Jesaja 10:5
Ve, Assur, min vredes kjepp; staven i deres hånd er min harme.
Ve, Assur, min vredes kjepp; staven i deres hånd er min harme.
Å, assyrer, min vredes ris; staven i hans hånd er min harme.
Ve, Assur, staven for min vrede; kjeppen i deres hånd er min harme.
Ve Assyria, min vredes ris! Stokken i deres hånd er min harme.
Ve Assur, mitt redskap for vrede, og stokken i deres hånd er min harme.
Å, Assyrer, staven for min vrede, og stokken i deres hånd er min indignasjon.
Å, assyreren, han er min vredes stav, og staven i hans hånd er min harme.
Ve Assyria, som er min vredes ris, og staven i deres hånd er min harme.
Ve Assur, min vredes stav, og i deres hånd er min harme.
Aser, riset av min vrede, og staven i deres hånd er min harme.
Å, assyrer, du er staven for min vrede, og staven i din hånd utgjør min harme.
Aser, riset av min vrede, og staven i deres hånd er min harme.
Ve Assur, vredens stav min vrede, og stokken i deres hånd er min harme.
Woe to Assyria, the rod of My anger, in whose hands is the staff of My indignation!
Ve Assyria, stokken for min vrede, staven i deres hender er mitt sinne.
Vee Assur, (som er) min Vredes Riis! og min Fortørnelse er den Kjep, (som er) i deres Haand.
O Assyrian, the rod of mine anger, and the staff in their hand is mine indignation.
Å, assyrer, redskapet for min vrede, staven i deres hånd er min harme.
O Assyrian, the rod of my anger, and the staff in their hand is my indignation.
O Assyrian, the rod of mine anger, and the staff in their hand is mine indignation.
Ve Assyria, min vredes stav, staven i hans hånd er min harme!
Ve Assur, min vredes ris, og staven i deres hånd er min harme.
Ve, assyrer, min vredes stav, stokken i hans hånd er min harme!
Ho! Assyrer, riset for min vrede, instrumentet for min straff!
Ho Assyrian, the rod of mine anger, the staff in whose hand is mine indignation!
O Assyrian, the rod of mine anger, and the staff in their hand is mine indignation.
Wo be also vnto Assur, which is a staff of my wrath, in whose honde is the rod of my punyshment.
O Asshur, the rodde of my wrath: and the staffe in their hands is mine indignation.
O Assur whiche art the staffe of my wrath, in whose hand is the rod of mine indignation.
¶ O Assyrian, the rod of mine anger, and the staff in their hand is mine indignation.
Ho Assyrian, the rod of my anger, the staff in whose hand is my indignation!
Wo `to' Asshur, a rod of Mine anger, And a staff in their hand `is' Mine indignation.
Ho Assyrian, the rod of mine anger, the staff in whose hand is mine indignation!
Ho Assyrian, the rod of mine anger, the staff in whose hand is mine indignation!
Ho! Assyrian, the rod of my wrath, the instrument of my punishment!
Alas Assyrian, the rod of my anger, the staff in whose hand is my indignation!
The Lord Turns on Arrogant Assyria Beware, Assyria, the club I use to vent my anger, a cudgel with which I angrily punish.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Det gjenstår ikke annet enn å knele blant fangene og falle blant de drepte. Likevel har hans vrede ikke vendt tilbake; hans hånd er fremdeles rakt ut.
6Mot et gudløst folk sender jeg ham, mot folket som har vakt min vrede byr jeg ham: å ta bytte og rive til seg rov og gjøre det til et tråkk, som gjørme i gatene.
24Derfor sier Herren, Allhærs Gud: Frykt ikke, mitt folk som bor på Sion, for Assur! Med staven skal han slå deg, og sin kjepp løfter han mot deg, slik som i Egypt.
25For om bare en liten, liten stund tar harmen slutt; og min vrede vender seg for å gjøre ende på dem.
26Herren, Allhærs Gud, svinger pisken over ham som ved Midjans slag ved Oreb-klippen; staven løfter han over havet, og han hever den som på veien ut av Egypt.
30Herren lar sin herlige røst lyde og lar sin utstrakte arm vise seg i vredesglød og i en flamme av fortærende ild, i skur og skyllregn og haglsteiner.
31For ved Herrens røst blir Assur knust; med staven slår han dem.
32Hvert slag fra den fastsatte staven som Herren lar falle over ham, skjer til lyden av tamburiner og harper; i kamper med løftet hånd går han i strid mot dem.
25For å knuse Assur i mitt land og tråkke ham ned på mine fjell. Da skal hans åk tas bort fra dem, og hans byrde fjernes fra deres skulder.
26Dette er rådet som er fattet over hele jorden, og dette er hånden som er rakt ut over alle folkeslag.
11Skal jeg ikke gjøre med Jerusalem og hennes gudebilder som jeg gjorde med Samaria og hennes avguder?
12Når Herren har fullført hele sitt verk på Sions berg og i Jerusalem, vil jeg kreve oppgjør for frukten av hjertets hovmod hos kongen av Assur og for den stolte glansen i øynene hans.
13For han sa: Med min hånds kraft har jeg gjort det, og med min visdom, for jeg er forstandig. Jeg fjernet folkenes grenser, jeg plyndret deres skatter, og som en mektig har jeg støtt ned dem som satt.
