Verse 5

Disse Tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: Gaaer ikke hen paa Hedningernes Vei, og gaaer ikke ind i (nogen) de Samaritaners Stad.

Referenced Verses

  • Joh 4:9 : 9 Den samaritanske Qvinde sagde da til ham: Hvorledes beder du, som er en Jøde, mig, som er en samaritansk Qvinde, om Drikke? — Thi Jøder omgaaes ei med Samaritaner. —
  • Luk 9:2 : 2 og sendte dem ud at prædike Guds Rige og at helbrede de Syge.
  • 2 Kong 17:24-41 : 24 Og Kongen af Assyrien lod komme (Folk) af Babel og af Chuth og af Avva og af Hamath og Sepharvaim, og lod dem boe i Samarias Stæder i Israels Børns Sted; og de indtoge Samaria til Eiendom og boede i dens Stæder. 25 Og det skede, der de begyndte at boe der, at de ikke frygtede Herren; da sendte Herren Løver iblandt dem, og disse dræbte (Nogle) af dem. 26 Derfor sagde de til Kongen af Assyrien, sigende: De Hedninger, som du lod forflytte og boe i Samarias Stæder, vide ikke den Guds Ret, som er i Landet; derfor haver han sendt Løver iblandt dem, og see, de dræbe dem, fordi de vide ikke den Guds Ret, som er i Landet. 27 Da bød Kongen af Assyrien og sagde: Fører en af Præsterne derhen, som I bortførte derfra, og lader dem drage hen og boe der, at han kan lære dem den Guds Ret, som er i Landet. 28 Saa kom en af Præsterne, som de havde bortført af Samaria, og boede i Bethel og lærte dem, hvorledes de skulde frygte Herren. 29 Men hvert Folk gjorde sin Gud og satte (dem) i Husene paa de Høie, som Samaritanerne gjorde, hvert Folk i deres Stæder, hvor de boede udi. 30 Thi de Mænd af Babel gjorde Suchoth-Benoth, og de Mænd af Chuth gjorde Nergal, og de Mænd af Hamath gjorde Asima. 31 Og de af Avva gjorde Nibhas og Tharthak, og de af Sepharvaim opbrændte deres Sønner i Ilden for Adramelech og Anamelech, Guder i Sepharvaim. 32 De frygtede ogsaa Herren og gjorde sig af de Ringeste af dem til Præster paa Høiene, og gjorde (Offer) for dem i Husene paa de Høie. 33 De frygtede Herren, og de tjente deres Guder efter de Hedningers Viis, som de vare bortførte fra. 34 De gjøre efter den første Viis indtil denne Dag; hverken frygte de Herren, ei heller gjøre de efter deres Skikke og efter deres Rette og efter Loven og efter Budet, som Herren bød Jakobs Børn, hvis Navn han kaldte Israel, 35 med hvilke Herren havde gjort en Pagt og budet dem, sigende: I skulle ikke frygte andre Guder og ikke tilbede for dem og ikke tjene dem og ikke offre til dem. 36 Men Herren, som førte eder op af Ægypti Land med stor Kraft og med en udrakt Arm, ham skulle I frygte, og ham skulle I tilbede og offre til ham. 37 Og I skulle holde de Skikke og Rette og Loven og Budet, som han lod skrive for eder, og gjøre (derefter) alle Dage; men I skulle ikke frygte andre Guder. 38 Og I skulle ikke forglemme den Pagt, som jeg gjorde med eder, og ikke frygte andre Guder. 39 Men I skulle frygte Herren eders Gud, og han, han skal frie eder fra alle eders Fjenders Haand. 40 Dog de hørte ikke, men de gjorde efter deres første Viis. 41 Saa frygtede disse Hedninger Herren og tjente deres udskaarne Billeder; ogsaa deres Børn og deres Børnebørn, eftersom deres Fædre gjorde, saa gjorde de indtil denne Dag.
  • Joh 4:22-24 : 22 I tilbede det, som I ikke kjende; vi tilbede det, som vi kjende; thi Saliggjørelsen kommer fra Jøderne. 23 Men den Time kommer og er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Aand og Sandhed; thi og Faderen søger Saadanne, som saaledes tilbede ham. 24 Gud er en Aand, og de ham tilbede, bør det at tilbede i Aand og Sandhed.
