Verse 31

Og det skede, at han agtede ringe, at han vandrede i Jeroboams, Nebats Søns, Synder, og han tog en Hustru Jesabel, Ethbaals, de Zidoniers Konges, Datter; og han gik hen og tjente Baal og tilbad ham.

Referenced Verses

  • 2 Kong 10:18 : 18 Og Jehu samlede alt Folket og sagde til dem: Achab tjente Baal lidet, Jehu vil tjene ham meget.
  • 2 Kong 17:16 : 16 Ja, de havde forladt alle Herrens deres Guds Bud og gjort sig støbte Billeder, to Kalve, og de havde gjort Lunde og tilbedet for al Himmelens Hær og tjent Baal.
  • Dom 18:7 : 7 Da gik de fem Mænd og kom til Lais; og de saae, at det Folk, som der var midt udi, boede tryggeligen, de vare rolige og trygge efter de Zidoniers Viis, og der var Ingen, som lastede nogen Ting i Landet, som havde Magt til at styre dem; og de vare langt fra de Zidonier og havde ingen Handel med (noget) Menneske.
  • 1 Kong 21:25-26 : 25 Enddog var Ingen som Achab, som havde solgt sig selv til at gjøre det Onde for Herrens Øine, fordi hans Hustru Jesabel tilskyndte ham. 26 Og han handlede saare vederstyggeligen, idet han vandrede efter de stygge Afguder, aldeles ligesom Amoriterne gjorde, hvilke Herren fordrev for Israels Børns Ansigt.
  • 5 Mos 7:3-4 : 3 Og du skal ikke gjøre Svogerskab med dem, du skal ikke give hans Søn din Datter, og hans Datter skal du ikke tage til din Søn. 4 Thi han skal komme din Søn til at vige fra mig, og de skulle tjene andre Guder, og saa optændes Herrens Vrede imod eder, og han skal snart ødelægge eder.
  • Dom 2:11 : 11 Da gjorde Israels Børn det Onde for Herrens Øine, og de tjente Baalim.
  • Dom 3:7 : 7 Og Israels Børn gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, og forglemte Herren deres Gud, og tjente Baalim og Lundene.
  • Dom 10:6 : 6 Og Israels Børn bleve ved at gjøre Ondt for Herrens Øine, og tjente Baalim og Astharoth, og de Guder i Syria, og de Guder i Zidon, og Moabs Guder, og Ammons Børns Guder, og Philisternes Guder; og de forlode Herren og tjente ham ikke.
  • Dom 10:12 : 12 og de Zidonier og Amalek og Maon undertrykket eder? og I raabte til mig, og jeg frelste eder af deres Haand.
  • Jos 23:12-13 : 12 Thi dersom I vende tilbage og hænge ved disse øvrige Hedninger, (ja) disse, som ere tilovers hos eder, og I gjøre Svogerskab med dem, og I komme iblandt dem, og de iblandt eder, 13 da skulle I visseligen vide, at Herren eders Gud skal ikke ydermere fordrive disse Folk fra at være for eders Ansigt; men de skulle blive eder til en Strikke og til en Snare, og til en Svøbe paa eders Sider, og til Braadde i eders Øine, indtil I omkomme af dette gode Land, som Herren eders Gud har givet eder.
  • 1 Mos 6:2 : 2 da saae Guds Sønner Menneskens Døttre, at de vare skjønne, og toge sig Hustruer af alle, som de udvalgte.
  • 1 Mos 30:15 : 15 Og hun sagde til hende: Er det en ringe Ting, at du haver taget min Mand, og du tager ogsaa min Søns Dudaim? og Rachel sagde: Derfor maa han ligge hos dig i denne Nat, for din Søns Dudaim.
  • 4 Mos 16:9 : 9 Er det eder for lidet, at Israels Gud haver adskilt eder fra Israels Menighed, at lade eder komme nær til sig, til at betjene Herrens Tabernakels Tjeneste og til at staae for Menighedens Ansigt, til at tjene dem?
