Ordspråkene 31:16
Hun tænker paa en Ager og faaer den, hun planter en Viingaard af sine Hænders Frugt.
Hun tænker paa en Ager og faaer den, hun planter en Viingaard af sine Hænders Frugt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17 Hun ombinder sine Lænder med Styrke, og bestyrker sine Arme.
18 Hun fornemmer, at hendes Kjøbmandskab er godt, hendes Lygte udslukkes ikke om Natten.
19 Hun udstrækker sine Hænder til Tenen, og hendes Hænder tage fat paa en Rok.
20 Hun udbreder sin Haand til den Elendige, og udstrækker sine Hænder til den Fattige.
21 Hun frygter ikke Sneen for sit Huus; thi alt hendes Huusfolk er beklædt med dobbelte (Klæder).
22 Hun gjør sig Tapeter; hvidt Linned og Purpur ere hendes Klæder.
23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder hos de Ældste i Landet.
24 Hun gjør kosteligt Linklæde og sælger det, og overantvorder Kjøbmanden Bælter.
25 Styrke og Herlighed er hendes Klædebon, og hun leer til den kommende Tid.
26 Hun oplader sin Mund med Viisdom, og Miskundheds Lov er paa hendes Tunge.
27 Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed.
28 Hendes Sønner staae op og prise hende salig, hendes Huusbonde roser hende ogsaa, (sigende):
29 Mange Døttre forhverve Formue, men du, du kom op over dem allesammen.
30 Yndelighed er Bedragelighed, og Deilighed er Forfængelighed, (men) en Qvinde, (i hvilken der er) Herrens Frygt, hun skal roses.
31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gjerninger skulle prise hende i Portene.
10 Hvo kan finde en duelig Qvinde? hun er langt mere værd end Perler.
11 Hendes Mands Hjerte (tør) forlade sig paa hende, og ham skal ikke fattes Føde.
12 Hun gjør ham Godt og intet Ondt i alle sit Livs Dage.
13 Hun søger efter Uld og Hør, og arbeider gjerne med sine Hænder.
14 Hun er ligesom en Kjøbmands Skibe, hun lader sit Brød komme langt fra.
15 Og hun staaer op, naar det endnu er Nat, og giver sit Huus Spise, og sine unge Piger (deres) beskikkede (Deel).
8 bereder den sin Mad om Sommeren, den samler sin Spise om Høsten,
15 Den er dyrebarere end Perler, og alt det, du haver Lyst til, kan ikke lignes ved den.
16 I dens høire Haand er et langt Liv, i dens venstre Haand er Rigdom og Ære.
17 Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.
18 Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig.
1 (Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.
16 En yndig Qvinde holder fast ved sin Ære, og Tyranner holde fast ved Rigdom.
37 Og de saaede Agre og plantedeViingaarde, og de fik Frugt (af deres) Indkomme.
2 Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbeide; salig er du, og (det gaaer) dig Vel.
3 Din Hustru (skal blive) som et frugtbart Viintræ paa Siderne af dit Huus, dine Børn som Olieqviste omkring dit Bord.
5 Du skal endnu plante Viingaarde paa Samarias Bjerge; de, som plante, skulle plante (dem) og gjøre (dem) almindelige.
8 Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.
9 Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.
30 Du skal trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Huus, men du skal ikke boe derudi; du skal plante en Viingaard, men du skal ikke gjøre den almindelig.
14 Huus og Gods arves efter Forældre, men en forstandig Qvinde (kommer) fra Herren.
2 Den slagtede sit Slagtefæ, blandede sin Viin og tilberedte sit Bord.
4 Jeg gjorde mine Gjerninger store, jeg byggede mig Huse, jeg plantede mig Viingaarde.
5 Jeg gjorde mig Urtehaver og Lysthaver, og jeg plantede allehaande frugtbare Træer i dem.
22 Hvo, der finder en Hustru, finder en god Ting, og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
23 ved en forhadt Qvinde, naar hun bliver gift, og en Tjenestepige, naar hun bliver sin Frues Arving.
15 Gud Zebaoth! vend dog om; sku af Himmelen og see til, og besøg dette Viintræ,
32 (men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.
11 Salomo havde en Viingaard i Baal-Hamon; han gav Vogterne Viingaarden, (at) hver (af dem) skulde føre (ham) for dens Frugt tusinde (Sekel) Sølv.
6 Saa din Sæd aarle, og lad din Haand ikke hvile om Aftenen; thi du veed ikke, enten dette eller hiint skal blive ret, eller om de begge skulle være gode som Eet.
14 Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,
5 Og den tog af Landets Sæd og saaede den i en Sædeager; den tog (og saaede) den ved meget Vand, den satte den varligen.
27 Beskik din Gjerning derude, og bered det for dig paa Ageren, og derefter byg dit Huus.
4 En duelig Qvinde er sin Mands Krone, men (naar) hun beskjæmmer (ham, er hun) som Raaddenhed i hans Been.
8 Det var plantet paa en god Ager, ved meget Vand, at (det kunde vel) have faaet Grene og baaret Frugt til at blive et herligt Viintræ.