  • Joh 20:21 : 21 Da sagde Jesus atter til dem: Fred være med eder! ligesom Faderen haver udsendt mig, saa sender og jeg eder.
  • Apg 1:8 : 8 Men I skulle annamme den Hellig-Aands Kraft, som skal komme over eder; og I skulle være mine Vidner baade i Jerusalem og i det ganske Judæa og Samaria, og indtil Jordens Ende.
  • Apg 8:1 : 1 Men ogsaa Saulus havde Velbehag i hans Mord. Men paa den Dag begyndtes en stor Forfølgelse over Menigheden i Jerusalem; og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlerne.
  • Apg 10:45-11:18 : 45 Og de af Omskjærelsen, som troede, saa Mange, som vare komne med Petrus, bleve meget forfærdede over, at den Hellig-Aands Gave blev og udøst over Hedningerne; 46 thi de hørte dem tale med (fremmede) Tungemaal og høiligen prise Gud. 47 Da svarede Petrus: Mon Nogen kan formene Vandet, at disse ikke skulle døbes, som have annammet den Hellig-Aand, ligesom og vi? 48 Og han befoel, at de skulde døbes i Herrens Navn. Da bade de ham at blive der nogle Dage. 1 Men Apostlerne og Brødrene, som vare i Judæa, hørte, at ogsaa Hedningerne havde annammet Guds Ord. 2 Og der Petrus kom op til Jerusalem, tvistede de, som vare af Omskjærelsen, med ham og sagde: 3 Du gik ind til Mænd, som have Forhud, og aad med dem. 4 Men Petrus begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng, og sagde: 5 Jeg var i Staden Joppe og bad; og jeg saae i Henrykkelse et Syn, nemlig Noget, som kom ned, ligesom en stor linned Dug, som nedlodes fra Himmelen ved dens fire Hjørner, og det kom hen til mig. 6 Der jeg stirrede paa det, blev jeg vaer og saae Jordens fireføddede Dyr, baade vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle. 7 Men jeg hørte en Røst, som sagde til mig: Staa op, Petrus, slagt og æd! 8 Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget Vanhelligt eller Ureent i min Mund. 9 Men Røsten svarede mig anden Gang af Himmelen: Hvad Gud haver renset, holde du ikke for Ureent. 10 Men dette skede tre Gange; og det blev altsammen igjen draget op til Himmelen. 11 Og see, i det samme stode tre Mænd for Huset, i hvilket jeg var, som vare udsendte fra Cæsarea til mig. 12 Men Aanden sagde til mig, at jeg skulde gaae med dem og ikke tvivle; men og disse sex Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Huus. 13 Og han kundgjorde os, hvorledes han havde seet en Engel staaende i sit Huus, der sagde til ham: Send Mænd til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus; 14 han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og dit ganske Huus skal frelses. 15 Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Hellig-Aand paa dem, ligesom og paa os i Begyndelsen. 16 Men jeg kom Herrens Ord ihu, der han sagde: Johannes døbte vel med Vand, men I skulle døbes med den Hellig-Aand. 17 Dersom Gud da haver givet dem ligesaadan Gave, som og os, der de troede paa den Herre Jesum Christum, hvo var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud? 18 Men der de hørte dette, bleve de rolige, og lovede Gud og sagde: Saa haver Gud og givet Hedningerne Omvendelse til Livet.
  • Apg 22:21-23 : 21 Og han sagde til mig: Reis hen; thi jeg vil udsende dig langt bort til Hedningerne. 22 Men de hørte ham indtil dette Ord, og de opløftede deres Røst og sagde: Tag saadan En bort af Jorden! thi det sømmer sig ikke, at han skal leve. 23 Men der de skrege og kastede Klæderne fra sig, og kastede Støv i Luften,
  • Joh 4:5 : 5 Han kom da til en Stad i Samaria, som kaldes Sichar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav Joseph, sin Søn.
  • Rom 15:8-9 : 8 Jeg siger nemlig, at Jesus Christus er bleven Omskjærelsens Tjener for Guds Sanddruheds Skyld, til at stadfæste Forjættelserne til Fædrene; 9 men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som skrevet er: Derfor vil jeg bekjende dig iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn.
  • 1 Tess 2:16 : 16 og formene os at tale til Hedningerne, for at de maatte frelses, saa at de altid opfylde deres Synders Maal. Men Vreden kommer over dem til Undergang.
