| Bibelvers

Verse 49

Jeg haver været daglig hos eder i Templet og lært, og I grebe mig ikke; men (dette skeer), paa det at Skrifterne skulle fuldkommes.

Referenced Verses

Matt 26:54 : 54 Hvorledes skulde da Skrifterne fuldkommes? thi det bør saaledes gaae til.
Matt 26:56 : 56 Men det er altsammen skeet, at Propheternes Skrifter skulde fuldkommes. Da forlode alle Disciplene ham og flyede.
Matt 1:22 : 22 Men dette skede altsammen, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Herren ved Propheten, som siger:
Mark 12:35 : 35 Og Jesus svarede og sagde, der han lærte i Templet: Hvorledes sige de Skriftkloge, at Christus er Davids Søn?
Luk 22:37 : 37 Thi jeg siger eder: Det bør endnu fuldkommes paa mig, hvad skrevet er: Han er og regnet iblandt Overtrædere; thi de Ting, (som ere skrevne) om mig, gaae til Ende.
Luk 24:44-45 : 44 Men han sagde til dem: Disse ere de Ord, som jeg sagde til eder, der jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen at fuldkommes, som ere skrevne i Mose Lov og Propheterne og Psalmerne om mig. 45 Da oplod han deres Forstand, saa at de forstode Skrifterne.
Joh 8:2 : 2 Men aarle om Morgenen kom han igjen i Templet, og alt Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.
Joh 18:20 : 20 Jesus svarede ham: Jeg haver talet frit for Verden, jeg haver altid lært i Synagogen og i Templet, der hvor Jøderne komme tilsammen fra alle Steder, og i Løndom haver jeg Intet talet.
Joh 8:12 : 12 Da talede Jesus atter til dem og sagde: Jeg er det Verdens Lys; hvo, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have det Livsens Lys.
Joh 10:23 : 23 Og Jesus vandrede i Templet udi Salomons Buegang.
Joh 7:28-30 : 28 Derfor raabte Jesus, idet han lærte i Templet, og sagde: Baade kjende I mig, og vide, hvorfra jeg er; og af mig selv er jeg ikke kommen, men han er sanddru, som mig udsendte, hvilken I ikke kjende. 29 Men jeg kjender ham; thi jeg er af ham, og han udsendte mig. 30 Derfor søgte de at gribe ham; dog lagde Ingen Haanden paa ham, thi hans Time var ikke endnu kommen.
Joh 7:37 : 37 Men paa den sidste Høitidens Dag, den store, stod Jesus, og raabte og sagde: Om Nogen tørster, han komme til mig og drikke!
Luk 24:25-27 : 25 Og han sagde til dem: O I Daarer og seenhjertede til at troe alt det, som Propheterne have sagt! 26 Burde det ikke Christum at lide dette og at indgaae til sin Herlighed? 27 Og han begyndte fra Mose og fra alle Propheter, og udlagde for dem i alle Skrifterne det, som var skrevet om ham.
Luk 19:47-20:2 : 47 Og han lærte daglig i Templet. Men de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Øverste for Folket søgte at omkomme ham. 48 Og de fandt ikke, hvad de skulde gjøre; thi alt Folket hængte ved ham og hørte ham. 1 Og det begav sig, paa en af de Dage, der han lærte Folket i Templet og prædikede Evangelium, kom pludselig de Ypperstepræster og Skriftkloge tilligemed de Ældste. 2 Og de talede til ham og sagde: Siig os, af hvad Magt gjør du disse Ting? eller hvo er den, som haver givet dig denne Magt?
Luk 21:37-38 : 37 Men han lærte om Dagen i Templet, men om Nætterne gik han ud og blev Natten over paa det Bjerg, som kaldes Oliebjerget. 38 Og alt Folket kom aarle til ham i Templet for at høre ham.
Matt 21:23-27 : 23 Og der han kom i Templet, traadte til ham, idet han lærte, de Ypperstepræster og Folkets Ældste og sagde: Af hvad Magt gjør du dette? og hvo haver givet dig denne Magt? 24 Men Jesus svarede og sagde til dem: Jeg vil og spørge eder om een Ting; dersom I sige mig den, vil jeg og sige eder, af hvad Magt jeg gjør dette. 25 Johannis Daab, hvorfra var den? af Himmelen, eller af Menneskene? Men de betænkte ved sig selv og sagde: Sige vi: Den var af Himmelen, da siger han til os: Hvi troede I ham da ikke? 26 Men sige vi: Den var af Menneskene, frygte vi os for Folket, thi de holde alle Johannes for en Prophet. 27 Og de svarede Jesus og sagde: Vi vide det ikke; da sagde og han til dem: Saa siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gjør dette.
Mark 11:15-18 : 15 Og de kom til Jerusalem, og Jesus gik ind i Templet og begyndte at uddrive dem, som solgte og kjøbte i Templet; og Vexelerernes Borde og Duekræmmernes Stole stødte han om. 16 Og han tilstedte ikke, at Nogen bar et Kar igjennem Templet. 17 Og han lærte og sagde til dem: Er der ikke skrevet, at mit Huus skal kaldes et Bedehuus for alle Folk? men I have gjort en Røverkule deraf. 18 Og de Skriftkloge og Ypperstepræster hørte det og søgte, hvorledes de kunde omkomme ham; thi de frygtede for ham, eftersom alt Folket forundrede sig saare over hans Lærdom.
