Verse 28

Den Retfærdiges Hjerte betænker sig for at svare, men de Ugudeliges Mund udgyder onde Ting.

Referenced Verses

• 1 Pet 3:15 : 15 Men værer altid rede til at forsvare eder med Sagtmodighed og Ærefrygt for Enhver, som begjærer Regnskab af eder om det Haab, som er i eder,
• Ordsp 15:2 : 2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
• Ordsp 16:23 : 23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
• Ordsp 29:11 : 11 En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.
• Ordsp 29:20 : 20 Seer du, (at) en Mand er hastig i sine Ord, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.
• Fork 5:2 : 2 Thi hvor megen Møie er, komme Drømme, og hvor mange Ord ere, (hører man) en Daares Røst.
• Fork 5:6 : 6 Thi (ligesom) hvor mange Drømme ere, (der ere) og Forfængeligheder, (saa) og i mange Ord; men frygt Gud.
• Fork 10:12-14 : 12 Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv). 13 Hans Munds Ords Begyndelse er Daarlighed, og det Sidst? af hans Mund er en ond Galenskab. 14 Og en Daare gjør vel mange Ord, (men) Mennesket kan ikke vide, hvad skee skal, og hvo kan forkynde ham, hvad skee skal efter ham?
• Matt 12:34 : 34 I Øgleunger! hvorledes kunne I tale Godt, I, som ere onde? thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.
• Tit 1:10-11 : 10 Thi Mange ere gjenstridige, føre forfængelig Snak og bedaare Sindet, meest de af Omskjærelsen, 11 paa hvilke man bør stoppe Munden; thi de forvirre hele Huse, idet de lære, hvad utilbørligt er, for slet Vindings Skyld.
• Jak 3:6-8 : 6 Ogsaa Tungen er en Ild, en Verden af Uretfærdighed. Saaledes er Tungen sat iblandt vore Lemmer; den besmitter det ganske Legeme og optænder Livets Løb, og er optændt af Helvede. 7 Thi enhver Natur, baade Dyrs og Fugles, baade Ormes og Havdyrs, tæmmes og er bleven tæmmet af den menneskelige Natur; 8 men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødelig Forgift.
• 2 Pet 2:18 : 18 Thi idet de tale Forfængeligheds stolte Ord, lokke de ved Kjødets Lyster og Uteerligheder dem, som virkeligen vare undflyede fra dem, der vandre i Vildfarelse,
• 1 Kong 3:23-28 : 23 Da sagde Kongen: Denne siger: Denne er min Søn, den levende, og den døde er din Søn, og denne siger: Det er ikke saa, thi den døde er din Søn, men den levende er min Søn. 24 Og Kongen sagde: Henter mig et Sværd; og de førte Sværdet ind for Kongens Ansigt. 25 Da sagde Kongen: Deler det levende Barn i to (Dele), og giver den Ene Halvdelen, og den Anden Halvdelen. 26 Da sagde Qvinden, hvis Søn var den levende, til Kongen, — thi hendes Indvolde brændte over hendes Søn — ja hun sagde: (Hør) mig, min Herre! giver hende det levende Barn, og slaaer det ikke ihjel; men hiin sagde: Det skal hverken være mit eller dit, deler det. 27 Og Kongen svarede og sagde: Giver denne det levende Barn, og slaaer det ikke ihjel; hun er Moder dertil. 28 Og al Israel hørte Dommen, som Kongen havde dømt, og de frygtede for Kongens Ansigt; thi de saae, at Guds Viisdom var inden i ham til at holde Dom.
• Ordsp 10:19 : 19 Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.
• Ordsp 13:16 : 16 Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.