2 Krønikebok 6:36
Når de synder mot deg — for det finnes ikke et menneske som ikke synder — og du blir vred på dem og overgir dem i fiendens hånd, så de som tok dem til fange, fører dem bort til et land, langt borte eller nær,
Når de synder mot deg — for det finnes ikke et menneske som ikke synder — og du blir vred på dem og overgir dem i fiendens hånd, så de som tok dem til fange, fører dem bort til et land, langt borte eller nær,
Når de synder mot deg – for det finnes ikke noe menneske som ikke synder – og du blir vred på dem og overgir dem til fiender, og de fører dem bort som fanger til et land, langt borte eller nær,
Når de synder mot deg – for det finnes ikke noe menneske som ikke synder – og du blir vred på dem og overgir dem til fienden, og deres fiender fører dem bort som fanger til et land, langt borte eller nær,
Når de synder mot deg – for det er ikke noe menneske som ikke synder – og du blir vred på dem og overgir dem til fienden, og de som tar dem til fange, fører dem bort til et land, fjernt eller nært,
Når de synder mot deg – for det finnes ikke et menneske som ikke synder – og du blir vred på dem og gir dem til fienden, som fører dem bort som fanger til et land langt borte eller nært.
Hvis de synder mot deg, for det er ingen mennesker som ikke synder, og du blir sint på dem og gir dem over til fienden, og de blir bortført som fanger til et land langt borte eller nær,
Hvis de synder mot deg, (for det er ingen mann som ikke synder,) og du blir sint på dem og overgir dem til sine fiender, og de fører dem bort som fanger til et land langt borte eller nær;
Når de synder mot deg— for det finnes ingen som ikke synder— og du blir vred på dem og overgir dem til fiender, og de som tar dem fanger fører dem bort til et land, langt unna eller nær,
Når de synder mot deg, for det finnes ikke noe menneske som ikke synder, og du blir vred på dem og gir dem over til fiender, og de som tar dem til fange, fører dem bort til et fjernt land eller nærme,
Om de synder mot deg, – for det finnes ikke menneske som ikke synder, – og du blir vred på dem og gir dem over i fiendens hånd, og de fører dem bort som fanger til et land langt borte eller nær,
«Om de synder mot deg – for ingen unngår å synde – og du blir sint på dem og overgir dem til fiendene, slik at de blir tatt til fange og ført bort til et land, enten det er nært eller fjernt;
Om de synder mot deg, – for det finnes ikke menneske som ikke synder, – og du blir vred på dem og gir dem over i fiendens hånd, og de fører dem bort som fanger til et land langt borte eller nær,
Når de synder mot deg – for det finnes ikke noe menneske som ikke synder – og du blir vred på dem og overgir dem til fienden, og de som tar dem til fange, fører dem bort til et land langt borte eller nært,
When they sin against You—for there is no one who does not sin—and You are angry with them and deliver them over to their enemies, and they are taken captive to a land far away or near,
Når de synder mot deg – for det er ingen som ikke synder – og du blir vred på dem og overgir dem til fiender, og de som tar dem til fange fører dem bort til et land, fjernt eller nært,
Naar de synde imod dig, — thi der er intet Menneske, som jo synder — og du bliver vred paa dem og overgiver dem for (deres) Fjenders Ansigt, og de, som have fanget dem, føre dem fangne bort i et Land langt borte eller nær hos,
If they sin against thee, (for there is no man which sinneth not,) and thou be angry with them, and deliver them over before their enemies, and they carry them away captives unto a land far off or near;
Hvis de synder mot deg – for det er ingen som ikke synder – og du blir vred på dem og gir dem over til fienden, og de føres bort som fanger til et land langt borte eller nært,
If they sin against you, (for there is no man who does not sin,) and you are angry with them, and deliver them over before their enemies, and they carry them away captive to a land far off or near;
If they sin against thee, (for there is no man which sinneth not,) and thou be angry with them, and deliver them over before their enemies, and they carry them away captives unto a land far off or near;
Hvis de synder mot deg (for det er ingen som ikke synder), og du blir vred på dem og overlater dem til fienden, så de tar dem til fange til et land langt borte eller nær,
Når de synder mot deg – for det finnes ikke en som ikke synder – og du blir vred på dem, overgir dem til fienden som fører dem bort til et land langt borte eller nær,
Hvis de synder mot deg (for det finnes ingen menneske som ikke synder), og du blir vred på dem og gir dem til fienden, så de fører dem bort som fanger til et land langt borte eller nær;
Hvis de synder mot deg, for det finnes ingen som ikke synder, og du blir vred på dem og overgir dem til fienden, som tar dem til fange til et fjernt eller nært land,
Whan they synne agaynst the ( for there is no man that synneth not) and thou be wroth at them, and geue them ouer before their enemyes, so that they cary them awaye captyue in to a countre farre or nye,