25Derfor er Herrens vrede tent mot hans folk. Han har rakt ut hånden mot det og slått det; fjellene skjelver, og likene deres ligger som søppel i gatene. Men med alt dette har hans vrede ikke vendt tilbake; hans hånd er fortsatt rakt ut.
31Så sier Herren Gud: Ta av turbanen og løft av kronen. Dette skal ikke bli ved det samme. Det lave skal opphøyes, og det høye skal fornedres.
5Jeg selv vil stride mot dere med utstrakt hånd og sterk arm, i vrede, harme og stor forbitrelse.
11Jeg ga deg en konge i min vrede, og jeg tok ham bort i min harme.
8Assur skal falle for et sverd som ikke er et menneskes, et sverd som ikke er av mennesker skal fortære ham. Han skal flykte for sverdet, og de unge mennene hans skal bli under tvangsarbeid.
5Herren har brutt de ugudeliges stav, herskernes septer.
6Han som slo folk i raseri med slag som aldri tok slutt, som hersket over folkeslag i vrede, forfulgte uten skånsel,
11Han skal gå gjennom nødens hav og slå bølgene i havet, og alle Nilens dyp skal tørkes ut. Assurs stolthet skal bli brakt ned, og Egypts septer skal vike bort.
6Resten av Jakob skal være midt iblant mange folk som dugg fra Herren, som regnskurer over gresset, som ikke venter på noen og ikke setter sin lit til menneskebarn.
31Så øste jeg min harme ut over dem; med min vredes ild gjorde jeg ende på dem. Deres ferd lot jeg komme over deres eget hode, sier Herren Gud.
15Skal øksen gjøre seg stor mot den som hugger med den, eller saga opphøye seg mot den som svinger den? Som om staven svinger den som løfter den, som om en kjepp løfter ham som ikke er tre!
18Ja, Herre, assyrerkongene har lagt alle land og deres områder øde.
14Jeg lar dine fiender føre deg til et land du ikke kjenner. For en ild er tent i min vrede; over dere skal den brenne.
13Han skal rekke ut sin hånd mot nord og ødelegge Assur; han gjør Ninive til en ødemark, tørr som ørkenen.
6Jeg tråkket folkene ned i min vrede, jeg gjorde dem drukne i min harme og lot deres blod renne ned på jorden.
15Du skal bli til hån og spott, til advarsel og skrekk for folkene rundt deg, når jeg holder dom over deg i vrede og i harme og med strenge refsler. Jeg, Herren, har talt.
6Jeg ble vred på mitt folk, jeg vanhelliget min arv og overgav dem i din hånd. Du viste dem ingen barmhjertighet; over den gamle gjorde du ditt åk svært tungt.
5Så taler han til dem i sin vrede, i sin brennende harme forferder han dem.
32dersom de vanhelliger mine forskrifter og ikke holder mine bud,
14Jeg legger min hevn over Edom i hendene på mitt folk Israel. De skal gjøre med Edom etter min vrede og min harme. Da skal de kjenne min hevn, sier Herren Gud.
18Derfor, så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: Se, jeg hjemsøker Babylons konge og hans land, slik jeg hjemsøkte Assyrias konge.
4For så sier Herren Gud: Først dro mitt folk ned til Egypt for å bo der som fremmede, og Assur undertrykte dem uten grunn.
5Kalven din er forkastet, Samaria. Min vrede er tent mot dem. Hvor lenge skal de være ute av stand til å være skyldfrie?
12Men folket vendte ikke om til ham som slo dem, og Herren over hærskarene søkte de ikke.
5Han skal ikke vende tilbake til Egypt; Assur skal være hans konge, fordi de nektet å vende om.
6Sverdet skal herje i byene hans, det skal gjøre ende på portbommene, og det skal fortære på grunn av deres planer.
12I harme gikk du fram over jorden, i vrede tresket du folkeslag.
5De kommer for å kjempe mot kaldeerne, og husene skal fylles med menneskelik — dem jeg har slått i min vrede og harme — og jeg har skjult mitt ansikt for denne byen på grunn av all deres ondskap.
24La øynene deres formørkes så de ikke ser; gjør hoftene deres ustø hele tiden.
3Mot hyrdene er min vrede tent, og bukkene vil jeg straffe. For Herren over hærskarene har sett til sin hjord, Judas hus, og gjort dem til sin herlige stridshest.
17Herren skal føre over deg, over folket ditt og over din fars hus dager som ikke har kommet siden den dagen Efraim skilte lag med Juda – kongen av Assur.
8Derfor: Vent på meg, sier Herren, på den dagen jeg reiser meg som anklager. For min dom er å samle folkene, å sanke rikene, for å øse ut over dem min harme, hele min brennende vrede. For i min nidkjærhets ild skal hele jorden bli fortært.
25Herren åpnet sitt forrådshus og tok fram vredens våpen; for Herren, hærskarenes Gud, har en gjerning i kaldeernes land.
24Derfor, sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Mektige: Akk! Jeg vil få oppreisning over mine motstandere, jeg vil hevne meg på mine fiender.
17Det er sant, Herre: Assyrias konger har ødelagt folkeslagene og deres land.
13Da skal min vrede ta slutt, og jeg lar min harme få ro over dem; jeg blir roet. De skal kjenne at jeg er Herren. Jeg har talt i min nidkjærhet når jeg gjør ende på min harme mot dem.