1 Samuelsbok 2:25
Synder en mann mot en annen, kan Gud mekle for ham; men synder en mann mot Herren, hvem kan da gå i forbønn for ham? Men de ville ikke høre på sin fars røst, for Herren hadde besluttet å la dem dø.
Synder en mann mot en annen, kan Gud mekle for ham; men synder en mann mot Herren, hvem kan da gå i forbønn for ham? Men de ville ikke høre på sin fars røst, for Herren hadde besluttet å la dem dø.
Synder en mann mot en annen, kan en dommer dømme ham. Men om en mann synder mot HERREN, hvem kan da gå i forbønn for ham? Likevel ville de ikke høre på farens røst, for HERREN hadde bestemt å la dem dø.
Synder en mann mot en annen, kan Gud megle; men synder en mann mot Herren, hvem kan da be for ham? Men de ville ikke høre på sin fars røst; for Herren ville la dem dø.
Hvis et menneske synder mot et annet menneske, kan Gud dømme ham. Men hvis et menneske synder mot HERREN, hvem skal da gå i forbønn for ham? Men de hørte ikke på sin fars røst, for HERREN ville la dem dø.
Hvis en mann synder mot en annen, vil Gud megle for ham, men hvis noen synder mot Herren, hvem kan da tale hans sak? Men de hørte ikke på sin far, for Herren ville tilintetgjøre dem.
Hvis en mann synder mot en annen, kan Gud dømme ham; men hvis en mann synder mot Herren, hvem skal be for ham? Men de hørte ikke på deres fars stemme, for Herren hadde bestemt seg for å drepe dem.
Hvis en mann synder mot en annen, skal dommeren dømme ham; men hvis en mann synder mot HERREN, hvem skal be for ham? De hørte imidlertid ikke på stemmen til sin far, fordi HERREN ville dømme dem.
Hvis en mann synder mot en annen, kan Gud megle for ham, men hvis noen synder mot Herren, hvem skal gå i forbønn for ham? Men de lyttet ikke til farens advarsel, fordi Herren ønsket å drepe dem.
Om en mann synder mot en annen, kan Gud megle for ham. Men om en mann synder mot Herren, hvem kan be for ham?' Men de hørte ikke på faren, for Herren ønsket å la dem gå under.
Hvis en mann synder mot en annen, skal dommeren dømme ham; men hvis en mann synder mot Herren, hvem skal da gå i forbønn for ham? Men de hørte ikke på deres fars røst, for Herren ville drepe dem.
Hvis en mann synder mot en annen, skal dommeren dømme ham; men om en mann synder mot Herren, hvem skal gå inn for ham? Likevel hørte dere ikke etter deres fars ord, fordi Herren ville slå dere.
Hvis en mann synder mot en annen, skal dommeren dømme ham; men hvis en mann synder mot Herren, hvem skal da gå i forbønn for ham? Men de hørte ikke på deres fars røst, for Herren ville drepe dem.
Hvis en mann synder mot en annen, kan Gud tale for ham, men hvis en mann synder mot Herren, hvem kan da tale for ham?' Men de hørte ikke på sin fars advarsel, for Herren ønsket å la dem dø.
‘If a man sins against another man, God may mediate for him; but if a man sins against the LORD, who will intercede for him?’ But they would not listen to their father, for it was the LORD’s will to put them to death.
Når en mann synder mot en annen, er det Gud som vil dømme, men når en mann synder mot Herren, hvem kan da be for ham? Men de hørte ikke på farens advarsel, for Herren ønsket å drepe dem.
Dersom en Mand synder mod en (anden) Mand, da kunne Dommerne dømme ham, men dersom Nogen synder mod Herren, hvo skal bede for ham? men de hørte ikke deres Faders Røst; thi Herren havde Villie til at slaae dem ihjel.
If one man sin against another, the judge shall judge him: but if a man sin against the LORD, who shall intreat for him? Notwithstanding they hearkened not unto the voice of their father, because the LORD would slay them.