Mark 11:27 : 27 Og de kom atter til Jerusalem, og der han gik i Templet, kom de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Ældste til ham.
Sal 22:1-9 : 1 Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme. 2 Min Gud, min Gud! hvorfor haver du forladt mig? du er langt fra min Frelse, fra min Hylens Ord. 3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke, og om Natten, og jeg kan ikke være stille. 4 Men du er hellig, du, som boer iblandt Israels Lovsange. 5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig (paa dig), og du befriede dem. 6 Til dig raabte de og undkom; de forlode sig paa dig og bleve ikke beskjæmmede. 7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse. 8 Alle de, mig see, bespotte mig; de udvide Læben, de ryste Hovedet, (sigende): 9 Han haver væltet (sin Omhu) paa Herren, han befrie ham; han redde ham, efterdi han haver Lyst til ham! 10 Du er dog den, som drog mig af (Moders) Liv, som gjorde, at jeg forlod mig (paa dig, der jeg laae) ved min Moders Bryst. 11 Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv. 12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper. 13 Mange Øxne have omkringgivet mig, de stærke (Øxne) af Basan have omringet mig. 14 De oplode deres Mund imod mig, (som) en Løve, der river og brøler. 15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv. 16 Min Kraft er tørret som et Skaar, og min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig i Dødens Støv. 17 Thi Hunde have omkringgivet mig, de Ondes Hob have omringet mig; de have gjennemgravet mine Hænder og mine Fødder. 18 Jeg kunde tælle alle mine Been; de see til, de see paa mig. 19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon. 20 Men du, Herre! vær ikke langt borte; min Styrke, skynd dig at hjælpe mig. 21 Red min Sjæl fra Sværd, min Eneste fra Hunds Vold. 22 Frels mig af Lovens Mund, og bønhør (og red) mig fra Eenhjørningers Horn. 23 Jeg vil fortælle dit Navn for mine Brødre; midt i Forsamlingen vil jeg love dig. 24 I, som frygte Herren, lover ham, al Jakobs Sæd, ærer ham; og frygter for ham, al Israels Sæd! 25 Thi han haver ikke foragtet og ei havt en Vederstyggelighed til den Elendiges Elendighed, og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det. 26 Fra dig er min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter for dem, som frygte ham. 27 De Sagtmodige skulle æde og mættes, de skulle love Herren, som søge ham; eders Hjerte skal leve altid. 28 Alle Verdens Ender skulle komme ihu og omvende sig til Herren, og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt. 29 Thi Herren hører Riget til, og han hersker iblandt Hedningerne. 30 Alle Fede paa Jorden skulle æde og tilbede; alle de, som nedfare i Støv, skulle bøie sig for ham, og den, som ikke kan holde sin Sjæl i Live. 31 En Sæd skal tjene ham; den skal tilregnes Herren til Slægt.
Jes 53:1-9 : 1 Hvo troede det, vi havde hørt, og for hvem er Herrens Arm aabenbaret? 2 Thi han opfoer som en Qvist for hans Ansigt, og som en Rod af tør Jord, han haver ingen Skikkelse eller Herlighed, og vi saae ham, men der var ikke Anseelse, at vi kunde have Lyst til ham. 3 (Han var) foragtet og holdt (snart) op (at være) iblandt Mænd, en Mand, (fuld af) Piner, og som havde forsøgt Sygdom; og som En, for hvilken man skjulte Ansigtet, var han foragtet, og vi agtede ham intet. 4 Visseligen haver han taget vore Sygdomme (paa sig) og baaret vore Piner; men vi, vi agtede ham for (den, som var) plaget, slagen af Gud og gjort elendig. 5 Men han, han er saaret for vore Overtrædelser, er knust for vore Misgjerninger; Straffen (laae) paa ham, at vi (skulde nyde) Fred, og vi have faaet Lægedom ved hans Saar. 6 Vi, vi fore alle vild som Faarene, vi vendte os, hver til sin Vei; men Herren lod alles vores Misgjerning møde ham. 7 Den blev krævet, og han, han blev gjort elendig, og han oplod ikke sin Mund, som et Lam, der føres hen at slagtes, og som et Faar, der er stumt for dem, som det klippe, og ikke oplader sin Mund. 8 (Men) han er tagen fra Angest og fra Dom, og hvo kan tale om hans Slægt? thi han er fraskilt fra de Levendes Land, han havde Plage for mit Folks Overtrædelses Skyld. 9 Og man satte de Ugudelige til hans Grav, og (overgav ham) til en Rig i hans Død; thi han havde ikke gjort Vold, og, der var ikke Svig i hans Mund. 10 Men Herren havde Behagelighed til at knuse ham med Sygdom; naar han haver givet sit Liv til et Skyldoffer, skal han see Sæd (og) forlænge (sine) Dage, og Herrens Behagelighed skal lykkes ved hans Haand. 11 Fordi hans Sjæl haver arbeidet, skal han see det, han skal mættes; idet man kjender ham, skal min retfærdige Tjener retfærdiggjøre Mange; thi han, han skal bære deres Misgjerninger. 12 Derfor vil jeg give ham Deel iblandt Mange, og han skal dele de Stærke som et Bytte, derfor at han udtømmede sin Sjæl til Døden og blev talt iblandt Overtrædere; og han, han bar Manges Synd, og han skal bede for Overtræderne.
