2 Krønikebok 18:5
Da kalte Israels konge sammen profetene, fire hundre mann, og han sa til dem: Skal vi gå til krig mot Ramot i Gilead, eller skal jeg la det være? De svarte: Dra opp! Gud vil gi det i kongens hånd.
Da kalte Israels konge sammen profetene, fire hundre mann, og han sa til dem: Skal vi gå til krig mot Ramot i Gilead, eller skal jeg la det være? De svarte: Dra opp! Gud vil gi det i kongens hånd.
Da samlet Israels konge fire hundre profeter og sa til dem: Skal vi dra opp for å kjempe mot Ramot i Gilead, eller skal jeg la det være? De sa: Dra opp, for Gud vil gi det i kongens hånd.
Da samlet Israels konge profetene, fire hundre menn, og sa til dem: «Skal vi dra mot Ramot i Gilead til krig, eller skal jeg la være?» De svarte: «Dra opp, Gud vil gi det i kongens hånd.»
Da samlet Israels konge fire hundre profeter og sa til dem: «Skal vi dra til Ramot i Gilead for å stride, eller skal jeg la det være?» De sa: «Dra opp! Gud vil gi det i kongens hånd.»
Israels konge samlet de profetene, fire hundre menn, og spurte dem: 'Skal vi dra til krig mot Ramot-Gilead, eller skal jeg la være?' De svarte: 'Dra opp, for Gud skal gi det til kongen.'
Så samlet Israels konge profetene, fire hundre menn, og sa til dem: «Skal vi dra til Ramot i Gilead for å kjempe, eller skal jeg la være?» Og de sa: «Dra opp; for Gud vil overgi det i kongens hånd.»
Derfor samlet Israels konge fire hundre profeter og spurte dem: «Skal vi dra til Ramot i Gilead for å kjempe, eller skal jeg avstå?» De svarte: «Dra opp; for Gud skal gi dette til kongen.»
Så samlet Israels konge profetene, fire hundre mann, og spurte dem: Skal vi dra til Ramot i Gilead for å kjempe, eller skal vi la være? Og de svarte: Dra opp, for Gud vil gi det i kongens hånd.
Da kalte Israels konge sammen profetene, fire hundre mann, og han sa til dem: 'Skal vi dra til Ramot i Gilead for å kjempe, eller skal jeg la være?' Og de sa: 'Dra opp, for Gud vil gi byen i kongens hånd.'
Da samlet Israels konge profetene, fire hundre menn, og sa til dem: Skal vi dra til kamp mot Ramot i Gilead, eller skal jeg la være? Og de sa: Dra opp, for Gud vil gi det i kongens hånd.
Da samlet Israels konge 400 profeter og spurte dem: «Skal vi dra til kamp ved Ramot Gilead, eller skal jeg avstå?» De svarte: «Dra opp, for Gud vil overgi den i kongens hender.»
Da samlet Israels konge profetene, fire hundre menn, og sa til dem: Skal vi dra til kamp mot Ramot i Gilead, eller skal jeg la være? Og de sa: Dra opp, for Gud vil gi det i kongens hånd.
Israels konge samlet da profetene, fire hundre mann, og sa til dem: «Skal vi dra i krig mot Ramot i Gilead, eller skal jeg la være?» De svarte: «Dra opp, for Gud skal gi byen i kongens hånd.»
So the king of Israel gathered the prophets, four hundred men, and asked them, 'Shall we go to war against Ramoth Gilead, or should I refrain?' They answered, 'Go up, for God will give it into the hand of the king.'
Israels konge samlet profetene, fire hundre menn, og spurte dem: 'Skal vi dra i krig mot Ramot i Gilead, eller skal jeg la være?' De svarte: 'Dra opp, for Gud vil gi byen i kongens hånd.'
Da samlede Israels Konge Propheterne, fire hundrede Mænd, og sagde til dem: Skulle vi drage til Ramoth i Gilead til Krig, eller skal jeg lade det være? og de sagde: Drag op, og Gud skal give (den) i Kongens Haand.
Therefore the king of Israel gathered together of prophets four hundred men, and said unto them, Shall we go to Ramoth-gilead to battle, or shall I forbear? And they said, Go up; for God will deliver it into the king's hand.
