Jobs bok 24:15
Og Horkarlens Øie varer paa Tusmørket og siger: Intet Øie skal beskue mig; og han lægger et Skjul paa sit Ansigt.
Og Horkarlens Øie varer paa Tusmørket og siger: Intet Øie skal beskue mig; og han lægger et Skjul paa sit Ansigt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 I Mørket bryder han ind i Husene, som de have betegnet for sig om Dagen; de kjende ikke Lyset.
17 Thi saasnart Morgenen kommer, da er den for dem som Dødens Skygge; naar man kan kjende (dem, strax falder paa dem) Dødens Skygges Forskrækkelser.
13 De, de ere iblandt de Gjenstridige imod Lyset, de kjende ikke hans Veie, og de blive ikke paa hans Stier.
14 Morderen staaer op, naar det dages, slaaer den Nødtørftige og Fattige ihjel, og om Natten er han som Tyven.
9 i Tusmørket, om Aftenen paa Dagen, der Natten var sort, og det var mørkt.
10 Og see, en Qvinde mødte ham i Horesmykke og forborgen i Hjertet.
14 Om Dagen skulle de løbe an i Mørket, og føle sig for om Middagen som om Natten.
23 Han vanker hid og did efter Brød, hvor det er; han veed, at Mørkheds Dag er tilrede hos ham.
8 Han sidder paa Luur ved Forgaardene, han ihjelslaaer en Uskyldig i Skjul, hans Øine skjule sig imod den Svage.
9 Han lurer i Skjul, som en Løve i sin Hule, han lurer at gribe en Elendig; han griber den Fattige, idet han drager ham i sit Garn.
21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.
22 (Der er) intet Mørke og ei Døds Skygge, hvorudi de, som gjøre Uret, kunne skjule sig.
30 Hvo, der lukker sine Øine, (gjør det) for at optænke forvendte Ting, hvo, som bider i sine Læber, fuldkommer Ondt.
18 at Herren ikke skal see det, og (det maatte være) ondt for hans Øine, og han maatte vende sin Vrede fra ham (til dig).
15 Lur ikke, du Ugudelige! paa en Retfærdigs Bolig, forstyr ikke hans Leie.
9 Det Øie, som haver seet ham, skal ikke gjøre det mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.
18 Og disse lure paa deres (eget) Blod, de skjule sig imod deres (egne) Sjæle.
9 Stjerner i dens Tusmørke skulle formørkes, den skal vente paa Lys, og det skal ikke (komme), og den skal ikke see Morgenrødens Øienlaage;
15 Vee dem, som sænke sig dybt fra Herren, at skjule deres Anslag, og hvis Gjerninger ere i Mørke, og de sige: Hvo seer os, og hvo kjender os?
4 som skjærpe deres Tunge som et Sværd; de spende (Bue og skyde) deres Piil, (som er) et bittert Ord,
5 at skyde en Fuldkommen i Skjul; de skyde ham hastelig og frygte ikke.
12 Herrens Øine bevare Kundskab, og han omkaster den Troløses Ord.
12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øine?
12 De gjøre Nat til Dag, (at jeg kan ikke sove,) og Lyset er nær (ved at vige) for Mørkets Skyld.
32 En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.
14 (Agt) paa Aftens Tid, og see, (da er der) Forskrækkelse, (ja) førend Morgenen (kommer, da) er han ikke (mere); denne er deres Deel, som plyndre os, og deres Lod, som berøve os.
30 Man foragter ikke en Tyv, om han stjæler for at fylde sin Sjæl, efterdi han er hungrig.
22 Hvo, som haster til (at faae meget) Gods, er en Mand, som haver et ondt Øie, og kjender ikke, at Mangel skal komme paa ham.
24 Hvo, som deler med en Tyv, hader sin Sjæl, (saa og) den, der hører Forbandelse og ikke giver det tilkjende.
2 thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten.
34 Øiet er Legemets Lys; naar dit Øie derfor er reent, er og dit ganske Legeme lyst, men dersom det er ondt, er og dit Legeme mørkt.
35 Saa see derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.
15 See, jeg kommer som en Tyv. Salig er den, som vaager og bevarer sine Klæder, at han ikke skal gaae nøgen, og de skulle see hans Skam.
18 Dersom du seer en Tyv, da løber du med ham, og din Deel er med Horkarle.
25 Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.
20 Saa er en Horkones Vei: Hun aad og afviskede sin Mund, og sagde: Jeg haver ikke gjort Uret.
2 Den Ugudeliges Overtrædelse siger (mig) inden i mit Hjerte: Der er ikke Gudsfrygt for hans Øine.
13 og en Mand ligger hos hende med Sæd, og det bliver skjult for hendes Mands Øine, og bliver dulgt, at hun er bleven ureen, og der er intet Vidne mod hende, og hun er ikke greben (derudi),
3 Herrens Øine ere allesteds, de beskue Onde og Gode.
17 Thi mine Øine ere over alle deres Veie, de ere ikke skjulte for mit Ansigt, og deres Misgjerning er ikke skjult for mine Øine.
8 Dens Øie, som (nu) seer mig, skal ikke beskue mig; dine Øine skulle (see) efter mig, men jeg skal ikke (findes).
28 Men jeg siger eder, at hver den, som seer paa en Qvinde for at begjære hende, haver allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
6 Lyset skal blive mørkt i hans Paulun, og hans Lygte skal udslukkes over ham.
4 Men I, Brødre! I ere ikke i Mørket, saa at den Dag skulde som en Tyv overraske eder.
148 Mine Øine vare vaagne før Nattevagterne, at tale om dit Ord.
33 dine Øine maatte see efter fremmede (Qvinder), og dit Hjerte tale forvendte Ting,
20 thi den Onde skal ingen (Belønning) have paa det Sidste, de Ugudeliges Lygte skal udslukkes.
43 Men dette skulle I vide, at dersom Huusbonden vidste, i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vaagede han og lod ikke bryde ind i sit Huus.
12 Mørkhed er og ikke mørk hos dig, og Natten maa lyse som Dagen, Mørket er som Lyset.
9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Qvinde, eller jeg haver luret ved min Næstes Dør,