  • Joh 4:39-40 : 39 Men Mange af Samaritanerne af den samme Stad troede paa ham for Qvindens Tales Skyld, som vidnede: Han haver sagt mig alt det, jeg haver gjort. 40 Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham, at han vilde blive hos dem; og han blev der to Dage.
  • Joh 7:35 : 35 Da sagde Jøderne til hverandre: Hvor vil denne gaae hen, saa at vi ikke skulle finde ham? mon han vil gaae til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
  • Joh 8:48 : 48 Da svarede Jøderne og sagde til ham: Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og haver Djævelen?
  • Matt 4:15 : 15 Sebulons Land og Naphthalis Land ved Havets Vei paa denne Side Jordan, Hedningernes Galilæa,
  • Matt 22:3 : 3 Og han udsendte sine Tjenere, at kalde de Budne til Bryllup, og de vilde ikke komme.
  • Joh 4:20 : 20 Vore Fædre have tilbedet paa dette Bjerg; og I sige, at i Jerusalem er det Sted, hvor man bør tilbede.
  • Luk 9:52-54 : 52 Og han sendte Bud for sig, og de gik bort og kom ind i en af Samaritanernes Byer, for at berede ham Herberge. 53 Og de annammede ham ikke, fordi hans Ansigt var vendt til at vandre til Jerusalem. 54 Men der hans Disciple, Jakobus og Johannes, saae det, sagde de: Herre! vil du, at vi skulle sige, at Ild skal falde ned af Himmelen og fortære dem, ligesom og Elias gjorde?
  • Luk 10:1 : 1 Men derefter beskikkede Herren og halvfjerdsindstyve Andre, og sendte dem ud To og To foran sig til hver Stad og (hvert) Sted, hvor han vilde selv komme hen.
  • Luk 10:33 : 33 Men en Samaritan reiste og kom til ham, og der han saae ham, ynkedes han inderligen.
  • Luk 17:16 : 16 Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og han var en Samaritan.
  • Apg 8:5-9 : 5 Men Philippus kom ned til den Stad Samaria og prædikede Christum for dem. 6 Og Folket gav samdrægtigen Agt paa det, som sagdes af Philippus, idet de hørte og saae de Tegn, som han gjorde. 7 Thi af Mange, som havde urene Aander, fore disse ud, raabende med høi Røst; men mange Værkbrudne og Halte bleve helbredede. 8 Og der blev en stor Glæde i denne Stad. 9 Men en Mand, ved Navn Simon, havde før drevet Trolddom i Staden og forvildet det samaritanske Folk, og sagt sig selv at være stor. 10 Til ham holdt Alle sig, baade Smaae og Store, og sagde: Denne er den Guds Kraft, den store. 11 Men de holdt sig til ham, fordi han havde en lang Tid forvildet dem med Trolddomskunster. 12 Men der de troede Philippus, som forkyndte Evangelium om det, som hører til Guds Rige og Jesu Christi Navn, bleve de døbte, baade Mænd og Qvinder. 13 Men Simon troede og selv, og der han var døbt, blev han stadig hos Philippus; og da han saae de Tegn og store, kraftige Gjerninger, som skede, forundrede han sig storligen. 14 Men der Apostlerne i Jerusalem hørte, at Samaria havde annammet Guds Ord, udsendte de Petrus og Johannes til dem; 15 hvilke, der de vare komne ned, bade for dem, at de maatte faae den Hellig-Aand. 16 — Thi den var ikke endnu falden paa Nogen af dem; men de vare alene døbte i den Herres Jesu Navn. — 17 Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Hellig-Aand. 18 Men der Simon saae, at den Hellig-Aand blev given ved Apostlernes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge, sigende: 19 Giver og mig denne Magt, at hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faae den Hellig-Aand. 20 Men Petrus sagde til ham: Dine Penge være forbandede tilligemed dig, fordi du mener at kunne erhverve den Guds Gave for Penge. 21 Du haver ikke Deel eller Lod i denne Lære; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud. 22 Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Gud, om maaskee dit Hjertes Tanker maatte forlades dig. 23 Thi jeg seer, at du er betagen af en bitter Galde og besnæret af Uretfærdighed. 24 Men Simon svarede og sagde: Beder I for mig til Herren, at Intet af det, som I have sagt, skal komme over mig. 25 Men der de havde vidnet og talet Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem op prædikede Evangelium i mange af de Samaritaners Byer.