Jobs bok 24:15

Original Norsk Bibel 1866

Og Horkarlens Øie varer paa Tusmørket og siger: Intet Øie skal beskue mig; og han lægger et Skjul paa sit Ansigt.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 10:11 : 11 Han siger i sit Hjerte: Gud haver glemt det, han har skjult sit Ansigt, han seer det ikke i Evighed.
  • Ordsp 7:9-9 : 9 i Tusmørket, om Aftenen paa Dagen, der Natten var sort, og det var mørkt. 10 Og see, en Qvinde mødte ham i Horesmykke og forborgen i Hjertet.
  • Esek 8:12 : 12 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! har du seet, hvad de Ældste af Israels Huus gjøre i Mørket, hver i sit med Billeder beprydede (inderste) Kammer? thi de sige: Herren seer os ikke, Herren haver forladt Landet.
  • Esek 9:9 : 9 Og han sagde til mig: Israels og Judæ Huses Misgjerning er alt for saare stor, og Landet er fyldt med Blodskyld, og Staden er fuld af at bøie (Retten); thi de sagde: Herren haver forladt Landet, og Herren seer ikke.
  • Sal 50:18 : 18 Dersom du seer en Tyv, da løber du med ham, og din Deel er med Horkarle.
  • Sal 73:11 : 11 saa de sige: Hvorledes skulde Gud vide det, og er der Kundskab hos den Høieste?
  • Sal 94:7 : 7 Og de sige: Herren seer det ikke, og Jakobs Gud forstaaer det ikke.
  • Ordsp 6:32-35 : 32 Men den, som bedriver Hor med en Qvinde, (ham) fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, han maa gjøre det. 33 Han skal finde Plage og Skam, og hans Skjændsel skal ikke udslettes. 34 Thi Mandens Hastighed er en Nidkjærhed, og han skal ikke spare paa Hevnens Dag. 35 Han skal ikke tage nogen Forsoning (derfor), og ikke samtykke det, om du vilde end give megen Skjenk.
  • 1 Mos 38:14-15 : 14 Da lagde hun sine Enkeklæder af sig, og skjulte sig med et Slør, og bedækkede sig, og satte sig for Døren, til de to Kilder, som ere paa Veien til Thimna; thi hun saae, at Sela var bleven stor, og hun blev ham ikke given til Hustru. 15 Der Juda saae hende, tænkte han, at det havde været en Skjøge, fordi hun havde skjult sit Ansigt.
  • 2 Mos 20:14 : 14 (VI.) Du skal ikke bedrive Hor.
  • 2 Sam 11:4-9 : 4 Da sendte David Bud og lod hende hente, og der hun kom til ham, da laae han hos hende, men hun helligede sig af sin Ureenhed, og hun vendte tilbage til sit Huus. 5 Og Qvinden blev frugtsommelig; og hun sendte hen og lod kundgjøre for David og sige: Jeg er bleven frugtsommelig. 6 Da sendte David til Joab, (sigende:) Send Uria, den Hethiter, til mig; og Joab sendte Uria til David. 7 Og der Uria kom til ham, da spurgte David, om det (stod) vel med Joab og vel med Folket og vel med Krigen. 8 Siden sagde David til Uria: Gak ned i dit Huus og toe dine Fødder; der Uria gik ud af Kongens Huus, da gik (man med) kongelig Skjenk ud efter ham. 9 Men Uria laae for Døren af Kongens Huus med alle sin Herres Tjenere, og han gik ikke ned i sit Huus. 10 Og de gave David tilkjende og sagde: Uria gik ikke ned i sit Huus; da sagde David til Uria: Kommer du ikke fra Veien? hvi gik du ikke ned i dit Huus? 11 Og Uria sagde til David: Arken og Israel og Juda blive i Teltene, og Joab, min Herre, og min Herres Tjenere have leiret sig paa Marken, skulde jeg, jeg da gaae ind i mit Huus at æde og drikke og at ligge hos min Hustru? (saa vist som) du lever, og din Sjæl lever, jeg gjør ikke denne Gjerning. 12 Da sagde David til Uria: Bliv og idag her, saa vil jeg imorgen lade dig fare; saa blev Uria i Jerusalem den samme Dag og den anden Dag. 13 Og David indbød ham, og han aad for hans Ansigt og drak, og han gjorde ham drukken; og han gik ud om Aftenen at lægge sig paa sin Seng med sin Herres Tjenere og gik ikke ned i sit Huus.
  • 2 Sam 12:12 : 12 Thi du, du haver gjort det i Løndom, men jeg, jeg vil gjøre denne Gjerning for al Israel og for Solen.
  • Job 22:13-14 : 13 Derfor siger du: Hvad veed Gud? skulde han kunne dømme i Mørket? 14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke seer, og han vandrer omkring Himmelens Kreds.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    16 I Mørket bryder han ind i Husene, som de have betegnet for sig om Dagen; de kjende ikke Lyset.

    17 Thi saasnart Morgenen kommer, da er den for dem som Dødens Skygge; naar man kan kjende (dem, strax falder paa dem) Dødens Skygges Forskrækkelser.

  • 81%

    13 De, de ere iblandt de Gjenstridige imod Lyset, de kjende ikke hans Veie, og de blive ikke paa hans Stier.

    14 Morderen staaer op, naar det dages, slaaer den Nødtørftige og Fattige ihjel, og om Natten er han som Tyven.

  • 74%

    9 i Tusmørket, om Aftenen paa Dagen, der Natten var sort, og det var mørkt.

