Lukas 1:47
og min ånd fryder seg i Gud, min frelser,
og min ånd fryder seg i Gud, min frelser,
og min ånd fryder seg i Gud, min frelser,
og min ånd fryder seg i Gud, min frelser,
og min ånd fryder seg i Gud, min frelser.
og min ånd gleder seg i Gud, min Frelser.
og min ånd gleder seg i Gud, min frelser."
Og min ånd gleder seg i Gud min frelser.
og min ånd fryder seg i Gud, min frelser,
Og min ånd fryder seg i Gud, min Frelser.
og min ånd fryder seg over Gud, min Frelser,
og min ånd har glede i Gud, min frelser.
og min ånd gleder seg over Gud, min frelser.»
og min ånd fryder seg i Gud, min frelser.
og min ånd fryder seg i Gud, min frelser.
og min ånd fryder seg i Gud, min frelser.
'and my spirit rejoices in God my Savior,
og min ånd fryder seg i Gud, min Frelser.
og min Aand fryder sig i Gud, min Frelser,
And my spirit hath rejoiced in God my Saviour.
og min ånd har frydet seg i Gud, min frelser.
And my spirit has rejoiced in God my Savior.
And my spirit hath rejoiced in God my Saviour.
og min ånd fryder seg i Gud, min frelser,
og min ånd fryder seg over Gud, min frelser.
og min ånd fryder seg i Gud, min frelser.
og min ånd fryder seg over Gud, min frelser.
And my sprete reioyseth in god my savioure
And my sprete reioyseth i God my Sauioure.
And my spirite reioyceth in God my Sauiour.
And my spirite reioyceth in God my sauiour.
And my spirit hath rejoiced in God my Saviour.
My spirit has rejoiced in God my Savior,
And my spirit was glad on God my Saviour,
And my spirit hath rejoiced in God my Saviour.
And my spirit hath rejoiced in God my Saviour.
My spirit is glad in God my Saviour.
My spirit has rejoiced in God my Savior,
and my spirit has begun to rejoice in God my Savior,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
34Maria sa til engelen: «Hvordan skal dette kunne skje, når jeg ikke har vært sammen med noen mann?»
35Engelen svarte: «Den hellige ånd skal komme over deg, og Den Høyestes kraft skal overskygge deg. Derfor skal det hellige som blir til, kalles Guds Sønn.»
36«Og se, din slektning Elisabet har også unnfanget en sønn i sin alderdom. Hun som ble kalt ufruktbar, er nå i sjette måned.»
37«For ingenting er umulig for Gud.»
38Da sa Maria: «Se, jeg er Herrens tjenestekvinne. La det skje med meg etter ditt ord.» Og engelen forlot henne.
39I de dagene brøt Maria opp og skyndte seg til fjellbygdene, til en by i Judea,
40hun gikk inn i huset til Sakarja og hilste Elisabet.
41Da Elisabet hørte Marias hilsen, hoppet barnet i hennes liv, og Elisabet ble fylt av Den hellige ånd.
42Hun ropte med høy røst: «Velsignet er du blant kvinner, og velsignet er frukten av ditt liv!»
43«Men hvordan kan det hende meg at min Herres mor kommer til meg?»
44«For se, da lyden av din hilsen nådde mitt øre, hoppet barnet i mitt liv av glede.»
45«Salig er hun som trodde, for det som er sagt henne fra Herren, skal bli oppfylt.»
46Da sa Maria: «Min sjel opphøyer Herren,
48for han har sett til sin tjenestekvinnes ringhet. Ja, se, fra nå av skal alle slekter prise meg salig,
49for den Mektige har gjort store ting mot meg, og hellig er hans navn.
30for mine øyne har sett din frelse,
25«Slik har Herren gjort mot meg i de dager da han så til meg: Han har tatt bort min skam blant mennesker.»
26I den sjette måneden ble engelen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilea som heter Nasaret,
27til en jomfru som var trolovet med en mann ved navn Josef, av Davids hus. Jomfruens navn var Maria.
28Han kom inn til henne og sa: «Vær hilset, du som har fått nåde! Herren er med deg. Velsignet er du blant kvinner.»
29Hun ble forstyrret over ordene og undret seg over hva denne hilsenen kunne bety.
30Da sa engelen til henne: «Frykt ikke, Maria! For du har funnet nåde hos Gud.»
31«Se, du skal bli med barn og føde en sønn, og du skal gi ham navnet Jesus.»
32«Han skal være stor og kalles Den Høyestes Sønn. Herren Gud skal gi ham hans far Davids trone.»
9Da skal min sjel juble i Herren, den skal fryde seg over hans frelse.
13Men engelen sa til ham: «Frykt ikke, Sakarja! Din bønn er blitt hørt. Din kone Elisabet skal føde deg en sønn, og du skal gi ham navnet Johannes.»
14«Du skal få glede og jubel, og mange skal glede seg over at han blir født.»
15«For han skal være stor i Herrens øyne. Vin og sterk drikk skal han ikke drikke, og han skal bli fylt av Den hellige ånd allerede fra sin mors liv.»
57Tiden kom da Elisabet skulle føde, og hun fikk en sønn.
58Hennes naboer og slektninger fikk høre at Herren hadde vist henne stor miskunn, og de gledet seg sammen med henne.
67Hans far Sakarja ble fylt av Den hellige ånd og profeterte og sa:
68«Velsignet være Herren, Israels Gud, for han har sett til sitt folk og forløst det,
69og han har reist opp for oss et frelsens horn i sin tjener Davids hus,
1Hanna ba og sa: Mitt hjerte jubler i Herren, mitt horn er løftet høyt i Herren; nå kan jeg svare mine fiender, for jeg gleder meg over din frelse.
2Jeg vil love Herren til alle tider; hans pris skal alltid være i min munn.
77for å gi hans folk kunnskap om frelse ved at deres synder blir tilgitt,
78ved vår Guds hjertelag og barmhjertighet, som lot soloppgangen fra det høye gjeste oss,
54Han har tatt seg av Israel, sin tjener, for å minnes sin miskunn,
5Så ikke min fiende sier: «Jeg har vunnet over ham», og mine motstandere jubler når jeg vakler.
18likevel vil jeg juble i Herren, jeg vil glede meg i min frelses Gud.
28tok han ham i armene sine og priste Gud og sa:
2Se, Gud er min frelse; jeg er trygg og frykter ikke. For Herren er min styrke og min sang, han er blitt min frelse.
19Engelen svarte ham: «Jeg er Gabriel, som står for Guds ansikt. Jeg er sendt for å tale til deg og bringe deg dette gode budskapet.»
10Jeg vil juble høyt i Herren, min sjel skal fryde seg i min Gud. For han har kledd meg i frelsens klær og svøpt meg i rettferdighetens kappe, lik en brudgom som binder på seg prestehodepryd, og som en brud som pynter seg med sine smykker.
11I dag er det født dere en frelser, som er Messias, Herren, i Davids by.
38Hun kom også til i samme stund, priste Herren og talte om ham til alle som ventet forløsning for Jerusalem.
51Han har vist sin arm med kraft, han har spredt dem som er hovmodige i sitt hjertes tanker.
21Hun skal føde en sønn, og du skal gi ham navnet Jesus, for han skal frelse sitt folk fra deres synder.
22Alt dette skjedde for at det skulle oppfylles som Herren har talt ved profeten:
23Se, jomfruen skal bli med barn og føde en sønn, og de skal gi ham navnet Immanuel — det betyr: Gud med oss.