Jobs bok 31:40

Original Norsk Bibel 1866

da opvoxe mig Tornebuske istedetfor Hvede, og Ukrud istedetfor Byg! Jobs Ord have Ende.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 3:17-18 : 17 Og han sagde til Adam: Efterdi du lød din Hustrues Røst og aad af det Træ, om hvilket jeg bød dig og sagde: Du skal ikke æde deraf, da vorde Jorden forbandet for din Skyld; med Kummer skal du æde deraf alle dit Livs Dage. 18 Og den skal bære dig Torn og Tidsel, og du skal æde Urter paa Marken.
  • Sal 72:20 : 20 Davids, Isai Søns, Bønner have en Ende.
  • Jes 7:23 : 23 Og det skal skee paa den samme Dag, at hvert Sted, hvor der vare tusinde Viintræer paa, (som kunde gjælde) tusinde (Sekel) Sølv, skal være, (ja) det skal være til Torne og til Riis.
  • Sef 2:9 : 9 Derfor, (saa sandt) jeg lever, siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Moab skal visseligen være som Sodom, og Ammons Børn som Gomorra, (som) et Sted, der er forladt til Nelder, og en Saltgrav, og Ødelæggelse indtil evig (Tid); det Overblevne af mit Folk skal røve dem, og det Øvrige af (mit) Folk skal arve dem.
  • Mal 1:3 : 3 Men jeg hadede Esau, og gjorde hans Bjerge aldeles øde, og hans Arv for Drager i Ørken.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 76%

    38Dersom mit Land raaber imod mig, og dets Furer græde tilsammen,

    39dersom jeg haver ædet dets Formue uden Penge, og gjort, at dets Eiermænd maatte udblæse Sjælen,

  • 8da maa jeg saae, men en Anden æde det, og min Afkom maa oprykkes med Rod.

  • 70%

    35Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke med Klogskab.

    36Min Fader! lad Job prøves indtil Seieren, til Svar for uretfærdige Folk.

  • 17Sædekornene ere raadnede under deres Jordklimper, Forraadshusene ere ødelagte, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er fortørret.

  • 68%

    1Og Herren svarede Job af en Storm og sagde:

    2Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.

    3Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig?

  • 31Da blev baade Hør og Byg nedslaget, thi Bygget var (skudt i) Ax, og Hørren i Stilke

  • 11Agermændene ere beskjæmmede, Viingaardsmændene hyle for Hvede og for Byg; thi Høsten paa Marken er fordærvet.

  • 8men den, som bærer Torne og Tidsler, er ubrugbar og Forbandelsen nær, og Enden med den er at brændes.

  • 1Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:

  • 1Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:

  • 66%

    6De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend (Nogen) oprykker det,

    7af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ei heller den, som binder Neg, sin Kjortelflig.

  • 17Og Job døde, gammel og mæt af Dage.

  • 6Udspred din Vredes megen Grumhed, og see hver en Hovmodig og fornedre ham.

  • 1Men Job svarede og sagde:

  • 1Da svarede Job Herren og sagde:

  • 12Og Herren velsignede Job, (saa) det Sidste var mere end det Første, han havde; thi han havde fjorten tusinde Faar og sex tusinde Kameler og tusinde Par Øxne og tusinde Aseninder.

  • 40Derfor, ligesom Klinten sankes og opbrændes med Ild, saa skal det og skee ved denne Verdens Ende.

  • 1Derefter svarede Herren Job af en Storm og sagde:

  • 1Men Job svarede og sagde:

  • 7Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.

  • 1Da svarede Job og sagde:

  • 31Mærk, Job! hør mig; ti, og jeg, jeg vil tale.

  • 1Men Job svarede og sagde:

  • 13De saaede Hvede og høstede Torne, de vare syge (af Arbeide, men) det gavnede dem ikke; og I skulle beskjæmmes af eders Indkomme for Herrens grumme Vredes Skyld.

  • 65%

    9Hvad ville I tænke imod Herren? han gjør en Ende (derpaa); Nøden skal ikke komme to Gange.

    10Fordi de ere i hverandre forviklede som Torne, og ere drukne efter deres (sædvanlige) Drukkenskab, ere de fortærede som et tørt Straa fuldkommeligen.

  • 17Thi Figentræet grønnes ikke, og der er ikke Grøde i Viintræerne, Olietræets Frugt slaaer feil, og ingen af Agrene giver Spise; man skiller Faarene fra Stien, og der skulle ikke være Øxne i Staldene.

  • 12Thi det er en Ild, hvilken fortærer til Fordærvelse, og skulde have oprykket med Rod alt mit Indkomme.

  • 1Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.

  • 16Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Green afskjæres.

  • 20Ere mine Dage ikke faa? hold (dog) op! lad af fra mig, at jeg maa lidet vederqvæge mig,

  • 29Men han sagde: Nei, paa det I ikke skulle tillige med den rykke Hveden op, naar I luge Klinten af.

  • 13Tier for mig, at jeg, jeg maatte tale, og lad saa overgaae mig, hvad (der vil).

  • 1Men Job svarede og sagde:

  • 25(Naar) Høet er bortført, saa lader Græsset sig igjen see, og Urterne sankes paa Bjergene.

  • 4Hvorlænge skal Landet sørge, og Urter paa al Marken tørres? For deres Ondskabs Skyld, som boe derudi, ere (baade) Dyr og Fugle omkomne; thi de sagde: Han kan ikke see det Sidste af os.

  • 1Men Job svarede og sagde:

  • 3Er der (ingen) Ende paa de Ord, (som ere ikkun) et Veir, eller hvad bekræfter dig, at du svarer (saaledes)?

  • 28Brødkorn skal stødes smaat, dog skal man ikke stedse tærske det, og man skal (ei haardeligen) knuge det med sit Vognhjul, ei heller støde det smaat med sine Ryttere.

  • 38Du skal udføre megen Sæd paa Marken, men du skal samle Lidet ind, thi Græshoppen skal opæde det.

  • 18Og den skal bære dig Torn og Tidsel, og du skal æde Urter paa Marken.

  • 1Da svarede Job og sagde:

  • 16Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gjør mangfoldige Ord uden Forstand.

  • 12(Naar) det endnu (staaer) i sin Grøde, (enddog) det ikke oprykkes, skal det dog borttørres førend alt Græs.