Verse 10

Haver Gud glemt at være naadig, eller haver han tillukket sine Barmhjertigheder ved Vrede? Sela.

Referenced Verses

• Sal 31:22 : 22 Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.
• Sal 73:22 : 22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke kjende det; jeg var (som) Dyrene for dig.
• Sal 77:5 : 5 Du holdt mine Øine vaagne, jeg var bekymret og talede ikke.
• Sal 116:11 : 11 Jeg, jeg sagde, der jeg hastede: Hvert Menneske er en Løgner.
• Klag 3:18-23 : 18 Og jeg sagde: Min Seier er borte, og min Forventelse fra Herren. 19 Kom min Elendighed og min Forfølgelse ihu, (ja) Malurt og Galde. 20 Min Sjæl kommer det vel ihu og bøier sig over mig. 21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte igjen, derfor vil jeg haabe. 22 Det er Herrens (megen) Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertigheder have ingen Ende. 23 De ere nye hver Morgen, din Trofasthed er stor.
• Hab 3:2-9 : 2 Herre! (der) jeg hørte Tidende fra dig, frygtede jeg; Herre! hold din Gjerning i Live midt i Aarene, kundgjør det midt i Aarene; i Fortørnelse ihukom at være barmhjertig. 3 Gud kom fra Theman, og den Hellige fra Parans Bjerg, Sela! hans Majestæt skjulte Himmelen, og hans Lov fyldte Jorden. 4 Og (hans) Skin var som Lyset, (der gik) ham tvende Horn af hans Haand, og der var hans Styrkes Skjul. 5 Pestilentse gik frem for hans Ansigt, og gloende Gløder udkom fra hans Fødder. 6 Han stod og maalte Landet, han saae til og kom Hedningerne til at springe, og evige Bjerge bleve adspredte, de evige Høie bøiede sig; hans Gange ere evige. 7 Jeg saae Cusans Pauluner under Møie; Gardinerne i Midians Land rystede. 8 Mon Herrens (Vrede) var optændt imod Floderne? mon din Vrede var imod Floderne? mon din Grumhed var imod Havet? der du foer paa dine Heste, dine Vogne vare til Frelse. 9 Din Bue blev aldeles aabenbar, (efter) de Eder til Stammerne, (efter dit) Ord, Sela! Du adskilte Jorden med Floder. 10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie. 11 Sol (og) Maane stode (stille i deres) Bolig; med Lyset fore dine Pile derhen, med Skinnet (foer) dit blinkende Spyd. 12 Du fremgik paa Jorden med Fortørnelse; du tærskede Hedningerne med Vrede. 13 Du drog ud til dit Folks Frelse, til din Salvedes Frelse; du knuste Hovedet af den Ugudeliges Huus, der du blottede Grundvolden indtil Halsen, Sela!
• Mark 9:24 : 24 Og strax raabte Barnets Fader grædende og sagde: Jeg troer, Herre! hjælp min Vantro.
• 2 Mos 15:6 : 6 Herre, din høire Haand har beviist sig herlig med Styrke; Herre, du nedslog Fjenden med din høire Haand.
• 4 Mos 23:21-22 : 21 Han ansaae ikke Uret i Jakob, og saae ikke til Møie i Israel; Herren, hans Gud, er med ham, og Kongens Basun klang hos ham. 22 Gud er den, som udførte dem af Ægypten; han haver megen Styrke, som en Eenhjørnings.
• 5 Mos 4:34 : 34 eller om Gud har forsøgt at komme, at tage sig et Folk midt af Folket ved Forsøgelser, ved Tegn, og ved underlige Gjerninger, og ved Krig, og ved en stærk Haand, og ved en udrakt Arm, og ved store Forskrækkelser, efter alt det, som Herren eders Gud haver gjort ved eder i Ægypten for dine Øine?
• Job 42:3 : 3 Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.