Verse 3

Og de sagde mig: De Overblevne, som ere overblevne af Fængslet, ere der i Landskabet udi stor Ulykke og i Forsmædelse, og Jerusalems Muur er nedreven, og dens Porte ere opbrændte med Ild.

Referenced Verses

  • Neh 2:17 : 17 Da sagde jeg til dem: I see den Ulykke, i hvilken vi ere, at Jerusalem er øde, og dens Porte ere opbrændte med Ild; kommer og lader os bygge Jerusalems Mure, at vi ikke ydermere skulle være en Forsmædelse.
  • 2 Kong 25:10 : 10 Og Jerusalems Muur trindt omkring, den nedbrød de Chaldæers ganske Hær, som var med den Øverste for Drabanterne.
  • Neh 2:3 : 3 Og jeg sagde til Kongen: Kongen leve evindelig! hvorfor skulde jeg ikke see ilde ud, da den Stad, (i hvilken) mine Fædres Begravelsers Huus er, (ligger) øde, og dens Porte ere fortærede med Ild?
  • Neh 2:13 : 13 Og jeg drog ud af Dalporten om Natten, og imod Dragens Kilde og til Møgporten, og jeg agtede paa Jerusalems Mure, som vare nedrevne, og dens Porte, som vare fortærede ved Ild.
  • Neh 7:6 : 6 Disse ere de Folk af Landskabet, de, som droge op (fra Fængslet) af dem, som havde været bortførte, hvilke Nebucadnezar, Kongen af Babel, havde bortført, og som vare komne tilbage til Jerusalem og til Juda, hver til sin Stad,
  • Neh 9:36-37 : 36 See, vi ere Tjenere idag; ja, i det Land, som du gav vore Fædre at æde Frugten deraf og det Gode deraf, see, derudi ere vi Tjenere. 37 Og dets Indkomme bliver formeret for Kongerne, hvilke du satte over os for vore Synders Skyld, og de herske over vore Legemer og over vore Bæster efter deres Villie, og vi ere i stor Nød.
  • Neh 11:3 : 3 Og disse ere de Øverste af Landskabet, som boede i Jerusalem; men i Judæ Stæder boede hver i sin Eiendom i deres Stæder, nemlig Israel, Præsterne og Leviterne og de Nethinim og Salomos Tjeneres Børn.
  • Est 1:1 : 1 Og det skede i Ahasveri Dage, — han er den Ahasverus, som regjerede fra India og indtil Morland over hundrede og syv og tyve Landskaber —
  • Sal 44:11-14 : 11 Du lader os vende tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have berøvet (os) for sig. 12 Du giver os hen som Faar til Spise, og bortstrøer os iblandt Hedningerne. 13 Du sælger dit Folk, (dog) ikke for Gods, og du sætter ikke stor Priis paa dem. 14 Du gjør os til Skjændsel for vore Naboer, til Bespottelse og Haanhed for dem, (som ere) trindt omkring os.
  • Sal 79:4 : 4 Vi ere blevne vore Naboer til en Forsmædelse, dem til en Bespottelse og Haanhed, som ere trindt omkring os.
  • Sal 137:1-3 : 1 Ved Babylons Floder, der sadde vi, vi græd ogsaa, naar vi kom Zion ihu. 2 Paa Vidierne, (som) ere midt derudi, hængte vi vore Harper. 3 Thi de, som holdt os fangne, begjærede der af os, (at vi skulde synge) Ord af en Sang, og de, som kom os til at hyle, (begjærede, at vi skulde være) glade, (sigende:) Synger for os (noget) af Zions Sang.
  • Jes 5:5 : 5 Og nu, Kjære, vil jeg give eder tilkjende, hvad jeg vil gjøre ved min Viingaard: Jeg vil borttage dens Tornegjærde, og den skal opædes, jeg vil sønderrive dens Gjærde, og den skal nedtrædes.
  • Jes 32:9-9 : 9 I Qvinder, (som ere saa) rolige, staaer op, hører min Røst! I Døttre, (som ere saa) trygge, vender Ørene til min Tale! 10 I (mange) Dage og Aar skulle I, som ere trygge, foruroliges; thi Viinhøsten er endt, Indsamlingen skal ikke komme. 11 Forfærdes, I, (som ere saa) rolige! foruroliges, hver af eder, (som ere saa) trygge! før dig af og blot dig, og bind om Lænderne! 12 De skulle hyle, (som Børn) ved Brysterne, for de ønskelige Agre, for de frugtbare Viintræer. 13 (Thi) der skulle opvoxe Torne (og) Tidsler paa mit Folks Mark, ja paa alle Glædskabs Huse i den lystige Stad. 14 Thi Paladserne ere forladte, Stadens Mangfoldighed er forladt; Ophel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindeligen, til Glæde for Vildæsler, til Føde for Hjordene;