Om en mann synder mot en annen, vil dommeren dømme ham; men om en mann synder mot Herren, hvem skal da be for ham? Men de lyttet ikke til sin fars advarsler, for Herren hadde besluttet å drepe dem.
If one man sins against another, the judge shall judge him: but if a man sins against the LORD, who shall intercede for him? Nevertheless, they did not listen to the voice of their father, because the LORD desired to kill them.
If one man sin against another, the judge shall judge him: but if a man sin against the LORD, who shall intreat for him? Notwithstanding they hearkened not unto the voice of their father, because the LORD would slay them.
Hvis en mann synder mot en annen, dømmer Gud ham; men hvis en mann synder mot Herren, hvem vil gå i forbønn for ham? Men de hørte ikke på farens advarsel, for Herren hadde besluttet å drepe dem.
Om et menneske synder mot et annet menneske, kan Gud dømme ham. Men hvis noen synder mot Herren, hvem kan be for ham?' Men de hørte ikke på farens stemme, for Herren ønsket å drepe dem.
Hvis en mann synder mot en annen, skal Gud dømme ham; men hvis en mann synder mot Herren, hvem skal da be for ham? Men de lyttet ikke til sin fars røst, for Herren hadde besluttet å drepe dem.
Hvis en mann synder mot en annen, vil Gud dømme; men om noen synder mot Herren, hvem vil forsvare ham? Men de brydde seg ikke om farens ord, for Herren hadde bestemt å gi dem under.
Yf eny ma synne agaynst a man, the iudge ca redresse it. But yf eny ma synne agaynst ye LORDE, who can redresse it? Neuertheles they herkened not vnto the voyce of their father, for the LORDES wyll was to slaye them.
If one man sinne against another, the Iudge shal iudge it: but if a man sinne against the Lord, who will pleade for him? Notwithstanding they obeyed not the voyce of their father, because the Lord would slay them.
If one man sinne against another, the Iudge shall iudge it: But if a man sinne against the Lord, who will be his dayseman? Notwithstandiug, they hearkened not vnto the voyce of their father, because the Lorde would slay the.
If one man sin against another, the judge shall judge him: but if a man sin against the LORD, who shall intreat for him? Notwithstanding they hearkened not unto the voice of their father, because the LORD would slay them.
If one man sin against another, God shall judge him; but if a man sin against Yahweh, who shall entreat for him? Notwithstanding, they didn't listen to the voice of their father, because Yahweh was minded to kill them.
If a man sin against a man, then hath God judged him; but if against Jehovah a man sin, who doth pray for him?' and they hearken not to the voice of their father, though Jehovah hath delighted to put them to death.
If one man sin against another, God shall judge him; but if a man sin against Jehovah, who shall entreat for him? Notwithstanding, they hearkened not unto the voice of their father, because Jehovah was minded to slay them.
If one man sin against another, God shall judge him; but if a man sin against Jehovah, who shall entreat for him? Notwithstanding, they hearkened not unto the voice of their father, because Jehovah was minded to slay them.
If one man does wrong to another, God will be his judge: but if a man's sin is against the Lord, who will take up his cause? But they gave no attention to the voice of their father, for it was the Lord's purpose to send destruction on them.
If one man sin against another, God shall judge him; but if a man sin against Yahweh, who shall entreat for him?" Notwithstanding, they didn't listen to the voice of their father, because Yahweh was minded to kill them.
If a man sins against a man, one may appeal to God on his behalf. But if a man sins against the LORD, who can intercede for him then?” But Eli’s sons would not listen to their father. Indeed the LORD had decided to kill them.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23Han sa til dem: Hvorfor gjør dere slike ting? Jeg hører onde rykter om dere fra hele folket.
24Nei, mine sønner! Det ryktet jeg hører, er ikke godt. Dere leder Herrens folk vill.
