Hosea 12:5
Ja, han holdt sig fyrstelig med en Engel og overvandt, han græd og bad ham om Naade; han fandt ham i Bethel, og der talede han med os.
Ja, han holdt sig fyrstelig med en Engel og overvandt, han græd og bad ham om Naade; han fandt ham i Bethel, og der talede han med os.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Herre! dit Navn er evindelig; Herre! din Ihukommelse er fra Slægt til Slægt.
14 Thi Herren skal dømme sit Folk, og det skal angre ham over sine Tjenere.
2 Herren er min Styrke og Lovsang, og blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil gjøre ham en Bolig, min Faders Gud, og jeg vil ophøie ham.
3 Herren er en Krigsmand; Herre er hans Navn.
6 Og Herren er den Zebaoths Gud, Herren er hans Ihukommelses (Navn).
12 Mine Dage ere som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
19 Jakobs Deel er ikke som disse, thi han er den, som danner Alting, og (Israel er) hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.
4 Vor Gjenløsers Navn er Herre Zebaoth, Israels Hellige.
16 Jakobs Deel er ikke som disse; thi han er den, som haver dannet alle Ting, og Israel er hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.
6 Han er den, som bygger sine høie (Sale) i Himmelen og grundfæster sin Klynge paa Jorden, den, som kalder ad Vandene i Havet og udøser dem ovenpaa Jorden, Herren er hans Navn.
15 Og Gud sagde ydermere til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: Herren, eders Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, sendte mig til eder; dette er mit Navn evindeligen, og denne min Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
15 Thi jeg er Herren din Gud, som adskiller Havet, at dets Bølger bruse; Herre Zebaoth er hans Navn.
2 Thi de kaldte sig af den hellige Stad og forlode sig fast paa Israels Gud; Herre Zebaoth er hans Navn.
13 Thi see, (han) danner Bjergene, og skaber Veiret, og kundgjør et Menneske, hvad hans Tanke er, han gjør Morgenrøden (og) Mørket, og træder paa Jordens Høie; den Herre Zebaoths Gud er hans Navn.
4 Han beskikkede en Ihukommelse om sine underlige Gjerninger, den naadige og barmhjertige Herre.
5 Thi alle Folk vandre, hver i sin Guds Navn; men vi, vi skulle vandre i Herrens vor Guds Navn evindelig og altid.
13 Herre, vor Gud! der have (andre) Herrer hersket over os foruden dig, (men) alene ved dig ville vi komme dit Navn ihu.
4 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid.
5 Kommer hans underlige Gjerninger ihu, som han haver gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme,
7 Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.
2 Saa sagde Herren, som gjør det, den Herre, som danner det til at befæste det. Herre er hans Navn:
5 Thi den, som haver gjort dig, er din Mand, Herren Zebaoth er hans Navn, og din Gjenløser er Israels Hellige, han skal kaldes al Jordens Gud.
4 Han holdt sin Broders Hæl i Moders Liv, og han holdt sig fyrstelig med Gud i sin Kraft.
5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
15 Og Mose byggede et Alter og kaldte dets Navn: Herren (er) mit Banner.
8 Gud er skrækkelig i de Helliges store hemmelige Raad, og forfærdelig over Alle, som ere trindt omkring ham.
18 du, som gjør Miskundhed imod Tusinder, og som betaler Fædrenes Misgjerning i deres Børns Barm efter dem; du store, du vældige Gud, hvis Navn er Herren Zebaoth!
15 Kommer evindeligen hans Pagt ihu, — det Ord, han haver befalet til tusinde Slægter —
14 Saa kaldte Abraham det samme Steds Navn: Herren skal see; hvilket siges paa denne Dag: Paa Herrens Bjerg skal sees.
12 Da aabenbaredes Herrens Engel for ham, og han sagde til ham: Herren være med dig, du Vældige til Strid!
7 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere over al Jorden.
8 Han kommer evindelig sin Pagt ihu, — det Ord, som han haver befalet til tusinde Slægter —
13 Hører og vidner udi Jakobs Huus, siger den Herre Herre, den Zebaoths Gud,
5 Da sagde Esaias til Ezechias: Hør den Herre Zebaoths Ord:
8 De skulle gaae fra Kraft til Kraft, (hver af dem) skal sees hos Gud i Zion.
5 Men paa det Sted, som Herren eders Gud udvælger af alle eders Stammer til der at sætte sit Navn, for at boe der, skulle I søge (ham), og du skal komme derhen.
16 Da talede de, som frygtede Herren, hver til sin Ven, og Herren har givet Agt (derpaa) og hørt det, og det er skrevet til Ihukommelse i en Bog for hans Ansigt, dem (til Gode), som frygte Herren og tænke paa hans Navn.
3 Thi jeg vil prædike om Herrens Navn: Giver vor Gud stor (Ære).
1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; en Psalme; Asaphs Sang.
5 Thi jeg, jeg veed, at Herren er stor, og (at) vor Herre er (større) end alle Guder.
24 Ja, det blive bestandigt, og dit Navn blive stort til evig (Tid), at man skal sige: Herren Zebaoth, Israels Gud, er Gud over Israel, og Davids, din Tjeners, Huus skal blive fast for dit Ansigt.
4 Og I skulle sige paa den samme Dag: Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgjører hans Gjerninger iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er høit.
18 (Saa vist som) jeg lever, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth, sandeligen, som Thabor iblandt Bjergene og som Carmel ved Havet skal han komme.
5 indtil jeg finder et Sted for Herren, Boliger for Jakobs Mægtige.
24 Da byggede Gideon Herren et Alter der, og kaldte det: Herren er Fred; indtil denne Dag staaer det endnu i Ophra, som hører de Abi-Esriter til.
2 Og der Jakob saae dem, sagde han: Denne er Guds Hær; og han kaldte det samme Steds Navn Machanaim.
17 Og Manoah sagde til Herrens Engel: Hvad er dit Navn, at vi kunne ære dig, naar det kommer, som du haver sagt?
12 Kommer hans underlige Gjerninger ihu, som han haver gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme,
5 Denne skal sige: Jeg er Herrens, og den (Anden) skal kaldes med Jakobs Navn; og denne skal skrive med sin Haand: (Jeg hører) Herren til, og han skal nævne sig med Israels Navn.
13 Den Herre Zebaoth, ham skulle I helliggjøre, og han skal være eders Frygt, og han (skal være) eders Forfærdelse.