Verse 14

Huus og Gods arves efter Forældre, men en forstandig Qvinde (kommer) fra Herren.

Referenced Verses

  • Ordsp 18:22 : 22 Hvo, der finder en Hustru, finder en god Ting, og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
  • Ordsp 31:10-31 : 10 Hvo kan finde en duelig Qvinde? hun er langt mere værd end Perler. 11 Hendes Mands Hjerte (tør) forlade sig paa hende, og ham skal ikke fattes Føde. 12 Hun gjør ham Godt og intet Ondt i alle sit Livs Dage. 13 Hun søger efter Uld og Hør, og arbeider gjerne med sine Hænder. 14 Hun er ligesom en Kjøbmands Skibe, hun lader sit Brød komme langt fra. 15 Og hun staaer op, naar det endnu er Nat, og giver sit Huus Spise, og sine unge Piger (deres) beskikkede (Deel). 16 Hun tænker paa en Ager og faaer den, hun planter en Viingaard af sine Hænders Frugt. 17 Hun ombinder sine Lænder med Styrke, og bestyrker sine Arme. 18 Hun fornemmer, at hendes Kjøbmandskab er godt, hendes Lygte udslukkes ikke om Natten. 19 Hun udstrækker sine Hænder til Tenen, og hendes Hænder tage fat paa en Rok. 20 Hun udbreder sin Haand til den Elendige, og udstrækker sine Hænder til den Fattige. 21 Hun frygter ikke Sneen for sit Huus; thi alt hendes Huusfolk er beklædt med dobbelte (Klæder). 22 Hun gjør sig Tapeter; hvidt Linned og Purpur ere hendes Klæder. 23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder hos de Ældste i Landet. 24 Hun gjør kosteligt Linklæde og sælger det, og overantvorder Kjøbmanden Bælter. 25 Styrke og Herlighed er hendes Klædebon, og hun leer til den kommende Tid. 26 Hun oplader sin Mund med Viisdom, og Miskundheds Lov er paa hendes Tunge. 27 Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed. 28 Hendes Sønner staae op og prise hende salig, hendes Huusbonde roser hende ogsaa, (sigende): 29 Mange Døttre forhverve Formue, men du, du kom op over dem allesammen. 30 Yndelighed er Bedragelighed, og Deilighed er Forfængelighed, (men) en Qvinde, (i hvilken der er) Herrens Frygt, hun skal roses. 31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gjerninger skulle prise hende i Portene.
  • 2 Kor 12:14 : 14 See, jeg er tredie Gang rede til at komme til eder, og vil ikke være eder til Besvær; thi jeg søger ikke det, som eders er, men eder; thi Børnene skulle ikke samle Liggendefæ til Forældrene, men Forældrene til Børnene.
  • Jak 1:17 : 17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra, og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvilken er ikke Forandring eller Skygge af Omskiftelse.
  • 5 Mos 21:16 : 16 da skal det skee paa den Dag, han lader sine Børn arve det, han haver, at han ikke skal formaae at gjøre hendes Søn, som han elsker, til den Førstefødte, for hendes førstefødte Søns Ansigt, som han hader.
  • Ordsp 3:6 : 6 Kjend ham i alle dine Veie, og han, han skal gjøre dine Stier rette.
  • Ordsp 13:22 : 22 En God skal gjøre, at Børnebørn faae Arv, men en Synders Gods er gjemt til den Retfærdige.
  • Jos 11:23 : 23 Og Josva indtog alt Landet efter alt det, som Herren havde talet til Mose, og Josva gav Israel det til Arv efter deres Afdelinger, til deres Stammer; og Landet hvilede fra Krig.
  • 1 Mos 24:7 : 7 Herren, Himmelens Gud, som tog mig fra min Faders Huus og fra min Slægts Land, og som talede med mig, og som tilsvoer mig og sagde: Dette Land vil jeg give din Sæd, han skal sende sin Engel for dig, at du skal derfra tage min Søn en Hustru.
  • 1 Mos 28:1-4 : 1 Og Isak kaldte ad Jakob og velsignede ham, og bød ham og sagde til ham: Du skal ikke tage en Hustru af Canaans Døttre. 2 (Men) staa op, gak til Paddan-Aram, til Bethuels, din Morfaders, Huus, og tag dig derfra en Hustru af Labans, din Morbroders, Døttre. 3 Og den almægtige Gud velsigne dig og gjøre dig frugtbar og formere dig, at du maa blive til en (stor) Hob Folk. 4 Og han give dig Abrahams Velsignelse, dig og din Sæd med dig, at du kan arve det Land, som du er fremmed udi, hvilket Gud gav Abraham