  • Neh 13:23-29 : 23 Jeg saae ogsaa i de samme Dage, at Jøderne lode asdoditiske, ammonitiske, moabitiske Hustruer boe (hos sig). 24 Og deres Børn talede Halvdelen Asdoditisk, og de forstode ikke at tale Jødisk, men (de talede) efter hvert Folks Tungemaal. 25 Og jeg trættede med dem og bandte dem, og slog (nogle) Mænd af dem og rev (Haar) af dem, og jeg tog en Ed af dem ved Gud, (sigende:) I skulle ikke give eders Døttre til deres Sønner, og ei tage af deres Døttre til eders Sønner eller til eder. 26 Haver ikke Salomo, Israels Konge, syndet i disse Ting? enddog der var ikke en Konge som han iblandt de mange Hedninger, og han var sin Gud kjær, og Gud satte ham til Konge over al Israel; dog kom de fremmede Qvinder ham til at synde. 27 Skulde vi da høre eder at gjøre alt dette store Onde, at forgribe os paa vor Gud, at lade fremmede Qvinder boe (hos eder)? 28 Og (en) af Jojadas, Eljasibs, den Ypperstepræsts, Søns, Sønner (var bleven) Saneballats, den Horoniters, Svoger; derfor drev jeg ham fra mig. 29 Kom dem ihu, min Gud! fordi de have besmittet Præstedømmet, ja Præstedømmets og Leviternes Pagt.
  • Jes 7:13 : 13 Da sagde han: Hører dog, I af Davids Huus! er det eder Lidet, at I bemøie Folket, at I ville ogsaa bemøie min Gud?
  • Esek 8:17 : 17 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! haver du seet (sligt)? er dette ringe agtet for Judæ Huus at gjøre de Vederstyggeligheder, som de gjøre her? thi de have fyldt Landet med Vold, og komme atter til at opirre mig, og see, de holde Stank for deres Næse.
  • Esek 16:20 : 20 Og du tog dine Sønner og dine Døttre, som du fødte mig, og offrede dem for dem til at fortære; mon det være Lidet af dine Horerier?
  • Esek 16:47 : 47 Og du haver ikke vandret paa deres Veie og gjort efter deres Vederstyggeligheder; (men) som (det var) lidet (for dig), og du væmmedes (derved), saa haver du fordærvet (dig) mere end de i alle dine Veie.
  • Esek 34:18 : 18 Mon det være eder (for) lidet, at I have afædet den gode Føde? og det, som er tilovers af eders Føde, have I nedtraadt med eders Fødder; og I have drukket klart Vand, og rørt det, som var tilovers, med eders Fødder.
  • Åp 2:20 : 20 Men jeg haver nogle faa Ting imod dig, at du tilsteder den Qvinde Jesabel, som siger sig selv at være en Prophetinde, at lære og forføre mine Tjenere til at bedrive Hor og at æde Afgudsoffere.
  • 2 Kong 9:30-37 : 30 Og Jehu kom til Jisreel; og Jesabel hørte det, og satte Sminke paa sit Ansigt og smykkede sit Hoved, og saae ud igjennem Vinduet. 31 Og der Jehu kom i Porten, da sagde hun: Er der Fred, o Simri! som slog sin Herre ihjel? 32 Og han løftede sit Ansigt op til Vinduet og sagde: Hvo er med mig? hvo? da saae to (eller) tre Kammertjenere ud til ham. 33 Og han sagde: Styrter hende ned; og de styrtede hende ned, og der blev stænket af hendes Blod paa Væggen og paa Hestene, og man nedtraadte hende. 34 Og der han var kommen ind og havde ædet og drukket, da sagde han: Kjære, beseer denne Forbandede, og begraver hende, thi hun er en Konges Datter. 35 Og der de gik hen at begrave hende, da fandt de Intet af hende uden Hovedpanden og Fødderne og det Flade af Hænderne. 36 Da kom de igjen og gave ham det tilkjende, og han sagde: Det er det Herrens Ord, som han talede formedelst sin Tjener Elias, den Thisbiter, og sagde: Hundene skulle æde Jesabels Kjød paa det Stykke (Ager) i Jisreel. 37 Og Jesabels Aadsel skal være som Møg paa Marken paa det Stykke (Ager) i Jisreel, at de skulle ikke (kunne) sige: Denne er Jesabel.
