Verse 7
Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Viisdom og Tugt.
Referenced Verses
- Job 28:28 : 28 Og han sagde til Mennesket: See, Herrens Frygt, den er Viisdom, og at vige fra det Onde er Forstand.
- Ordsp 9:10 : 10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, og (hans) Kundskab er de Helliges Forstand.
- Fork 12:13 : 13 Enden paa Sagen, naar Alting er hørt, er denne: Frygt Gud og hold hans Bud; thi det (bør) hvert Menneske (at gjøre).
- Ordsp 15:33 : 33 Herrens Frygt er Viisdoms Tugt, og Ydmyghed er for Ære.
- Ordsp 18:2 : 2 En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
- Sal 111:10-112:1 : 10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, en god Klogskab for alle dem, som gjøre derefter; hans Priis bestaaer altid. 1 Halleluja! Salig er den Mand, som frygter Herren, som haver saare Lyst til hans Bud.
- Ordsp 1:22 : 22 Hvor længe ville I Vanvittige elske Vanvittighed, og Bespottere have sin Lyst til Bespottelse, og Daarer hade Forstand?
- Ordsp 1:29-30 : 29 Fordi at de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt, 30 de samtykkede ikke mit Raad, de foragtede al min Straf,
- Ordsp 5:12-13 : 12 og du skal sige: Hvorledes hadede jeg Tugt, og mit Hjerte foragtede Straf, 13 og jeg hørte ikke paa mine Læreres Røst, bøiede ei heller mit Øre til dem, som lærte mig?
- Ordsp 15:5 : 5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
- Joh 3:18-21 : 18 Hvo, som troer paa ham, dømmes ikke; men hvo, som ikke troer, er allerede dømt; thi han haver ikke troet paa Guds eenbaarne Søns Navn. 19 Men denne er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede mere Mørket end Lyset; thi deres Gjerninger vare onde. 20 Thi hver, som gjør Ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, at hans Gjerninger ikke skulle overbevises (ham); 21 men hvo, som udøver Sandheden, kommer til Lyset, at hans Gjerninger maae blive aabenbarede; thi de ere gjorte i Gud.
- Rom 1:28 : 28 Og ligesom de ikke holdt (det) for godt at have Guds Kundskab, saa gav Gud dem hen til et Sind, som intet duer, saa at de gjøre det Usømmelige,