46Når de synder mot deg – for det finnes ikke et menneske som ikke synder – og du blir vred på dem og gir dem i hendene på fienden, og deres fiender fører dem bort som fanger til fiendens land, enten langt borte eller nær,
17Slik ble de unge mennenes synd meget stor for Herrens ansikt; for de foraktet Herrens offer.
36Når de synder mot deg — for det finnes ikke et menneske som ikke synder — og du blir vred på dem og overgir dem i fiendens hånd, så de som tok dem til fange, fører dem bort til et land, langt borte eller nær,
13Jeg har sagt ham at jeg vil dømme hans hus for alltid for den skyld han visste om: Sønnene hans førte forbannelse over seg, og han holdt dem ikke tilbake.
22Når en mann synder mot sin neste, og han blir lagt under ed og må sverge, og han kommer med eden fram for ditt alter i dette huset,
4Hvis barna dine syndet mot ham, gav han dem i deres synds vold.
27Hvis et menneske av landets folk synder uten å vite det ved å gjøre noe av Herrens bud som ikke skal gjøres, og blir skyldig,
2Tal til israelittene og si: Når noen synder uten å vite det mot noe av Herrens bud – det som ikke skal gjøres – og gjør en av dem:
6Si til israelittene: Når en mann eller en kvinne gjør noen av de syndene mennesker gjør, ved å være troløs mot Herren, da blir den personen skyldig.
23Men hvis dere ikke gjør dette, se, da synder dere mot Herren. Vit at deres synd vil finne dere.
26Gutten Samuel vokste og fikk stadig større yndest både hos Herren og hos mennesker.
14Han søkte ikke Herren. Derfor lot Herren ham dø og overførte kongedømmet til David, Isais sønn.
6Om du synder, hva gjør du mot ham? Om dine overtredelser er mange, hva gjør du ham?
17Men de ville heller ikke lytte til sine dommere. De var troløse og fulgte andre guder og bøyde seg for dem. De vek snart av fra den veien deres fedre hadde gått, da de lød Herrens bud. De gjorde ikke slik.
15Men hvis dere ikke lyder HERRENS røst, og dere trosser HERRENS ord, da skal HERRENS hånd være mot dere, som den var mot fedrene deres.
3Men hans sønner fulgte ikke i hans veier. De bøyde av etter urett vinning, tok bestikkelser og fordreide retten.
1Når det oppstår en rettstvist mellom menn, og de går fram for retten, skal de dømme dem; de skal frikjenne den uskyldige og dømme den skyldige.
6Men sønnene til drapsmennene henrettet han ikke, slik det står skrevet i Mose lovbok, som Herren har befalt: «Fedre skal ikke dø for sønner, og sønner skal ikke dø for fedre. Hver skal dø for sin egen synd.»
19Hvorfor adlød du ikke Herrens røst? Hvorfor kastet du deg over byttet og gjorde det som er ondt i Herrens øyne?
14Men se, han får en sønn som ser alle de syndene faren gjorde; han ser det og gjør ikke det samme.
30Saul sa: Jeg har syndet. Men vis meg nå ære, jeg ber, i de eldste i mitt folks og Israels påsyn. Kom tilbake med meg, så vil jeg tilbe Herren din Gud.
16Fedre skal ikke dø for barna, og barn skal ikke dø for fedrene; hver skal dø for sin egen synd.
4Men barna deres drepte han ikke, for det står skrevet i Moseloven, i boken som Herren har befalt: Fedre skal ikke drepes for sine barns skyld, og barn skal ikke drepes for sine fedres skyld; hver skal dø for sin egen synd.
19Men når dommeren døde, vendte de tilbake og bar seg enda verre at enn fedrene: De fulgte andre guder, tjente dem og bøyde seg for dem. De sluttet ikke med sine gjerninger og sin stivnakkede ferd.