If they sinne against thee ( for there is no man that sinneth not) and thou be angry with them and deliuer them vnto the enemies, and they take them and cary them away captiue vnto a land farre or neere,
If they sinne against thee (as there is no man but he doth sinne) and thou be angry with them, and deliuer them ouer before their enemies, and they take them and carie them away captiues vnto a lande farre or neare:
If they sin against thee, (for [there is] no man which sinneth not,) and thou be angry with them, and deliver them over before [their] enemies, and they carry them away captives unto a land far off or near;
If they sin against you (for there is no man who doesn't sin), and you are angry with them, and deliver them to the enemy, so that they carry them away captive to a land far off or near;
`When they sin against Thee -- for there is not a man who sinneth not -- and Thou hast been angry with them, and hast given them before an enemy, and taken them captive have their captors, unto a land far off or near;
If they sin against thee (for there is no man that sinneth not), and thou be angry with them, and deliver them to the enemy, so that they carry them away captive unto a land far off or near;
If they sin against thee (for there is no man that sinneth not), and thou be angry with them, and deliver them to the enemy, so that they carry them away captive unto a land far off or near; [
If they do wrong against you, (for no man is without sin,) and you are angry with them, and give them up into the power of those who are fighting against them, so that they take them away prisoners to a land far off or near;
"If they sin against you (for there is no man who doesn't sin), and you are angry with them, and deliver them to the enemy, so that they carry them away captive to a land far off or near;
“The time will come when your people will sin against you(for there is no one who is sinless!) and you will be angry at them and deliver them over to their enemies, who will take them as prisoners to their land, whether far away or close by.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
45da må du høre i himmelen deres bønn og begjæring og føre deres sak.
46Når de synder mot deg – for det finnes ikke et menneske som ikke synder – og du blir vred på dem og gir dem i hendene på fienden, og deres fiender fører dem bort som fanger til fiendens land, enten langt borte eller nær,
47og de tar det til hjertet der i landet hvor de er bortført, og de vender om og bønnfaller deg i sine fangers land og sier: Vi har syndet og handlet urett, vi har gjort ondt,
37og de tar det til hjertet der i landet de er ført til fangenskap, og de vender om og bønnfaller deg i fangenskapslandet og sier: ‘Vi har syndet, vi har handlet urett og vært onde,’
38og de vender om til deg av hele sitt hjerte og hele sin sjel i landet der de er i fangenskap, og de ber, vendt mot landet du gav fedrene deres, mot byen du har valgt, og mot huset som jeg har bygd for ditt navn,
39da må du høre i himmelen, ditt faste bosted, deres bønn og deres inderlige bønn. Føre deres sak og tilgi ditt folk som har syndet mot deg.
24Når ditt folk Israel blir slått av fienden fordi de har syndet mot deg, og de vender om, bekjenner ditt navn, ber og bønnfaller for ditt ansikt i dette huset,
25så hør i himmelen og tilgi ditt folk Israels synd. Før dem tilbake til landet du gav dem og fedrene deres.
26Når himmelen lukkes og det ikke kommer regn fordi de har syndet mot deg, og de ber vendt mot dette stedet og bekjenner ditt navn og vender om fra sin synd fordi du har ydmyket dem,
27da hør i himmelen og tilgi dine tjeneres og ditt folk Israels synd! Lær dem den gode veien de skal gå, og la regn falle over landet ditt, det landet du gav ditt folk til arv.
28Når det blir hungersnød i landet, når pest kommer, når det blir kornsvi og meldugg, gresshopper og larver; når fienden trenger dem i landets byer — uansett hvilken plage eller sykdom det er —
50Tilgi ditt folk som har syndet mot deg, og alle deres overtredelser som de har gjort mot deg, og la dem finne barmhjertighet hos dem som holder dem som fanger, så de viser dem barmhjertighet.
34Når ditt folk drar ut i krig mot sine fiender på den veien du sender dem, og de ber til deg, vendt mot denne byen som du har valgt, og mot det huset jeg har bygd for ditt navn,
35da må du høre i himmelen deres bønn og deres inderlige bønn og sørge for deres rett.
33Når ditt folk Israel blir slått av fienden fordi de har syndet mot deg, og de vender om til deg og bekjenner ditt navn og ber og bønnfaller deg i dette huset,
34da må du høre i himmelen og tilgi ditt folk Israels synd og føre dem tilbake til det landet du gav deres fedre.
35Når himmelen er lukket og det ikke blir regn fordi de har syndet mot deg, og de ber vendt mot dette stedet og bekjenner ditt navn og vender om fra sin synd fordi du har ydmyket dem,
36da må du høre i himmelen og tilgi dine tjeneres og ditt folk Israels synd. Lær dem den gode veien de skal vandre, og la regn falle over landet ditt, det du har gitt ditt folk til arv.
