Verse 19

Derfor skulle og de, som lide efter Guds Villie, anbefale ham som en trofast Skaber deres Sjæle ved at gjøre Godt.

Referenced Verses

  • Sal 31:5 : 5 Udfør mig af Garnet, som de have skjult for mig, thi du er min Styrke.
  • Luk 23:46 : 46 Og Jesus raabte med høi Røst og sagde: Fader! jeg vil befale min Aand i dine Hænder; og der han dette sagde, udgav han Aanden.
  • 1 Pet 3:17 : 17 Thi det er bedre — om det saa er Guds Villie — at lide, naar man gjør Godt, end naar man gjør Ondt.
  • 2 Tim 1:12 : 12 for hvilken Sag jeg og lider dette, men skammer mig ikke (derved); thi jeg veed, paa hvem jeg haver troet, og er vis paa, at han er mægtig til at bevare det, jeg haver nedlagt hos ham, til hiin Dag.
  • Hebr 1:2-3 : 2 hvem han haver sat til en Arving over alle Ting, ved hvem han og haver gjort Verden, 3 (og) som, efterdi han er Herlighedens Afglands og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Kraftes Ord, gjorde ved sig selv vore Synders Renselse og satte sig hos Majestætens høire Haand i det Høie;
  • 1 Pet 2:15 : 15 Thi saaledes er det Guds Villie, at I, ved at gjøre det Gode, skulle bringe de daarlige Menneskers Vankundighed til at tie,
  • Est 4:16 : 16 Gak, samle alle Jøderne, de, som findes i Susan, og faster for mig, og I skulle ikke æde, ei heller drikke i tre Dage, Nat og Dag; ogsaa jeg og mine unge Piger ville ligesaa faste, og saaledes vil jeg gaae ind til Kongen, hvilket ikke er efter Loven, og omkommer jeg saa, saa maa jeg omkomme.
  • 1 Pet 4:12-16 : 12 I Elskelige! forundrer eder ikke over den Ildprøve, som kommer over eder til en Prøvelse, som om der hændtes eder noget Underligt. 13 Men som I ere deelagtige i Christi Lidelser, saa glæder eder, at I og ved hans Herligheds Aabenbarelse skulle glæde og fryde eder. 14 Dersom I forhaanes for Christi, Navns Skyld, ere I salige, thi Herlighedens og Guds Aand hviler paa eder; hos hine bespottes den vel, men hos eder herliggjøres den. 15 Thi Ingen af eder lide som Morder eller Tyv eller Misdæder eller som den, der trænger sig ind i en fremmed Bestilling; 16 men lider han som en Christen, da skamme han sig ikke, men ære Gud derfor.
  • Åp 4:10-11 : 10 da falde de fire og tyve Ældste ned for ham, som sidder paa Thronen, og tilbede ham, som lever i al Evighed, og kaste deres Kroner ned for Thronen, sigende: 11 Værdig er du, Herre! at annamme Æren og Prisen og Magten; thi du haver skabt alle Ting, og ved din Villie ere de, og bleve de skabte.
  • Åp 5:9-9 : 9 Og de sang en ny Sang, sigende: Du er værdig til at tage Bogen og oplade dens Segl, fordi du er slagtet haver med dit Blod kjøbt os til Gud af alle Stammer og Tungemaal og Folk og Slægter. 10 Og du haver gjort os til Konger og Præster for vor Gud, og vi skulle regjere, over Jorden. 11 Og jeg saae, og hørte mange Engles Røst omkring Thronen og Dyrene og de Ældste; og deres Tal var titusinde Gange Titusinde, og tusinde Gange Tusinde, 12 der sagde med høi Røst: Lammet, som er slagtet, er værdigt til at annamme Magt og Rigdom og Viisdom og Styrke og Priis og Ære og Velsignelse! 13 Og hver Skabning, som er i Himmelen og paa Jorden og under Jorden og i Havet, de Ting, som ere, og Alt hvad der er i dem, hørte jeg sige: Ham, som sidder paa Thronen, og Lammet være Velsignelsen og Prisen og Æren og Kraften i al Evighed! 14 Og de fire Dyr sagde: Amen! Og de fire og tyve Ældste faldt ned og tilbade ham, som lever i al Evighed.
  • Apg 7:59 : 59 Og de stenede Stephanus, som bad og sagde: Herre Jesu, annam min Aand!
  • Apg 21:11-14 : 11 Og han kom til os, og tog Pauli Bælte og bandt sine egne Hænder og Fødder, og sagde: Saa siger den Hellig-Aand: Den Mand, som dette Bælte tilhører, skulle Jøderne saaledes binde i Jerusalem og overantvorde ham i Hedningernes Hænder. 12 Men der vi hørte dette, bade vi og de der paa Stedet ham, at han ikke skulde drage op til Jerusalem. 13 Men Paulus svarede: Hvad gjøre I, at I græde og plage mit Hjerte? thi jeg er rede, ikke alene til at bindes, men og til at døe i Jerusalem for den Herres Jesu Navns Skyld. 14 Men der han ikke vilde lade sig overtale, bleve vi stille og sagde: Skee Herrens Villie!