  • 1 Kong 11:1-2 : 1 Kong Salomo elskede mange fremmede Qvinder, nemlig Pharaos Datter, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidonitiske, hethitiske, 2 af de Hedninger, om hvilke Herren havde sagt til Israels Børn: Gaaer ikke ind til dem, og lader dem ikke komme ind til eder, de skulle visseligen bøie eders Hjerte efter deres Guder; ved disse hængte Salomo med Kjærlighed.
  • 1 Kong 11:4-8 : 4 Og det skede den Tid, Salomo var gammel, da bøiede hans Hustruer hans Hjerte efter andre Guder, og hans Hjerte var ikke retskaffent med Herren hans Gud, som Davids, hans Faders, Hjerte. 5 Thi Salomo vandrede efter Asthoreth, de Zidoniers Gud, og efter Milchom, de Ammoniters Vederstyggelighed. 6 Og Salomo gjorde det, som ondt var for Herrens Øine, og vandrede ikke fuldkommeligen efter Herren, som David, hans Fader. 7 Da byggede Salomo en Høi til Camos, Moabs Vederstyggelighed, paa Bjerget, som ligger lige for Jerusalem, og til Molech, Ammons Børns Vederstyggelighed. 8 Og saa gjorde han for alle sine fremmede Qvinder, som gave Røgelse og offrede til deres Guder.
  • 1 Kong 18:4 : 4 Thi det skede, der Jesabel udryddede Herrens Propheter, at Obadias tog hundrede Propheter og skjulte dem, halvtredsindstyve Mænd i (hver) Hule, og forsørgede dem med Brød og Vand.
  • 1 Kong 18:19 : 19 Men nu, send (Bud og) samle al Israel til mig til Carmels Bjerg, og de fire hundrede og halvtredsindstyve Baals Propheter og de fire hundrede Lundens Propheter, som æde af Jesabels Bord.
  • 1 Kong 19:1-2 : 1 Og Achab gav Jesabel alt dette tilkjende, som Elias havde gjort, og alle dem, han havde ihjelslaget, nemlig alle Propheterne, med Sværdet. 2 Da sendte Jesabel et Bud til Elias og lod sige: Guderne gjøre (mig) saa og lægge saa dertil, om jeg (ikke) sætter imorgen paa denne Tid din Sjæl ligesom Ens Sjæl af disse.
  • 1 Kong 21:5-9 : 5 Da kom Jesabel, hans Hustru, til ham, og hun sagde til ham: Hvad er det (for Noget), at din Aand er (saa) ilde tilfreds, og du æder ikke Brød? 6 Og han sagde til hende: Fordi jeg talede til Naboth, den Jisreeliter, og sagde til ham: Giv mig din Viingaard for Penge, eller om du har Lyst (dertil, da) vil jeg give dig en (anden) Viingaard for den, og han sagde: Jeg vil ikke give dig min Viingaard. 7 Da sagde Jesabel, hans Hustru, til ham: Du, skulde du nu have at skaffe med Riget over Israel? staa op, æd Brød og lad dit Hjerte være vel (tilmode), jeg, jeg vil give dig Naboths, den Jisreeliters, Viingaard. 8 Og hun skrev Breve i Achabs Navn og beseglede (dem) med hans Signet, og hun sendte Brevene til de Ældste og til de Ypperste, som vare i hans Stad, som boede hos Naboth. 9 Og hun skrev i Brevene og sagde: Lader udraabe en Faste og sætter Naboth øverst iblandt Folket. 10 Og sætter to Mænd, Belials Børn, tvært over for ham, som skulle vidne mod ham og sige: Du har bandet Gud og Kongen; og fører ham ud og stener ham, at han døer. 11 Og de ældste Mænd og Ypperste i hans Stad, som boede i hans Stad, gjorde, ligesom Jesabel havde sendt til dem, ligesom skrevet var i Brevene, som hun sendte til dem. 12 De lode udraabe en Faste og satte Naboth øverst iblandt Folket. 13 Og de to Mænd, de Belials Børn, kom og sadde tvært over for ham, og de Belials Mænd vidnede imod Naboth for Folket og sagde: Naboth bandede Gud og Kongen; og de førte ham ud udenfor Staden og stenede ham med Stene, at han døde. 14 Og de sendte til Jesabel og lode sige: Naboth er stenet og er død.