  • Jes 43:28 : 28 Derfor vil jeg vanhellige Helligdommens Fyrster, og give Jakob til Band, og Israel til Forhaanelse.
  • Jes 64:10-11 : 10 Vor Helligheds og vor Herligheds Huus, i hvilket vore Fædre lovede dig, er opbrændt med Ild, og alle vore ønskelige Ting ere ødelagte. 11 Herre! vil du holde dig rolig ved disse Ting? vil du tie og fortrykke os saa saare?
  • Jer 5:10 : 10 Farer op paa dens Mure og fordærver (dem), men gjører ikke aldeles Ende (med dem); borttager deres Qviste, thi de ere ikke Herrens.
  • Jer 24:9 : 9 ja, jeg vil give dem til Ustadighed, til Ulykke i alle Riger paa Jorden, til Forhaanelse og til et Ordsprog, til Spot og Forbandelse paa alle de Steder, hvorhen jeg vil fordrive dem.
  • Jer 29:18 : 18 Og jeg vil forfølge dem med Sværdet, med Hungeren og med Pestilentsen, og gjøre dem til en Ustadighed for alle Riger paa Jorden, til Forbandelse og til Forskrækkelse og til Hvidsel og til Forhaanelse for alle Hedningerne, hvorhen jeg haver fordrevet dem,
  • Jer 39:8 : 8 Og Chaldæerne opbrændte Kongens Huus og Folkets Huse med Ild, og de nedbrøde Jerusalems Mure.
  • Jer 42:18 : 18 Thi saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Ligesom min Vrede og min Grumhed er udøst over Jerusalems Indbyggere, saa skal min Vrede udøses over eder, naar I komme i Ægypten, og I skulle blive til en Ed og til en Forskrækkelse og til en Forbandelse og til en Forhaanelse, og ikke ydermere see dette Sted.
  • Jer 44:8-9 : 8 at opirre mig med eders Hænders Gjerninger ved at gjøre Røgelse for andre Guder i Ægypti Land, som I ere indkomne udi til at være fremmede der; paa det (jeg skal) udrydde eder, og paa det at I skulle blive til en Forbandelse og til en Forhaanelse iblandt alle Hedningerne paa Jorden? 9 Have I glemt eders Fædres Ondskaber, og Judæ Kongers Ondskaber, og deres Hustruers Ondskaber, og eders Ondskaber, og eders Hustruers Ondskaber, som de gjorde i Judæ Land og paa Jerusalems Gader? 10 De ere (dog) ikke sønderknuste indtil denne Dag; og de frygtede ikke og vandrede ikke i min Lov og i mine Skikke, som jeg gav for eders Ansigt og for eders Fædres Ansigt. 11 Derfor sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, saaledes: See, jeg sætter mit Ansigt imod eder til det Onde og til at udrydde al Juda. 12 Og jeg vil tage det Overblevne af Juda, dem, som satte deres Ansigt til at komme til Ægypti Land, til at være fremmede der, og de skulle alle faae Ende i Ægypti Land, de skulle falde ved Sværdet, faae Ende ved Hungeren, baade Liden og Stor, de skulle døe ved Sværdet og ved Hungeren, og de skulle blive til en Ed, til Forskrækkelse, til Forbandelse og til Forhaanelse.
  • Jer 52:14 : 14 Og alle Jerusalems Mure trindt omkring nedbrød al Chaldæernes Hær, som var med den Øverste for Drabanterne.
  • Klag 1:7 : 7 Jerusalem ihukommer i sin Elendigheds og sin Forfølgelses Dage alle sine ønskelige Ting, som den havde i gamle Dage, at dens Folk er faldet i Modstanderens Haand, og der er Ingen, som hjælper den; Modstanderne saae den, de loe ad dens Sabbater.
  • Klag 3:61 : 61 Herre! du hørte deres Forhaanelse, alle deres Tanker over mig,
  • Klag 5:1 : 1 Herre! kom ihu, hvad der er skeet os, sku og see vor Forhaanelse.
  • Esra 2:1 : 1 Men disse ere de Folk af det Landskab, som droge op af de Bortførtes Fængsel, hvilke Nebucadnezar, Kongen af Babel, havde bortført til Babel, og som kom tilbage til Jerusalem og Juda, hver til sin Stad,
  • Esra 5:8 : 8 Det være Kongen vitterligt, at vi kom til det Landskab Juda, til den store Guds Huus, og man bygger det med store Stene og lægger Træ i Væggene, og denne Gjerning gjøres hasteligen og lykkes ved deres Hænder.
  • 1 Kong 9:7 : 7 da vil jeg udrydde Israel fra at være i Landet, som jeg haver givet dem, og det Huus, som jeg haver helliget til mit Navn, vil jeg lade fare fra mit Ansigt, og Israel skal blive til et Ordsprog og til en Spot iblandt alle Folk.