Da samlet Israels konge sammen profetene, fire hundre menn, og spurte dem: Skal vi dra i krig mot Ramot i Gilead, eller skal jeg la være? De svarte: Dra opp, for Gud vil gi det i kongens hånd.
Therefore the king of Israel gathered the prophets together, four hundred men, and said to them, Shall we go to Ramoth-gilead to battle, or shall I refrain? And they said, Go up, for God will deliver it into the king's hand.
Therefore the king of Israel gathered together of prophets four hundred men, and said unto them, Shall we go to Ramothgilead to battle, or shall I forbear? And they said, Go up; for God will deliver it into the king's hand.
Da samlet Israels konge profetene, fire hundre menn, og sa til dem: Skal vi dra opp til Ramot i Gilead for å kjempe, eller skal jeg la være? De sa: Dra opp, for Gud vil overgi det i kongens hånd.
Så samlet Israels konge profetene, fire hundre menn, og sa til dem: 'Skal vi dra til krig mot Ramot-Gilead, eller skal jeg la være?' Og de sa: 'Dra opp, for Gud vil gi det i kongens hånd.'
Da samlet Israels konge profetene, fire hundre menn, og sa til dem: Skal vi dra til Ramot-Gilead for å kjempe, eller skal jeg la være? Og de sa: Dra opp, for Gud vil overgi det i kongens hånd.
Så samlet Israels konge alle profetene, fire hundre menn, og sa til dem: Skal jeg dra til Ramot i Gilead for å føre krig eller ikke? Og de sa: Dra opp, for Gud vil overgi det i kongens hånd.
And the kynge of Israel gathered the prophetes together, euen foure hundreth men, & saide vnto them: Shal we go to the battayll vnto Ramoth in Gilead, or shal I let it alone? They sayde: Go vp, God shal delyuer it into the kynges hade.
Therefore the King of Israel gathered of Prophets foure hundreth men, and sayde vnto them, Shall we goe to Ramoth Gilead to battel, or shall I cease? And they sayd, Go vp: for God shall deliuer it into the Kings hand.
Therfore the king of Israel gathered together of prophetes foure hundred men, & saide vnto them: Shall we go to Ramoth in Gilead to fight, or should I ceasse? And they saide: Go vp, & God shall deliuer it into the kinges hand.
Therefore the king of Israel gathered together of prophets four hundred men, and said unto them, Shall we go to Ramothgilead to battle, or shall I forbear? And they said, Go up; for God will deliver [it] into the king's hand.
Then the king of Israel gathered the prophets together, four hundred men, and said to them, Shall we go to Ramoth-gilead to battle, or shall I forbear? They said, Go up; for God will deliver it into the hand of the king.
And the king of Israel gathereth the prophets, four hundred men, and saith unto them, `Do we go unto Ramoth-Gilead to battle, or do I forbear?' And they say, `Go up, and God doth give `it' into the hand of the king.'
Then the king of Israel gathered the prophets together, four hundred men, and said unto them, Shall we go to Ramoth-gilead to battle, or shall I forbear? And they said, Go up; for God will deliver it into the hand of the king.
Then the king of Israel gathered the prophets together, four hundred men, and said unto them, Shall we go to Ramoth-gilead to battle, or shall I forbear? And they said, Go up; for God will deliver it into the hand of the king.
So the king of Israel got together all the prophets, four hundred men, and said to them, Am I to go to Ramoth-gilead to make war or not? And they said, Go up: for God will give it into the hands of the king.
Then the king of Israel gathered the prophets together, four hundred men, and said to them, "Shall we go to Ramoth Gilead to battle, or shall I forbear?" They said, "Go up; for God will deliver it into the hand of the king."
So the king of Israel assembled 400 prophets and asked them,“Should we attack Ramoth Gilead or not?” They said,“Attack! God will hand it over to the king.”
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3Israels konge sa til tjenerne sine: Vet dere ikke at Ramot i Gilead tilhører oss? Men vi sitter bare og gjør ikke noe for å ta det fra kongen i Aram.