37Når det blir hungersnød i landet, når det kommer pest, når kornsvi og meldugg, gresshopper eller larver, når fienden beleirer dem i deres byer – hver plage, hver sykdom –
6Om du synder, hva gjør du mot ham? Om dine overtredelser er mange, hva gjør du ham?
6Si til israelittene: Når en mann eller en kvinne gjør noen av de syndene mennesker gjør, ved å være troløs mot Herren, da blir den personen skyldig.
25Synder en mann mot en annen, kan Gud mekle for ham; men synder en mann mot Herren, hvem kan da gå i forbønn for ham? Men de ville ikke høre på sin fars røst, for Herren hadde besluttet å la dem dø.
2Befal Aron og sønnene hans og si: Dette er loven om brennofferet: Brennofferet skal ligge på ildstedet på alteret hele natten til morgenen, og ilden på alteret skal holdes tent.
3Presten skal ta på seg linkjortelen, og linbuksene skal han ha på kroppen. Han skal løfte bort asken fra ilden som har fortært brennofferet på alteret, og legge den ved siden av alteret.
30må du høre i himmelen, ditt faste bosted, og tilgi og gi hver etter alle hans veier; for du kjenner hans hjerte — du alene kjenner alle menneskenes hjerter —
20For det finnes ikke et rettferdig menneske på jorden som gjør det gode og ikke synder.
22Når en mann synder mot sin neste, og han blir lagt under ed og må sverge, og han kommer med eden fram for ditt alter i dette huset,
39Og de som blir igjen blant dere, skal tæres bort i sin skyld i fiendenes land; også i fedrenes skyld skal de tæres bort sammen med dem.
40Da skal de bekjenne sin skyld og sine fedres skyld, det troløshetsverket som de har gjort mot meg, og at de også har gått meg imot i fiendskap,
41så jeg også gikk dem imot i fiendskap og førte dem inn i deres fienders land. Da skal deres uomskårne hjerte ydmykes, og da skal de bøte for sin skyld.
23Men du, Herre, du kjenner all deres plan mot meg for å ta livet mitt. Tilgi ikke deres skyld, og stryk ikke ut deres synd for ditt ansikt! La dem snuble for deg; i din vredes tid, gjør med dem.
7Kanskje vil deres bønn finne nåde hos Herren, og hver og en vil vende om fra sin onde vei. For stor er den vrede og harme som Herren har talt mot dette folket.
7De samler seg, de ligger på lur; de speider etter mine skritt, de venter på å ta mitt liv.
23Men hvis dere ikke gjør dette, se, da synder dere mot Herren. Vit at deres synd vil finne dere.
4Hvis barna dine syndet mot ham, gav han dem i deres synds vold.
5vi har syndet og gjort urett, vi har handlet ondt og gjort opprør. Vi har veket av fra dine bud og dine lover.
10Og nå vil dere gjøre Juda og Jerusalem til slaver og slavekvinner for dere. Har ikke dere selv også stor skyld mot Herren, deres Gud?
11Hør derfor på meg: Send tilbake fangene som dere har tatt fra deres brødre, for Herrens brennende vrede er over dere.
35Selv mens de levde i sitt rike, i din store godhet som du hadde gitt dem, i det vide og fruktbare landet som du satte foran dem, tjente de deg ikke og vendte ikke om fra sine onde gjerninger.
9da kunngjør han for dem deres gjerning og deres overtredelser, at de handlet hovmodig.
15Og nå, Herre vår Gud, du som førte ditt folk ut av Egypt med sterk hånd og gjorde deg et navn, slik det er i dag – vi har syndet, vi har handlet ondt.
10Når du forkynner for dette folket alle disse ordene, og de sier til deg: «Hvorfor har Herren talt all denne store ulykken mot oss? Hva er vår skyld, og hva er vår synd som vi har syndet mot Herren vår Gud?»
6For der det er mange drømmer og mye tomhet og mange ord – frykt Gud!
4Om de går i fangenskap for sine fiender, vil jeg der befale sverdet, og det skal drepe dem. Jeg vil feste mitt blikk på dem til ulykke og ikke til det gode.
14For hvis dere tilgir mennesker deres overtredelser, skal også deres Far i himmelen tilgi dere.
1Til korlederen. Med strengespill, etter «Den åttende». En salme av David.
27Hvis et menneske av landets folk synder uten å vite det ved å gjøre noe av Herrens bud som ikke skal gjøres, og blir skyldig,
9Ansiktsuttrykket deres vitner mot dem; sin synd bekjenner de som i Sodoma, de skjuler den ikke. Ve dem! De har ført ulykke over seg selv.
18for at ikke Herren skal se det og mislike det og vende sin vrede bort fra ham.
5Fiendene våre sa: «De skal verken vite eller se noe før vi er midt iblant dem og dreper dem og får stanset arbeidet.»