Hebreerne 6:16

Original Norsk Bibel 1866

Thi Mennesker sværge jo ved en Større, og Eden er dem en Ende paa al Tvist, til Stadfestelse.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 22:11 : 11 da skal Herrens Ed være imellem dem begge, om han ikke haver lagt sin Haand paa sin Næstes Gods; og den skal dets Eiermand antage, og (den Anden) skal ikke betale.
  • Jos 9:15-20 : 15 Og Josva gjorde Fred med dem, og gjorde Pagt med dem, at han vilde lade dem leve; og Menighedens Fyrster svore dem. 16 Men det skede, der tre Dage vare tilende, efterat de havde gjort Pagt med dem, da hørte de, at de vare nær hos dem, og at de boede midt iblandt dem. 17 Thi der Israels Børn reiste frem, da kom de paa den tredie Dag til deres Stæder; og deres Stæder vare Gibeon og Kephira og Beeroth og Kirjath-Jearim. 18 Og Israels Børn sloge dem ikke, thi Menighedens Fyrster havde svoret dem ved Herren, Israels Gud; og al Menigheden knurrede mod Fyrsterne. 19 Da sagde alle Fyrsterne til al Menigheden: Vi have svoret dem ved Herren, Israels Gud; derfor kunne vi nu ikke røre dem. 20 (Men) det ville vi gjøre ved dem, at lade dem leve, at der ikke skal komme en (hastig) Vrede over os for den Eds Skyld, som vi have svoret dem.
  • 2 Sam 21:2 : 2 Da lod Kongen kalde ad de Gibeoniter og sagde til dem, — men de Gibeoniter vare ikke af Israels Børn, men af de overblevne Amoriter, og Israels Børn havde svoret dem, og Saul søgte efter at slaae dem, der han var nidkjær for Israels og Judæ Børn —
  • Esek 17:16-20 : 16 (Saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, paa den Konges Sted, som gjorde ham til Konge, hvis Ed han haver foragtet, og hvis Pagt han haver brudt, hos ham skal han døe midt i Babel. 17 Og Pharao skal ikke gjøre ham (Bistand) i Krigen med stor Hær og med meget (stor) Forsamling, naar man opkaster Vold, og naar man bygger Bolværk til at udrydde mange Sjæle. 18 Ja, han foragtede Ed, til at bryde Pagten; og see, han havde givet sin Haand (derpaa), og haver gjort alle disse Ting, han skal ikke undkomme. 19 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: (Saa vist) jeg lever, om (jeg) ikke (vil ansee) min Ed, som han foragtede, og min Pagt, som han brød! og jeg vil føre den paa hans Hoved. 20 Og jeg vil udbrede mit Garn over ham, og han skal gribes i mit Jagtgarn, og jeg vil føre ham til Babel, og der gaae irette med ham for hans Forgribelse, med hvilken han haver forgrebet sig imod mig.
  • Matt 23:20-22 : 20 Derfor, hvo, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpaa. 21 Og hvo, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved den, der boer i det. 22 Og hvo, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Throne og ved den, som sidder paa den.
  • Hebr 6:13 : 13 Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, der han ingen Større havde at sværge ved, svoer han ved sig selv, sigende:
  • 1 Mos 14:22 : 22 Men Abram sagde til Kongen af Sodoma: Jeg haver opløftet min Haand til Herren, den høieste Gud, som eier Himmel og Jord,
  • 1 Mos 21:23 : 23 Saa sværg mig nu her ved Gud, at du ikke lyver for mig og min Søn, og for min Sønnesøn; efter den Miskundhed, som jeg haver gjort mod dig, skal du gjøre mod mig og mod Landet, i hvilket du haver været fremmed.
  • 1 Mos 21:30-31 : 30 Og han svarede: Fordi du skal tage syv Lam af min Haand; og det skal være mig til et Vidnesbyrd, at jeg haver gravet denne Brønd. 31 Derfor kaldte han det samme Sted Beershaba; thi der svore de begge.
  • 1 Mos 31:53 : 53 Abrahams Gud og Nachors Gud, deres Fædres Gud skal dømme imellem os; og Jakob svoer ved sin Faders Isaks Rædsel.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    17 Hvorfor, da Gud vilde end ydermere vise Forjættelsens Arvinger sit Raads Uforanderlighed, føiede han en Ed dertil,

    18 paa det vi ved to uforanderlige Grunde, efter hvilke det var umuligt, at Gud skulde lyve, kunde have en stærk Trøst, naar vi flye hen at holde fast ved det (os) foresatte Haab,

  • 13 Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, der han ingen Større havde at sværge ved, svoer han ved sig selv, sigende:

  • 12 Men for Alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden, eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nei være Nei, at I ikke skulle falde under Dommen.

  • 16 hvilken han gjorde med Abraham, og hans Ed til Isak.

    17 Og han stadfæstede den for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt.

  • 71%

    20 Og saavidt det ikke skede uden Ed,

    21 — thi hine ere blevne Præster uden Ed, men denne med Ed, formedelst den, som siger til ham: Herren haver svoret, og det skal ikke angre ham: Du er en Præst evindeligen, efter Melchisedeks Viis, —

    22 saa er Jesus bleven en saa meget bedre Pagts Borgen.

  • 15 Og saaledes, der han taalmodigen havde ventet, bekom han Forjættelsen.

  • 15 Brødre! jeg vil tale efter menneskelig Viis: Ingen gjør dog et Menneskes Testament, som er stadfæstet, til Intet, eller sætter Noget dertil.