4Han sa til Josjafat: Vil du gå med meg til krig mot Ramot i Gilead? Josjafat svarte Israels konge: Jeg er som du, mitt folk som ditt folk, mine hester som dine.
5Josjafat sa også til Israels konge: La oss først søke Herren i dag.
6Da samlet Israels konge profetene, omkring fire hundre menn, og spurte dem: Skal jeg dra til Ramot i Gilead for å føre krig, eller la være? De svarte: Dra opp! Herren vil gi det i kongens hånd.
7Men Josjafat sa: Finnes det ikke her ennå en profet for Herren, så vi kan rådspørre gjennom ham?
14Da han kom til kongen, sa kongen til ham: Mika, skal vi gå til krig mot Ramot i Gilead, eller skal jeg la det være? Han svarte: Dra opp og lykkes! De blir gitt i deres hånd.
15Kongen sa til ham: Hvor mange ganger skal jeg ta deg i ed på at du ikke sier meg annet enn sannhet i Herrens navn?
15Da han kom til kongen, sa kongen til ham: Mika, skal vi gå til Ramot i Gilead for å føre krig, eller skal vi la være? Han svarte: Dra opp og ha fremgang! Herren vil gi det i kongens hånd.
2Noen år senere dro han ned til Akab i Samaria. Akab slaktet en mengde småfe og storfe for ham og for folket som var med ham, og han overtalte ham til å dra opp mot Ramot i Gilead.
3Akab, Israels konge, sa til Josjafat, Judas konge: Vil du dra med meg til Ramot i Gilead? Han svarte: Jeg er som du, og mitt folk som ditt folk; jeg vil være med deg i krigen.
4Men Josjafat sa til Israels konge: Søk likevel i dag råd hos Herren.
11Alle profetene profeterte på samme vis og sa: Dra opp mot Ramot i Gilead, og du skal lykkes! Herren vil gi det i kongens hånd.
12Budbæreren som hadde gått for å hente Mika, sa til ham: Se, profetenes ord er samstemmige og gode for kongen. Vær så snill, la ditt ord være som ett av deres, og tal det som er godt.
28Så dro Israels konge og Josjafat, Judas konge, opp til Ramot i Gilead.
29Israels konge sa til Josjafat: Jeg vil kle meg ut og gå i krigen, men du, ta på deg dine klær! Så kledde Israels konge seg ut, og de gikk ut i krigen.
30Kongen av Aram hadde gitt denne ordren til vognstyrkens høvedsmenn: Dere skal ikke kjempe mot verken liten eller stor, bare mot Israels konge alene.
12Alle profetene profeterte det samme og sa: Dra opp til Ramot i Gilead og ha fremgang! Herren vil gi den i kongens hånd.
13Sendebudet som var gått for å hente Mika, sa til ham: Se, profetenes ord er samstemt og gode for kongen. La ditt ord være som ett av deres, og tal godt!
29Så dro Israels konge og Josjafat, kongen i Juda, opp til Ramot i Gilead.
30Israels konge sa til Josjafat: Jeg vil gå forkledd i striden, men du kan ta på deg dine klær. Så forkledde Israels konge seg og gikk inn i striden.
31Kongen i Aram hadde gitt befaling til vognførerne sine, trettito i tallet: Dere skal ikke kjempe mot noen liten eller stor, bare mot Israels konge.
20Herren sa: Hvem vil lokke Akab til å dra opp og falle i Ramot i Gilead? Den ene sa slik og den andre så.
13Se, en profet kom fram til Ahab, Israels konge, og sa: «Så sier Herren: Har du sett hele denne store hopen? Se, i dag gir jeg den i din hånd, og du skal kjenne at jeg er Herren.»
14Ahab spurte: «Ved hvem?» Han svarte: «Så sier Herren: Ved de unge mennene hos provinsenes stormenn.» Ahab sa: «Hvem skal begynne kampen?» Han svarte: «Du.»
19Og Herren sa: Hvem vil lokke Akab, Israels konge, til å dra opp og falle ved Ramot i Gilead? Den ene sa slik, og den andre sa slik.
6Men Josjafat sa: Finnes det ikke her ennå en profet for Herren, så vi kan rådspørre ham?
