. 15 Og hun gik og gjorde efter Elias Ord; og hun aad, ja, han og hun og hendes Huus i et Aar. 16 Melet i Krukken blev ikke fortæret, og Oliekruset fattedes Intet, efter Herrens Ord, som han talede formedelst Elias.
  • 2 Kong 7:2 : 2 Men en Høvedsmand, til hvis Haand Kongen hældede sig, svarede den Guds Mand og sagde: See, dersom Herren gjorde Vinduer paa Himmelen, mon dette Ord kunde skee? og han sagde: See, du skal see det med dine Øine og ikke æde deraf.
  • 2 Krøn 31:4-9 : 4 Og han sagde til Folket, til Indbyggerne i Jerusalem, at de skulde give Præsterne og Leviterne (deres) Deel, paa det de kunde holde fast ved Herrens Lov. 5 Og der det Ord kom ud (allevegne), gave Israels Børn meget af Førstegrøden af Korn, Most og Olie og Honning og allehaande Indkomme af Marken, og de indførte Tiende af Alt i Mangfoldighed. 6 Og Israels og Judæ Børn, som boede i Judæ Stæder, de (indførte) ogsaa Tienden af stort Qvæg og smaat Qvæg, og Tienden af de hellige Ting, som vare helligede for Herren deres Gud; de indførte (det) og lagde Hobe ved Hobe. 7 I den tredie Maaned begyndte de at lægge Grund til Hobene, og i den syvende Maaned fuldendte de det. 8 Og der Ezechias og de Øverste kom og saae Hobene, da lovede de Herren og hans Folk Israel. 9 Og Ezechias spurgte Præsterne og Leviterne om Hobene. 10 Og Asaria, den Ypperstepræst for Zadoks Huus, sagde til ham, ja han sagde: Siden man begyndte med at føre Opløftelsen til Herrens Huus, da have vi ædet og ere blevne mætte, og der er overblevet i Mangfoldighed: thi Herren haver velsignet sit Folk, saa at denne Hob er overbleven. 11 Da sagde Ezechias, at man skulde tilrede Kammere i Herrens Huus, og de tilredte dem. 12 Og de indførte Opløftelsen og Tienden og de helligede Ting troligen; og Chananja, den Levit, (var beskikket til) en Fyrste over dem, og Simei, hans Broder, var den Anden. 13 Men Jehiel og Asasia og Nahath og Asael og Jerimoth og Josabath og Eliel og Jismachja og Mahath og Benaja, de vare Tilsynsmænd under Chananjas og Simei, hans Broders, Haand, efter Befaling af Kong Ezechias og Asaria, den Fyrste i Guds Huus. 14 Og Kore, Jimnas Søn, den Levit, Portneren mod Østen, var over Guds frivillige (Gaver), at udgive Herrens Opløftelse og de særdeles hellige Ting. 15 Og næst ved ham vare Eden og Minjamin og Jesua og Semaja, Amaria og Sechanja i Præsternes Stæder, i (deres) beskikkede (Embede), at give til deres Brødre i Skifterne, til den Mindste som den Største. 16 Foruden (til) dem, som bleve regnede i Slægtregister af Mandkjønnet, fra tre Aar gamle og derover, (gave de) til Alle, som gik i Herrens Huus til hver Dags Gjerning paa sin Dag, for deres Tjeneste, i deres Varetægter, efter deres Skifter, 17 og til de Præster, som vare regnede i Slægtregister efter deres Fædres Huus, og til Leviterne fra tyve Aar gamle og derover i deres Varetægter, i deres Skifter; 18 tilmed til dem, som bleve regnede i Slægtregister iblandt alle deres smaae Børn, deres Hustruer og deres Sønner og deres Døttre, til den ganske Forsamling; thi de helligede sig i deres beskikkede (Embede) i Hellighed. 19 Der vare og af Arons Børn, Præsterne, paa deres Stæders Forstads Marker, i alle Stæder, Mænd, som vare nævnede ved Navne, til at give Dele til alt Mandkjøn iblandt Præsterne og til alle dem, som bleve regnede i Slægtregister iblandt Leviterne.
