Hosea 12:5

Original Norsk Bibel 1866

Ja, han holdt sig fyrstelig med en Engel og overvandt, han græd og bad ham om Naade; han fandt ham i Bethel, og der talede han med os.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 3:15 : 15 Og Gud sagde ydermere til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: Herren, eders Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, sendte mig til eder; dette er mit Navn evindeligen, og denne min Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
  • Sal 135:13 : 13 Herre! dit Navn er evindelig; Herre! din Ihukommelse er fra Slægt til Slægt.
  • Jes 42:8 : 8 Jeg er Herren, det er mit Navn, og jeg vil ingen Anden give min Ære, eller de udskaarne Billeder min Priis.
  • 1 Mos 28:16 : 16 Og Jakob vaagnede af sin Søvn og sagde: Sandeligen, Herren er paa dette Sted, og jeg vidste det ikke.
  • 1 Mos 32:30 : 30 Og Jakob kaldte Stedets Navn Pnuel; thi (han sagde:) jeg haver seet Gud, Ansigt til Ansigt, og min Sjæl er frelst.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 74%

    13 Herre! dit Navn er evindelig; Herre! din Ihukommelse er fra Slægt til Slægt.

    14 Thi Herren skal dømme sit Folk, og det skal angre ham over sine Tjenere.

  • 73%

    2 Herren er min Styrke og Lovsang, og blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil gjøre ham en Bolig, min Faders Gud, og jeg vil ophøie ham.

    3 Herren er en Krigsmand; Herre er hans Navn.

  • 6 Og Herren er den Zebaoths Gud, Herren er hans Ihukommelses (Navn).

  • 12 Mine Dage ere som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.

  • 19 Jakobs Deel er ikke som disse, thi han er den, som danner Alting, og (Israel er) hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.

  • 4 Vor Gjenløsers Navn er Herre Zebaoth, Israels Hellige.

  • 16 Jakobs Deel er ikke som disse; thi han er den, som haver dannet alle Ting, og Israel er hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.

  • 6 Han er den, som bygger sine høie (Sale) i Himmelen og grundfæster sin Klynge paa Jorden, den, som kalder ad Vandene i Havet og udøser dem ovenpaa Jorden, Herren er hans Navn.

  • 15 Og Gud sagde ydermere til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: Herren, eders Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, sendte mig til eder; dette er mit Navn evindeligen, og denne min Ihukommelse fra Slægt til Slægt.

  • 15 Thi jeg er Herren din Gud, som adskiller Havet, at dets Bølger bruse; Herre Zebaoth er hans Navn.

  • 2 Thi de kaldte sig af den hellige Stad og forlode sig fast paa Israels Gud; Herre Zebaoth er hans Navn.

  • 13 Thi see, (han) danner Bjergene, og skaber Veiret, og kundgjør et Menneske, hvad hans Tanke er, han gjør Morgenrøden (og) Mørket, og træder paa Jordens Høie; den Herre Zebaoths Gud er hans Navn.

  • 4 Han beskikkede en Ihukommelse om sine underlige Gjerninger, den naadige og barmhjertige Herre.

  • 5 Thi alle Folk vandre, hver i sin Guds Navn; men vi, vi skulle vandre i Herrens vor Guds Navn evindelig og altid.

  • 13 Herre, vor Gud! der have (andre) Herrer hersket over os foruden dig, (men) alene ved dig ville vi komme dit Navn ihu.

  • 69%

    4 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid.

    5 Kommer hans underlige Gjerninger ihu, som han haver gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme,

  • 7 Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.

  • 2 Saa sagde Herren, som gjør det, den Herre, som danner det til at befæste det. Herre er hans Navn:

  • 5 Thi den, som haver gjort dig, er din Mand, Herren Zebaoth er hans Navn, og din Gjenløser er Israels Hellige, han skal kaldes al Jordens Gud.

  • 4 Han holdt sin Broders Hæl i Moders Liv, og han holdt sig fyrstelig med Gud i sin Kraft.

  • 5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.

  • 15 Og Mose byggede et Alter og kaldte dets Navn: Herren (er) mit Banner.

  • 8 Gud er skrækkelig i de Helliges store hemmelige Raad, og forfærdelig over Alle, som ere trindt omkring ham.

  • 18 du, som gjør Miskundhed imod Tusinder, og som betaler Fædrenes Misgjerning i deres Børns Barm efter dem; du store, du vældige Gud, hvis Navn er Herren Zebaoth!

  • 15 Kommer evindeligen hans Pagt ihu, — det Ord, han haver befalet til tusinde Slægter —

  • 14 Saa kaldte Abraham det samme Steds Navn: Herren skal see; hvilket siges paa denne Dag: Paa Herrens Bjerg skal sees.

  • 12 Da aabenbaredes Herrens Engel for ham, og han sagde til ham: Herren være med dig, du Vældige til Strid!

  • 68%

    7 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere over al Jorden.

    8 Han kommer evindelig sin Pagt ihu, — det Ord, som han haver befalet til tusinde Slægter —

  • 13 Hører og vidner udi Jakobs Huus, siger den Herre Herre, den Zebaoths Gud,

  • 5 Da sagde Esaias til Ezechias: Hør den Herre Zebaoths Ord:

  • 8 De skulle gaae fra Kraft til Kraft, (hver af dem) skal sees hos Gud i Zion.

  • 5 Men paa det Sted, som Herren eders Gud udvælger af alle eders Stammer til der at sætte sit Navn, for at boe der, skulle I søge (ham), og du skal komme derhen.

  • 16 Da talede de, som frygtede Herren, hver til sin Ven, og Herren har givet Agt (derpaa) og hørt det, og det er skrevet til Ihukommelse i en Bog for hans Ansigt, dem (til Gode), som frygte Herren og tænke paa hans Navn.

  • 3 Thi jeg vil prædike om Herrens Navn: Giver vor Gud stor (Ære).

  • 1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; en Psalme; Asaphs Sang.

  • 5 Thi jeg, jeg veed, at Herren er stor, og (at) vor Herre er (større) end alle Guder.

  • 24 Ja, det blive bestandigt, og dit Navn blive stort til evig (Tid), at man skal sige: Herren Zebaoth, Israels Gud, er Gud over Israel, og Davids, din Tjeners, Huus skal blive fast for dit Ansigt.

  • 4 Og I skulle sige paa den samme Dag: Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgjører hans Gjerninger iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er høit.

  • 18 (Saa vist som) jeg lever, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth, sandeligen, som Thabor iblandt Bjergene og som Carmel ved Havet skal han komme.

  • 5 indtil jeg finder et Sted for Herren, Boliger for Jakobs Mægtige.

  • 24 Da byggede Gideon Herren et Alter der, og kaldte det: Herren er Fred; indtil denne Dag staaer det endnu i Ophra, som hører de Abi-Esriter til.

  • 2 Og der Jakob saae dem, sagde han: Denne er Guds Hær; og han kaldte det samme Steds Navn Machanaim.

  • 17 Og Manoah sagde til Herrens Engel: Hvad er dit Navn, at vi kunne ære dig, naar det kommer, som du haver sagt?

  • 12 Kommer hans underlige Gjerninger ihu, som han haver gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme,

  • 5 Denne skal sige: Jeg er Herrens, og den (Anden) skal kaldes med Jakobs Navn; og denne skal skrive med sin Haand: (Jeg hører) Herren til, og han skal nævne sig med Israels Navn.

  • 13 Den Herre Zebaoth, ham skulle I helliggjøre, og han skal være eders Frygt, og han (skal være) eders Forfærdelse.