    10 Og see, en Qvinde mødte ham i Horesmykke og forborgen i Hjertet.

  • 14 Om Dagen skulle de løbe an i Mørket, og føle sig for om Middagen som om Natten.

  • 23 Han vanker hid og did efter Brød, hvor det er; han veed, at Mørkheds Dag er tilrede hos ham.

  • 71%

    8 Han sidder paa Luur ved Forgaardene, han ihjelslaaer en Uskyldig i Skjul, hans Øine skjule sig imod den Svage.

    9 Han lurer i Skjul, som en Løve i sin Hule, han lurer at gribe en Elendig; han griber den Fattige, idet han drager ham i sit Garn.

  • 71%

    21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.

    22 (Der er) intet Mørke og ei Døds Skygge, hvorudi de, som gjøre Uret, kunne skjule sig.

  • 30 Hvo, der lukker sine Øine, (gjør det) for at optænke forvendte Ting, hvo, som bider i sine Læber, fuldkommer Ondt.

  • 18 at Herren ikke skal see det, og (det maatte være) ondt for hans Øine, og han maatte vende sin Vrede fra ham (til dig).

  • 15 Lur ikke, du Ugudelige! paa en Retfærdigs Bolig, forstyr ikke hans Leie.

  • 9 Det Øie, som haver seet ham, skal ikke gjøre det mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.

  • 18 Og disse lure paa deres (eget) Blod, de skjule sig imod deres (egne) Sjæle.

  • 9 Stjerner i dens Tusmørke skulle formørkes, den skal vente paa Lys, og det skal ikke (komme), og den skal ikke see Morgenrødens Øienlaage;

  • 15 Vee dem, som sænke sig dybt fra Herren, at skjule deres Anslag, og hvis Gjerninger ere i Mørke, og de sige: Hvo seer os, og hvo kjender os?

  • 70%

    4 som skjærpe deres Tunge som et Sværd; de spende (Bue og skyde) deres Piil, (som er) et bittert Ord,

    5 at skyde en Fuldkommen i Skjul; de skyde ham hastelig og frygte ikke.

  • 12 Herrens Øine bevare Kundskab, og han omkaster den Troløses Ord.

  • 12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øine?

  • 12 De gjøre Nat til Dag, (at jeg kan ikke sove,) og Lyset er nær (ved at vige) for Mørkets Skyld.

  • 32 En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.

  • 14 (Agt) paa Aftens Tid, og see, (da er der) Forskrækkelse, (ja) førend Morgenen (kommer, da) er han ikke (mere); denne er deres Deel, som plyndre os, og deres Lod, som berøve os.

  • 30 Man foragter ikke en Tyv, om han stjæler for at fylde sin Sjæl, efterdi han er hungrig.

  • 22 Hvo, som haster til (at faae meget) Gods, er en Mand, som haver et ondt Øie, og kjender ikke, at Mangel skal komme paa ham.

  • 24 Hvo, som deler med en Tyv, hader sin Sjæl, (saa og) den, der hører Forbandelse og ikke giver det tilkjende.

  • 2 thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten.

  • 68%

    34 Øiet er Legemets Lys; naar dit Øie derfor er reent, er og dit ganske Legeme lyst, men dersom det er ondt, er og dit Legeme mørkt.

    35 Saa see derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.

  • 15 See, jeg kommer som en Tyv. Salig er den, som vaager og bevarer sine Klæder, at han ikke skal gaae nøgen, og de skulle see hans Skam.

  • 18 Dersom du seer en Tyv, da løber du med ham, og din Deel er med Horkarle.

  • 25 Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.

  • 20 Saa er en Horkones Vei: Hun aad og afviskede sin Mund, og sagde: Jeg haver ikke gjort Uret.

  • 2 Den Ugudeliges Overtrædelse siger (mig) inden i mit Hjerte: Der er ikke Gudsfrygt for hans Øine.

  • 13 og en Mand ligger hos hende med Sæd, og det bliver skjult for hendes Mands Øine, og bliver dulgt, at hun er bleven ureen, og der er intet Vidne mod hende, og hun er ikke greben (derudi),

  • 3 Herrens Øine ere allesteds, de beskue Onde og Gode.

  • 17 Thi mine Øine ere over alle deres Veie, de ere ikke skjulte for mit Ansigt, og deres Misgjerning er ikke skjult for mine Øine.

  • 8 Dens Øie, som (nu) seer mig, skal ikke beskue mig; dine Øine skulle (see) efter mig, men jeg skal ikke (findes).

  • 28 Men jeg siger eder, at hver den, som seer paa en Qvinde for at begjære hende, haver allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.

  • 6 Lyset skal blive mørkt i hans Paulun, og hans Lygte skal udslukkes over ham.

  • 4 Men I, Brødre! I ere ikke i Mørket, saa at den Dag skulde som en Tyv overraske eder.

  • 148 Mine Øine vare vaagne før Nattevagterne, at tale om dit Ord.

  • 33 dine Øine maatte see efter fremmede (Qvinder), og dit Hjerte tale forvendte Ting,

  • 20 thi den Onde skal ingen (Belønning) have paa det Sidste, de Ugudeliges Lygte skal udslukkes.

  • 43 Men dette skulle I vide, at dersom Huusbonden vidste, i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vaagede han og lod ikke bryde ind i sit Huus.

  • 12 Mørkhed er og ikke mørk hos dig, og Natten maa lyse som Dagen, Mørket er som Lyset.

  • 9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Qvinde, eller jeg haver luret ved min Næstes Dør,