  • Neh 10:33-39 : 33 til Skuebrød og det idelige Madoffer og til idelige Brændoffere paa Sabbaterne, Nymaanederne, til bestemte Tider, og til de hellige Ting, og til Syndofferne til at gjøre Forligelse for Israel, og (til) al vor Guds Huses Gjerning. 34 Og vi kastede Lod om Vedens Offer for Præsterne, Leviterne og Folket, at de skulde føre det til vor Guds Huus, efter vore Fædres Huus, paa bestemte Tider, aarligaars, til at optænde paa Herrens vor Guds Alter, saasom det er skrevet i Loven, 35 og til at fremføre vort Lands Førstegrøde, og Førstegrøden af allehaande Frugt, af allehaande Træer, aarligaars, til Herrens Huus, 36 og de Førstefødte af vore Sønner og af vore Bæster, saasom skrevet er i Loven, og de Førstefødte af vort store Qvæg og smaa Qvæg, at føre (dem) til vor Guds Huus, til Præsterne, dem, som tjene i vor Guds Huus, 37 og at vi skulde føre det Første af vore Deige og vore Opløftelser og allehaande Træers Frugt, Most og Olie til Præsterne, til Kammerne hos vor Guds Huus, og Tienden af vort Land til Leviterne, og at Leviterne selv skulde tage Tiende i alle vore Agerdyrknings Stæder, 38 og at en Præst, Arons Søn, skulde være med Leviterne, naar Leviterne toge Tiende, og Leviterne skulde opføre Tiende af Tienden til vor Guds Huus, til Kammerne, til Forraadshuset. 39 Thi Israels Børn og Levi Børn skulde føre Kornets, Mostens og Oliens Opløftelse til Kammerne, fordi der ere Helligdommens Kar og Præsterne, som tjene, og Portnerne og Sangerne; at vi skulde ikke forlade vor Guds Huus.
  • 2 Kong 7:19 : 19 Og Høvedsmanden havde svaret den Guds Mand og sagt: Ja, see, dersom Herren gjorde Vinduer paa Himmelen, mon det kunde skee efter dette Ord? og han havde sagt: See, du skal det see med dine Øine og ikke æde deraf.
  • 1 Krøn 26:20 : 20 Men af Leviterne var Ahia over Guds Huses Liggendefæer og de hellige Tings Liggendefæer.
  • Luk 5:6-7 : 6 Og der de gjorde det, fangede de en stor Hob Fiske; men deres Garn sønderreves. 7 Og de vinkede ad deres Staldbrødre, som vare i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom og fyldte begge Skibene, saa at de vare nær ved at synke.
  • Neh 13:5 : 5 Og han havde gjort ham et stort Kammer, og der lagde de tilforn Madofferet, Viraken og Karrene og Tienden af Kornet, Mosten og Olien, som var befalet (at give) Leviterne og Sangerne og Portnerne, og Præsternes Opløftelse.
  • Joh 21:6-9 : 6 Men han sagde til dem: Kaster Garnet til den høire Side af Skibet, saa skulle I finde. Da kastede de det ud, og de kunde ikke drage det mere for Fiskenes Mangfoldighed. 7 Da siger den Discipel, som Jesus elskede, til Peder: Det er Herren. Der Simon Peder da hørte, at det var Herren, bandt han Kjortelen om sig — thi han var nøgen — og kastede sig i Søen. 8 Men de andre Disciple kom med Skibet, — thi de vare ikke langt fra Landet, kun henved to hundrede Alen — og de droge Garnet med Fiskene. 9 Der de da traadte ud paa Landet, saae de en Kulild liggende, og Fisk liggende derpaa, og Brød. 10 Jesus siger til dem: Tager hid af Fiskene, som I fangede nu. 11 Simon Peder steg op og drog Garnet paa Landet, fuldt af store Fiske, hundrede og tre og halvtredsindstyve; og alligevel de vare saa mange, sønderreves Garnet ikke.
  • Hagg 2:19 : 19 Mon der er endnu Sæd i Laden? ja, hverken Viintræet eller Figentræet eller Granattræet eller Olietræet bar Noget; men fra denne Dag af vil jeg velsigne.
  • 1 Mos 7:11 : 11 I det Aar, der Noe var sex hundrede Aar gammel, i den anden Maaned, paa den syttende Dag i Maaneden, paa den samme Dag opbrast alle Kilder i den store Afgrund, og Himmelens Sluser bleve opladte.
  • 3 Mos 26:10 : 10 Og I skulle æde det Gamle, som er blevet gammelt, og I skulle udføre det Gamle for det Nyes Skyld.