19Kall nå sammen hele Israel til meg på Karmelfjellet, også Baals profeter, fire hundre og femti mann, og Asjera-profetene, fire hundre, de som spiser ved Jesabels bord.
20Ahab sendte bud til alle israelittene og samlet profetene på Karmelfjellet.
10Da sa Israels konge: «Å, ve! Herren har kalt disse tre kongene sammen for å gi dem i Moabs hånd.»
11Men Josjafat sa: «Finnes det ikke her en profet for Herren, så vi kan søke Herren gjennom ham?» Da svarte en av Israels konges tjenere: «Her er Elisja, Sjafats sønn, han som helte vann over hendene til Elia.»
12Josjafat sa: «Hos ham er Herrens ord.» Så gikk Israels konge, Josjafat og Edoms konge ned til ham.
13Elisja sa til Israels konge: «Hva har jeg med deg å gjøre? Gå til din fars profeter og til din mors profeter!» Men Israels konge sa til ham: «Nei! For Herren har kalt disse tre kongene sammen for å gi dem i Moabs hånd.»
5Han fulgte også deres råd og dro ut sammen med Joram, Akabs sønn, Israels konge, til krig mot Hasael, kongen i Aram, ved Ramot i Gilead. Og arameerne såret Joram.
7Da kom en Guds mann til ham og sa: Konge, la ikke Israels hær komme med deg, for Herren er ikke med Israel, ikke med noen av Efraims menn.
17Da sa Israels konge til Josjafat: Sa jeg ikke til deg at han ikke profeterer godt om meg, men bare ondt?
18Israels konge sa til Josjafat: Sa jeg ikke at han ikke profeterer godt om meg, bare ondt!
8Israels konge ropte på en hoffmann og sa: Skynd deg og hent Mika, Jimlas sønn.
9Israels konge og Josjafat, Judas konge, satt hver på sin trone, kledd i sine kapper, på treskeplassen ved porten i Samaria, og alle profetene profeterte foran dem.
4Den unge mannen, profeten, gikk da til Ramot i Gilead.
9Israels konge ropte på en av hoffmennene og sa: Skynd deg og hent Mika, Jimlas sønn!
10Israels konge og Josjafat, kongen i Juda, satt på hver sin trone, kledd i sine kapper, på treskeplassen ved porten til Samaria, og alle profetene profeterte foran dem.
22Så kom profeten fram til Israels konge og sa: «Gå bort, styrk deg! Tenk deg om og se hva du vil gjøre, for ved årsskiftet vil kongen av Aram dra opp mot deg.»
11Derfor råder jeg: La hele Israel samles hos deg, fra Dan til Beer-Sjeba, like tallrike som sanden ved havet, og du selv skal gå i spissen i striden.
1Elisja, profeten, kalte til seg en av profetsønnene og sa til ham: Bind beltet om livet! Ta denne oljeflasken i hånden og gå til Ramot i Gilead.
25«Mønstre deg en hær lik den du har mistet, hest for hest og vogn for vogn. Så vil vi kjempe mot dem på sletten; da skal vi nok bli sterkere enn dem.» Han hørte på dem og gjorde slik.
8Arams konge var i krig med Israel. Han rådførte seg med tjenerne sine og sa: På det og det stedet vil jeg slå leir.
7Han drog av sted og sendte bud til Josjafat, kongen i Juda: «Moabs konge har gjort opprør mot meg. Vil du gå med meg mot Moab for å føre krig?» Han svarte: «Jeg drar opp; jeg er som du, mitt folk som ditt folk, mine hester som dine hester.»
1Ben-Hadad, kongen av Aram, samlet hele hæren sin; trettito konger var med ham, og hester og vogner. Han dro opp, omringet Samaria og førte krig mot den.
28Da kom Guds mann fram og sa til Israels konge: «Så sier Herren: Fordi arameerne har sagt: Herren er fjellenes gud, men ikke dalenes gud, vil jeg gi hele denne store hopen i din hånd. Da skal dere kjenne at jeg er Herren.»
15Han sa: «Hør, hele Juda og Jerusalems innbyggere, og du, kong Josjafat! Så sier Herren til dere: Vær ikke redde og bli ikke motløse på grunn av denne store hæren, for striden er ikke deres, men Guds.