20Da ble Herrens vrede tent mot Israel, og han sa: Fordi dette folket har brutt min pakt som jeg påla deres fedre, og ikke hørte på min røst,
18Hans far derimot – fordi han undertrykte grovt, begikk ran mot sin landsmann og gjorde det som ikke er godt blant sitt folk – se, han døde i sin skyld.
27Jeg har ikke syndet mot deg, men du gjør meg urett når du går til strid mot meg. Herren, dommeren, skal dømme i dag mellom Israel og ammonittene.
25så hør i himmelen og tilgi ditt folk Israels synd. Før dem tilbake til landet du gav dem og fedrene deres.
22Når en leder synder og uten å vite det gjør noe av det Herren, hans Gud, har forbudt, og dermed blir skyldig,
29Hvorfor vil dere føre sak mot meg? Alle sammen har dere gjort opprør mot meg, sier Herren.
13Hvis hele Israels menighet farer vill, og en sak blir skjult for forsamlingens øyne, og de gjør en av Herrens bud som ikke skal gjøres, og blir skyldige,
18Om en mann har en sønn som er trassig og opprørsk og ikke vil lyde sin fars og sin mors røst, og de har refset ham, men han vil ikke høre på dem,
38Da sa Saul: Kom hit, alle folkets høvdinger, og finn ut og se i hva denne synden er begått i dag.
39For så sant Herren lever, han som frelser Israel: Selv om det gjelder Jonatan, min sønn, skal han sannelig dø! Men ingen av folket svarte ham.
31Når en mann synder mot sin neste og han blir pålagt en ed så han må sverge, og eden blir lagt fram for ditt alter i dette huset,
2Befal Aron og sønnene hans og si: Dette er loven om brennofferet: Brennofferet skal ligge på ildstedet på alteret hele natten til morgenen, og ilden på alteret skal holdes tent.
6Han sa til dommerne: Legg merke til hva dere gjør! For dere dømmer ikke for mennesker, men for Herren. Han er med dere når dere feller dom.
17Dersom noen synder ved å gjøre noe av det Herren har forbudt, og han ikke visste det, er han likevel skyldig og skal bære sin skyld.
17Da David så engelen som slo folket, sa han til Herren: Det er jo jeg som har syndet, og jeg som har gjort urett. Men disse, flokken, hva har de gjort? La din hånd komme over meg og over min fars hus.
1Herren sa til meg: Om så Moses og Samuel sto fram for meg, ville jeg ikke ha medlidenhet med dette folket. Send dem bort fra mitt ansikt, la dem gå!
4Jonatan talte godt om David til Saul, sin far. Han sa til ham: «La ikke kongen gjøre seg skyldig mot sin tjener David, for han har ikke forbrutt seg mot deg, og det han har gjort, har vært meget godt for deg.»
5«Han satte livet sitt på spill og slo filisteren, og Herren gav en stor frelse for hele Israel. Du så det og gledet deg. Hvorfor vil du da gjøre deg skyldig i å utgyte uskyldig blod ved å drepe David uten grunn?»
26Men til Judas konge, som sendte dere for å spørre Herren, skal dere si: Så sier Herren, Israels Gud, om de ord du har hørt:
8«Vis da din tjener trofast godhet, for du har ført din tjener inn i Herrens pakt med deg. Men hvis det er skyld hos meg, så drep meg du; hvorfor skulle du føre meg til din far?»
6«Din tjenestekvinne hadde to sønner. De kom i klammeri ute på marken, og det var ingen som skilte dem. Den ene slo den andre og drepte ham.
17Dere har trettet ut Herren med ordene deres. Dere sier: Hvordan har vi trettet ham ut? Ved at dere sier: Hver den som gjør ondt, er god i Herrens øyne, og i slike har han behag, eller: Hvor er rettens Gud?
4Vil du dømme dem, vil du dømme dem, menneskesønn? Gjør dem kjent med fedrenes vederstyggeligheter.
6Dette var ille i Samuels øyne da de sa: «Gi oss en konge som kan styre oss.» Og Samuel ba til Herren.