  • 2 Og Mose talede til Høvedsmændene for Israels Børns Stammer, og sagde: Dette er det Ord, som Herren haver befalet.

  • 16 at hvo, som velsigner sig paa Jorden, skal velsigne sig i Sandheds Gud, og hvo, som sværger paa Jorden, skal sværge ved Sandheds Gud; thi de forrige Angester ere glemte, og de ere skjulte for mine Øine.

  • 68%

    33 I have fremdeles hørt, at der er sagt de Gamle: Du skal ikke gjøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.

    34 Men jeg siger eder, at I skulle aldeles intet sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Throne,

  • 6 og svoer ved den, som lever i al Evighed, som skabte Himmelen og hvad derudi er, og Jorden og hvad derudi er, og Havet og hvad derudi er, at der ikke mere skal gives Tid;

  • 68%

    9 som han gjorde med Abraham, og sin Ed til Isak.

    10 Og han stillede den for Jakob til en Skik, for Israel til evig Pagt,

  • 24 Da sagde Abraham: Jeg vil sværge.

  • 4 Eller naar en Person sværger og taler ubetænksomt med (sine) Læber om at gjøre ilde eller at gjøre vel, efter alt det, som et Menneske kan tale ubetænksomt med Ed, og det er skjult for ham, og han faaer det (siden) at vide, da er han bleven skyldig imod eet af disse.

  • 68%

    20 Derfor, hvo, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpaa.

    21 Og hvo, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved den, der boer i det.

    22 Og hvo, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Throne og ved den, som sidder paa den.

  • 73 efter den Ed, som han svoer vor Fader Abraham, at han vilde give os,

  • 16 Og han sagde: Jeg haver svoret ved mig, siger Herren, at fordi du gjorde dette Stykke og ikke sparede din Søn, din eneste,

  • 31 Nemlig, naar Nogen synder imod sin Næste, og man lægger en Ed paa ham at lade ham sværge, og den Ed kommer for dit Alter i dette Huus,

  • 22 Dersom Nogen synder imod sin Næste, og man lægger en Ed paa ham at lade ham sværge, og den Ed kommer for dit Alter i dette Huus,

  • 14 Og de svore Herren med stor Røst og med Frydeskrig, og med Basuner og med Trompeter.

  • 31 Derfor kaldte han det samme Sted Beershaba; thi der svore de begge.

  • 18 Fremdeles: Hvo, som sværger ved Alteret, det er Intet, men hvo, som sværger ved den Gave, som er derpaa, er skyldig.

  • 7 Men uden al Modsigelse velsignes den Ringere af den Ypperligere.

  • 66%

    16 Thi hvor et Testament er, der er det fornødent, at dens Død, som haver gjort Testamentet, finder Sted.

    17 Thi et Testament bliver først gyldigt efter de Døde, efterdi det ingensinde haver Kraft, medens den lever, som gjorde Testamentet.

  • 6 Men nu haver han faaet en saa meget ypperligere Tjeneste, som han og er Midler for en bedre Pagt, hvilken er grundet paa bedre Forjættelser.

  • 28 Thi Loven beskikker til Ypperstepræster Mennesker, som have Skrøbelighed, men Edens Ord, (som er) senere end Loven, (beskikker) Sønnen, den til evig Tid Fuldkommede.

  • 4 De talede (løgnagtige) Ord, idet de svore forfængeligen, der de gjorde Pagt; (derfor) skal Dommen grønnes som en beesk Urt over Furerne paa Marken.

  • 3 Kjære, sæt du mig Borgen hos dig; hvo er (der ellers), som giver sin Haand i min Haand?

  • 11 da skal Herrens Ed være imellem dem begge, om han ikke haver lagt sin Haand paa sin Næstes Gods; og den skal dets Eiermand antage, og (den Anden) skal ikke betale.

  • 18 Et Menneske, som fattes Forstand, slaaer Haand (i Haand) og bliver fast Borgen hos sin Næste.

  • 17 da skulle de to Mænd, som have Trætte, staae for Herrens Ansigt, for Præsternes og Dommernes Ansigt, som skulle være i de samme Dage.

  • 37 Men eders Tale skal være ja, ja, nei, nei; men hvad der er over dette, er af det Onde.

  • 18 Ja, han foragtede Ed, til at bryde Pagten; og see, han havde givet sin Haand (derpaa), og haver gjort alle disse Ting, han skal ikke undkomme.

  • 10 Men (anlangende) en Enkes eller en uddreven (Qvindes) Løfte, alt det, som hun forpligter sig med paa sin Sjæl, skal staae (ved Magt) for hende.

  • 11 Saa svoer jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke indgaae til min Hvile.

  • 106 Jeg haver svoret og vil holde det, at jeg vil bevare din Retfærdigheds Domme.

  • 3 Thi vi indgaae til Hvilen, vi, som troe, efter hvad han haver sagt: Saa svoer jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke indgaae til min Hvile; nemlig efterat Gjerningerne ved Verdens Skabelse vare fuldendte.

  • 16 Og han sagde: Thi der er en (udrakt) Haand paa Herrens Throne; Herrens Strid skal være imod Amalek, fra Slægt til Slægt.

  • 13 Men dersom hendes Mand aldeles rygger dem paa den Dag, han hører (dem), da skal alt, som er udgaaet af hendes Læber, anlangende hendes Løfter og hendes Sjæls Forpligtelse, ikke staae (ved Magt); hendes Mand har rygget dem, og Herren skal forlade hende det.