Verse 3

Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøi dit Øre til mit Raab.

Referenced Verses

  • Sal 107:18 : 18 — deres Sjæl fik en Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
  • Sal 107:26 : 26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl smeltedes ved Ulykke.
  • Sal 143:3-4 : 3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden. 4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.
  • Jes 53:3 : 3 (Han var) foragtet og holdt (snart) op (at være) iblandt Mænd, en Mand, (fuld af) Piner, og som havde forsøgt Sygdom; og som En, for hvilken man skjulte Ansigtet, var han foragtet, og vi agtede ham intet.
  • Jes 53:10-11 : 10 Men Herren havde Behagelighed til at knuse ham med Sygdom; naar han haver givet sit Liv til et Skyldoffer, skal han see Sæd (og) forlænge (sine) Dage, og Herrens Behagelighed skal lykkes ved hans Haand. 11 Fordi hans Sjæl haver arbeidet, skal han see det, han skal mættes; idet man kjender ham, skal min retfærdige Tjener retfærdiggjøre Mange; thi han, han skal bære deres Misgjerninger.
  • Klag 3:15-19 : 15 Han mættede mig med de beste Ting, han gjorde mig drukken med Malurt. 16 Og han knuste mine Tænder med Gruus, han nedtrykkede mig i Asken. 17 Og du haver forkastet min Sjæl fra Fred, jeg haver glemt det Gode. 18 Og jeg sagde: Min Seier er borte, og min Forventelse fra Herren. 19 Kom min Elendighed og min Forfølgelse ihu, (ja) Malurt og Galde.
  • Matt 26:37-39 : 37 Og han tog Peder og de to Zebedæi Sønner til sig, og begyndte at bedrøves og svarligen at ængstes. 38 Da siger han til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig. 39 Og han gik lidet frem, faldt paa sit Ansigt, og bad og sagde: Min Fader! er det muligt, da gaae denne Kalk fra mig! dog ikke som jeg vil, men som du vil.
  • Mark 14:33-34 : 33 Og han tog Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og begyndte at skjælve og svarligen at ængstes. 34 Og han sagde til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager.
  • Job 6:2-4 : 2 Gid min Harm maatte veies, og man vilde opløfte min Ulykke tilsammen i Vægtskaaler! 3 Thi den skulde nu blive svarere end Sand i Havet; derfor ere mine Ord opslugte. 4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, hvis Forgift min Aand drikker; Guds Forfærdelser ere stillede mod mig.
  • Job 33:22 : 22 og hans Sjæl kommer nær til Fordærvelse, og hans Liv til dem, som dræbe.
  • Sal 22:11-21 : 11 Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv. 12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper. 13 Mange Øxne have omkringgivet mig, de stærke (Øxne) af Basan have omringet mig. 14 De oplode deres Mund imod mig, (som) en Løve, der river og brøler. 15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv. 16 Min Kraft er tørret som et Skaar, og min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig i Dødens Støv. 17 Thi Hunde have omkringgivet mig, de Ondes Hob have omringet mig; de have gjennemgravet mine Hænder og mine Fødder. 18 Jeg kunde tælle alle mine Been; de see til, de see paa mig. 19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon. 20 Men du, Herre! vær ikke langt borte; min Styrke, skynd dig at hjælpe mig. 21 Red min Sjæl fra Sværd, min Eneste fra Hunds Vold.
  • Sal 69:17-21 : 17 Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed. 18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig. 19 Hold dig nær til min Sjæl, gjenløs den; forløs mig for mine Fjenders Skyld. 20 Du, du veed min Forhaanelse og min Skam og min Skjændsel; alle mine Modstandere ere for dig. 21 Forhaanelse brød mit Hjerte, og jeg er svag; og jeg ventede efter, at Nogen skulde ynkes (derover), men der var Ingen, og efter Trøstere, men jeg fandt ikke (nogen).
  • Sal 77:2 : 2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig.
  • Sal 88:14-15 : 14 Men jeg, jeg raaber til dig, Herre! og min Bøn kommer dig tilforn om Morgenen. 15 Hvorfor forkaster du, Herre! min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.