Verse 5

En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.

Referenced Verses

  • Ordsp 13:1 : 1 En viis Søn (hører sin) Faders Tugt, men en Bespotter hører ikke Irettesættelse,
  • Ordsp 13:18 : 18 Hvo, som lader Tugt fare, haver Armod og Skam, men den, som bevarer Straf, skal æres.
  • Ordsp 15:31-32 : 31 Det Øre, som hører Livsens Straf, bliver om Natten midt iblandt de Vise. 32 Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl, men den, som hører Straf, forhverver (sig) Forstand.
  • Ordsp 10:1 : 1 Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder en Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
  • Ordsp 19:20 : 20 Adlyd Raad og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit Sidste.
  • Ordsp 25:12 : 12 (Som) et Smykke af Guld og en Prydelse af (kosteligt) Guld er en Viis, som straffer, for et Øre, som adlyder.
  • Tit 1:13 : 13 Dette Vidnesbyrd er sandt. Desaarsag straffe du dem strengeligen, at de maae blive sunde i Troen
  • Tit 2:15 : 15 Tal dette, og forman og irettesæt med al Myndighed; lad Ingen foragte dig.
  • 1 Sam 2:23-25 : 23 Og han sagde til dem: Hvorfor gjøre I disse Ting? thi jeg hører disse eders onde Handeler af alt dette Folk. 24 Ikke saa, mine Sønner! thi det er ikke et godt Rygte, som jeg hører; I komme Herrens Folk til at overtræde. 25 Dersom en Mand synder mod en (anden) Mand, da kunne Dommerne dømme ham, men dersom Nogen synder mod Herren, hvo skal bede for ham? men de hørte ikke deres Faders Røst; thi Herren havde Villie til at slaae dem ihjel.
  • 2 Sam 15:1-6 : 1 Og det skede derefter, at Absalom skaffede sig Vogne og Heste og halvtredsindstyve Mænd, som løb frem for ham. 2 Og Absalom stod tidlig op og stod paa Siden af Veien i Porten; og det skede, naar nogen Mand havde en Trætte, at han skulde komme for Kongen til Dom, da kaldte Absalom ad ham og sagde: Af hvilken Stad er du? og han sagde: Din Tjener er af en af Israels Stammer. 3 Da sagde Absalom til ham: See, dine Sager ere gode og rette; men der er Ingen (beskikket) af Kongen, som skal høre dig. 4 Og Absalom sagde: Hvo sætter mig til Dommer i Landet, at hver Mand maa komme til mig, som har Trætte og Dom, at jeg kan hjælpe ham til Ret? 5 Og det skede, naar Nogen kom nær at nedbøie sig for ham, da udrakte han sin Haand og tog fat paa ham og kyssede ham. 6 Og Absalom gjorde paa denne Maade ved al Israel, som kom til Doms til Kongen, og Absalom stjal Israels Mænds Hjerte.
  • 1 Krøn 22:11-13 : 11 Nu, min Søn, Herren skal være med dig, og du skal blive lyksalig og bygge Herren din Gud et Huus, saasom han talede om dig. 12 Visseligen, Herren skal give dig Klogskab og Forstand, og give dig Befaling over Israel, og (det), for at (du skal) holde Herrens din Guds Lov. 13 Da skal du være lykkelig, naar du holder og gjør efter de Skikke og Rette, som Herren bød Mose til Israel; vær frimodig og stærk, du skal ikke frygte og ikke ræddes.
  • 1 Krøn 28:9 : 9 Og du, Salomo, min Søn! kjend din Faders Gud og tjen ham i et retskaffent Hjerte og i en villig Sjæl, thi Herren randsager alle Hjerter og forstaaer alle Tankers Digt; dersom du søger ham, skal han findes af dig, og dersom du forlader ham, skal han forkaste dig i Evighed.
  • 1 Krøn 28:20 : 20 Og David sagde til sin Søn Salomo: Vær frimodig og stærk, og gjør det, frygt ikke og ræddes ikke; thi Gud Herren, min Gud, skal være med dig, han skal ikke overgive dig og ei forlade dig, indtil du haver fuldkommet al Gjerningen til Tjenesten i Herrens Huus.
  • Sal 141:5 : 5 En Retfærdig slaae mig, (det skal være mig) en Velgjerning, og straffe mig, (det skal være mig) en Hovedolie; lad mit Hoved ikke vægre sig derved, thi min Bøn (skal) ogsaa (fremdeles skee for dem), naar (det gaaer) dem ilde.
  • Ordsp 1:23 : 23 Vender eder til min Straf; see, jeg vil (overflødig) udgyde over eder min Aand, jeg vil kundgjøre eder mine Ord.
  • Ordsp 6:23 : 23 Thi Budet er en Lygte, og Loven er et Lys, og Tugtens (idelige) Overbeviisninger ere Livets Vei,