Apostlenes gjerninger 5:3
Men Petrus sagde: Ananias, hvorfor haver Satan fyldt dit Hjerte, at du skulde lyve imod den Hellig-Aand og forbeholde dig Noget af Agerens Værdi?
Men Petrus sagde: Ananias, hvorfor haver Satan fyldt dit Hjerte, at du skulde lyve imod den Hellig-Aand og forbeholde dig Noget af Agerens Værdi?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Var den ikke din, der du eiede den, og det, den blev solgt for, var i din Magt? Hvi haver du sat dig denne Gjerning for i dit Hjerte? Du haver ikke løiet for Menneskene, men for Gud.
5 Men der Ananias hørte disse Ord, faldt han om og opgav Aanden. Og der kom en stor Frygt over Alle, som det hørte.
6 Men de unge Karle stode op og besørgede Liget, og bare ham ud og begrove ham.
7 Men det skede henved tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind og vidste ikke, hvad skeet var.
8 Men Petrus sagde til hende: Siig mig, om I solgte Ageren til den Priis? Men hun sagde: Ja, til den Priis.
9 Men Petrus sagde til hende: Hvorledes ere I dog blevne enige om at friste Herrens Aand? See, deres Fødder, som begrove din Mand, ere for Døren, og de skulle udbære dig.
1 Men en Mand, ved Navn Ananias, med Saphira, sin Hustru, solgte sit Gods,
2 og forbeholdt sig selv med sin Hustrues Vidende Noget af Værdien, og bragte een Deel frem og lagde den for Apostlernes Fødder.
18 Men der Simon saae, at den Hellig-Aand blev given ved Apostlernes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge, sigende:
19 Giver og mig denne Magt, at hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faae den Hellig-Aand.
20 Men Petrus sagde til ham: Dine Penge være forbandede tilligemed dig, fordi du mener at kunne erhverve den Guds Gave for Penge.
21 Du haver ikke Deel eller Lod i denne Lære; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.
7 Og de stillede dem frem og spurgte: Af hvad Magt, eller i hvilket Navn gjorde I dette?
8 Da sagde Petrus, fyldt af den Hellig-Aand, til dem: I Folkets Øverster og Israels Ældste!
13 Men Ananias svarede: Herre! jeg haver hørt af Mange om denne Mand, hvor meget Ondt han haver gjort dine Hellige i Jerusalem;
12 Men der Petrus det saae, talede han til Folket: I israelitiske Mænd! hvi forundre I eder over dette? eller hvi see I stivt paa os, ligesom vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde bragt denne til at gaae?
37 Men der de det hørte, gik det dem igjennem Hjertet, og de sagde til Petrus og de andre Apostler: I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gjøre?
38 Men Petrus sagde til dem: Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe i Jesu Christi Navn til Syndernes Forladelse, og I skulle faae den Hellig-Aands Gave.
18 Denne altsaa forhvervede en Ager ved Uretfærdigheds Løn; og der han styrtede ned, brast han itu, og alle hans Indvolde udvæltede.
19 Og det er bleven vitterligt for alle dem, som boe i Jerusalem, saa at den Ager kaldes paa deres eget Maal Hakeldama, det er Blodager.
34 Thi der var ei heller Nogen iblandt dem, som led Mangel; thi saa Mange, som eiede Agre eller Huse, solgte dem og frembare Værdien af det Solgte,
19 Men Petrus og Johannes svarede og sagde til dem: Dømmer, om det er ret for Gud, at lyde eder mere end Gud;
14 Da stod Petrus frem med de Elleve og opløftede sin Røst og talede til dem: I jødiske Mænd og alle I, som boe i Jerusalem! det være eder vitterligt, og giver vel Agt paa mine Ord;
4 Men Petrus begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng, og sagde:
29 Men Petrus og Apostlerne svarede og sagde: Man bør adlyde Gud mere end Menneskene.
33 Men han vendte sig og saae paa sine Disciple, og irettesatte Peder og sagde: Vig bag mig, Satan! thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er.
17 Men Ananias gik hen og kom ind i Huset, og lagde Hænderne paa ham og sagde: Saul, Broder! Herren, Jesus, der aabenbaredes for dig paa Veien, ad hvilken du kom, haver udsendt mig, at du skal faae dit Syn igjen og fyldes med den Hellig-Aand.
33 Men der de hørte det, skar det dem i Hjertet, og de beraadte sig paa at slaae dem ihjel.
10 O du Djævels Barn, fuld af al List og al Skalkhed, al Retfærdigheds Fjende! vil du ikke lade af at forvende Herrens de rette Veie?
44 Der Petrus endnu talede disse Ord, faldt den Hellig-Aand paa alle dem, som hørte Ordet.
2 ved deres Hykleri, som tale Løgn, brændemærkede i deres egen Samvittighed,
32 Men den ganske Hob, som troede, havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke Een sagde Noget af sit Gods at være hans eget, men alle Ting vare dem tilfælles.
2 Vogter den Guds Hjord, som er iblandt eder, og haver Tilsyn (med den), ikke tvungne, men frivillig, ikke for slet Vindings Skyld, men med Redebonhed,
13 Og han kundgjorde os, hvorledes han havde seet en Engel staaende i sit Huus, der sagde til ham: Send Mænd til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus;
8 Og Gud, som kjender Hjerterne, vidnede for dem, idet han gav dem den Hellig-Aand, ligesom og os.
9 Lyver ikke for hverandre, I, som have afført det gamle Menneske med dets Gjerninger,
11 Og en stor Frygt kom over den ganske Menighed og over Alle, som dette hørte.
27 Men der de havde bragt dem frem, stillede de dem for Raadet; og den Ypperstepræst spurgte dem og sagde:
23 Men han vendte sig og sagde til Peder: Vig bag mig, Satan! du er mig til Forargelse; thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er.
3 Og af Gjerrighed skulle de med kunstige Ord søge Vinding af eder. Dommen over dem, alt længe afsagt, skal ikke tøve, og deres Fordærvelse slumrer ikke.
2 Men den Ypperstepræst Ananias befoel dem, som stode hos ham, at slaae ham paa Munden.
23 Thi jeg seer, at du er betagen af en bitter Galde og besnæret af Uretfærdighed.
5 Men han gav Agt paa dem, da han forventede at faae Noget af dem.
6 Men Petrus sagde: Sølv og Guld haver jeg ikke, men det, som jeg haver, det giver jeg dig: I Jesu Christi den Nazaræers Navn staa op og gak.
12 Men en vis Ananias, en gudfrygtig Mand efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøder, som der boede,
7 Ja! men dersom Guds Sandhed har end ydermere viist sig til hans Ære formedelst min Løgn, hvi dømmes jeg da endnu som en Synder?
11 Men der Petrus kom til Antiochia, modsagde jeg ham lige i Øinene, efterdi han var at laste.
5 Og send nu Nogle til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus.
14 Men der jeg saae, at de ikke gik lige frem efter Evangelii Sandhed, sagde jeg til Petrus i Alles Paahør: Dersom du, som er en Jøde, lever paa hedensk Viis og ikke paa jødisk Viis, hvorfor tvinger du da Hedningerne til at leve paa jødisk Viis?