Dan 9:24-26 : 24 Der ere halvfjerdsindstyve Uger bestemte over dit Folk og over din hellige Stad, til at forhindre Overtrædelsen, og til at besegle Synder, og til at forsone Misgjerning, og til at lade komme en evig Retfærdighed, og til at besegle Synet og Propheten, og til at salve det Allerhelligste. 25 Saa viid og forstaa, fra (den Tid), det Ord udgaaer, at lade (dem) komme tilbage og at bygge Jerusalem igjen, indtil Christum, den Fyrste, ere syv Uger og to og tredsindstyve Uger, (i hvilke) skal bygges igjen Gaden og Graven, og det i de trange Tider. 26 Men efter de to og tredsindstyve Uger skal Christus udryddes, og (der skal) Ingen (være) for ham; og en Fyrstes Folk, som kommer, skal fordærve Staden og Helligdommen, og Enden derpaa (skal komme som) med et Vandskyl, og indtil Krigens Ende ere Ødelæggelser bestemte.
Sal 69:1-9 : 1 Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme). 2 Gud! frels mig, thi Vandet er kommet indtil Sjælen. 3 Jeg er sunken i dybt (og) skident Dynd, hvor man ei kan staae; jeg er kommen i meget dybt Vand, og Strømmen overskyllede mig. 4 Jeg er bleven træt af det, jeg haver raabt, min Strube er hæs; mine Øine ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud. 5 Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som mig hade uden Aarsag, mine Fjender, som (søge at) udrydde mig uden Skyld, ere mægtige; jeg maa da igjengive det, jeg ikke haver røvet. 6 Gud! du, du veed min Daarlighed, og al min Skyld er ikke dulgt for dig. 7 Lad dem ikke beskjæmmes ved mig, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! lad dem ikke blive forhaanede formedelst mig, som søge dig, Israels Gud! 8 Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skjændsel haver skjult mit Ansigt. 9 Jeg er bleven fremmed for mine Brødre, og (som) en Udlænding for min Moders Børn. 10 Thi Nidkjærhed for dit Huus haver ædet mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig. 11 Og jeg græd med min Sjæls Fasten, men det blev mig til Forhaanelser. 12 Og jeg brugte en Sæk til mit Kledebon, men jeg var dem til et Ordsprog. 13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og (jeg er) deres Strængeleg, som drikke stærk Drik. 14 Men jeg (flyer med) min Bøn til dig, Herre! (lad det være) en velbehagelig Tid, O Gud! efter din megen Miskundhed; bønhør mig for din, Frelses Sandheds Skyld. 15 Fri mig af Dynd, at jeg ikke synker; lad mig fries fra mine Hadere og af det dybe Vand. 16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ei heller det Dybe sluge mig; lad og ikke Hulen lukke sin Mund over mig. 17 Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed. 18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig. 19 Hold dig nær til min Sjæl, gjenløs den; forløs mig for mine Fjenders Skyld. 20 Du, du veed min Forhaanelse og min Skam og min Skjændsel; alle mine Modstandere ere for dig. 21 Forhaanelse brød mit Hjerte, og jeg er svag; og jeg ventede efter, at Nogen skulde ynkes (derover), men der var Ingen, og efter Trøstere, men jeg fandt ikke (nogen). 22 Ja, de gave mig Galde at æde, og de gave mig Eddike at drikke i min Tørst. 23 Deres Bord blive for dem til en Strikke og til Betalinger, til en Snare! 24 Lad deres Øine formørkes, at de ikke see, og lad deres Lænder altid rave. 25 Udøs din Vrede over dem, og lad din grumme Vrede gribe dem. 26 Deres Palads skal blive øde, at der skal Ingen være, som skal boe i deres Pauluner. 27 Thi de forfølge den, som du, du haver slaget, og de fortælle om deres Pine, som du haver saaret. 28 Giv dem hen i Misgjerning over Misgjerning, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed. 29 Lad dem udslettes af de Levendes Bog, og lad dem ikke skrives med de Retfærdige. 30 Dog, jeg er elendig og haver Smerte; Gud! lad din Frelse ophøie mig. 31 Jeg vil love Guds Navn med en Sang, og jeg vil storligen ære ham med Taksigelse. 32 Og det skal bedre behage Herren end en Oxe (eller) en Stud, som har Horn og har Klover. 33 De Sagtmodige saae det, de skulle glæde sig; og eders Hjerte skal leve, som søge Gud. 34 Thi Herren hører de Fattige og foragter ikke sine Bundne. 35 Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi. 36 Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judæ Stæder, at man skal boe der og eie det.