  • Rom 2:7 : 7 dem, som ved Standhaftighed i god Gjerning søge Ære og Hæder og Uforkrænkelighed, (skal han give) et evigt Liv;
  • Kol 1:16-20 : 16 efterdi ved ham ere alle Ting skabte, de i Himlene og de paa Jorden, de synlige og usynlige, være sig Throner eller Herredømmer eller Fyrstendømmer eller Magter; alle Ting ere skabte ved ham og til ham; 17 og han er før alle Ting, og alle Ting bestaae ved ham; 18 og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er Begyndelsen, den Førstefødte af de Døde, at han skal være den Ypperste iblandt Alle; 19 thi i ham behagede det Faderen, at al Fylde skulde boe, 20 og ved ham at forlige alle Ting, være sig de paa Jorden eller de i Himlene, med sig, idet han gjorde Fred formedelst hans Korses Blod, ved ham.
  • Jes 54:16-17 : 16 See, jeg, jeg haver skabt en Smed, som opblæser Kul i Ild og udfører Redskab til sin Gjerning, og jeg, jeg haver skabt en Fordærver til at fordærve. 17 Intet Redskab, som er dannet imod dig, skal lykkes, og hver Tunge, som staaer op imod dig i Dommen, skal du fordømme; denne er Herrens Tjeneres Arv og deres Retfærdighed af mig, siger Herren.
  • Jer 26:11-15 : 11 Og Præsterne og Propheterne sagde til Fyrsterne og til alt Folket, sigende: Dødsdom (bør fældes) over denne Mand, thi han spaaede imod denne Stad, saasom I have hørt med eders Øren. 12 Men Jeremias sagde til alle Fyrsterne og til alt Folket, sigende: Herren sendte mig til at spaae imod dette Huus og imod denne Stad alle de Ord, som I have hørt. 13 Saa bedrer nu eders Veie og eders Idrætter, og hører Herrens, eders Guds, Røst, saa skal Herren angre det Onde, som han haver talet imod eder. 14 Og jeg, see, jeg er i eders Haand; gjører imod mig, som det er godt og som det er ret for eders Øine. 15 Dog skulle I visseligen vide, at dersom I dræbe mig, da skulle I udøse uskyldigt Blod paa eder (selv) og paa denne Stad og paa dens Indbyggere; thi i Sandhed haver Herren sendt mig til eder, til at tale alle disse Ord for eders Øren.
  • Dan 3:16-18 : 16 Sadrach, Mesach og Abed-Nego svarede og sagde til Kongen: Nebucadnezar! vi have ikke fornødent at svare dig i denne Sag. 17 See, vor Gud, som vi ære, er mægtig (nok) til at redde os; han kan, o Konge! redde af den gloende brændende Ovn og af din Haand. 18 Og om (han) ikke (vilde, da) skal det være dig vitterligt, o Konge! at vi ikke ville ære dine Guder og ei tilbede det Guldbillede, som du haver ladet opreise.
  • Dan 6:10-11 : 10 Derfor lod Kong Darius forfatte den Skrift og det Forbud. 11 Og der Daniel fik at vide, at det var skriftlig forfattet, gik han op i sit Huus, — men han havde aabne Vinduer paa sin Sal imod Jerusalem — og han knælede tre Gange hver Dag paa sine Knæ og bad og bekjendte for Gud, aldeles som han gjorde tilforn.
  • Dan 6:22 : 22 Da talede Daniel med Kongen: Kongen leve evindeligen!
  • Sal 37:5 : 5 Vælt din Vei paa Herren og forlad dig paa ham; han, han skal gjøre det.
  • Sal 138:8 : 8 Herren skal gjøre Ende (derpaa) for mig; Herre! din Miskundhed er evindelig, overgiv ikke dine Hænders Gjerninger.
  • Sal 146:5-6 : 5 Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren, hans Gud, 6 som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, han, som holder Love evindelig,
  • Jes 40:27-28 : 27 Hvorfor vil du da sige, Jakob! og tale, Israel: Min Vei er skjult for Herren, og min Ret gaaer min Gud forbi. 28 Veed du ikke, eller haver du ikke hørt? Herren, den evige Gud, som skabte Jordens Ender, kan ikke blive træt, ei heller vansmægte, hans Forstand er urandsagelig.
  • Jes 43:7 : 7 Hver den, som er kaldet i mit Navn, den haver jeg og skabt til min Ære, den haver jeg dannet, den haver jeg ogsaa gjort.
  • Jes 43:21 : 21 Det Folk, som jeg haver dannet mig, de skulle forkynde min Priis.
  • Jes 51:12-13 : 12 Jeg, jeg er den, som trøster eder; hvo er du da, at du vil frygte for et Menneske, som skal døe, og for et Menneskes Barn, som skal blive som Hø? 13 Og du glemte Herren, som haver gjort dig, som udbredte Himmelen og grundfæstede Jorden, og du frygtede stedse den ganske Dag for Trængerens Grumhed, naar han beredte sig til at fordærve; men hvor er Trængerens Grumhed?