| Bibelvers

Verse 1

De Ældste iblandt eder formaner jeg, som en Medeældste og et Vidne til Christi Lidelser, som den, der og haver Deel i Herligheden, der skal aabenbares:

Referenced Verses

Luk 24:48 : 48 Men I ere Vidner til disse Ting.
Apg 11:30 : 30 hvilket de ogsaa gjorde, og skikkede det til de Ældste ved Barnabæ og Sauli Haand.
Rom 8:17-18 : 17 Men dersom vi ere Børn, ere vi og Arvinger, nemlig Guds Arvinger, men Christi Medarvinger, saafremt vi lide med ham, at vi og skulle herliggjøres med ham. 18 Thi jeg slutter, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere at agte mod den Herlighed, som skal aabenbares paa os.
Kol 3:3-4 : 3 Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Christo i Gud. 4 Naar Christus, vort Liv, aabenbares, da skulle ogsaa I aabenbares med ham i Herlighed.
Åp 1:9 : 9 Jeg Johannes, som og er eders Broder og meddeelagtig i Trængslen og i Riget og i Jesu Christi Taalmodighed, var paa den Ø, som kaldes Patmos, for Guds Ords og for Jesu Christi Vidnesbyrds Skyld.
1 Pet 5:4 : 4 og naar da Overhyrden aabenbares, skulle I erholde Ærens uforvisnelige Krands.
1 Pet 1:7 : 7 paa det eders prøvede Tro — som er meget dyrebarere end det forgjængelige Guld, hvilket dog prøves ved Ilden — maa befindes til Lov og Priis og Ære i Jesu Christi Aabenbarelse;
1 Pet 1:12 : 12 thi det var dem aabenbaret, at de tjente ikke sig selv, men os i dette, som nu er blevet eder kundgjort af dem, der have forkyndt eder Evangelium formedelst den Hellig-Aand, som blev sendt af Himmelen; hvilke Ting Englene begjære at gjennemskue.
Sal 73:24-25 : 24 Du skal lede mig ved dit Raad og derefter antage mig til Ære. 25 Hvem haver jeg i Himlene? og lige med dig haver jeg ikke Lyst til Noget paa Jorden.
1 Tim 5:1 : 1 Skjæld ikke paa en Gammel, men forman ham som en Fader, de Unge som Brødre,
1 Tim 5:19 : 19 Antag ikke noget Klagemaal mod nogen af de Ældste, uden efter to eller tre Vidner.
2 Tim 4:8 : 8 Iøvrigt er Retfærdighedens Krone henlagt til mig, hvilken Herren, den retfærdige Dommer, skal give mig paa hiin Dag; dog ikke alene mig, men ogsaa alle dem, som have elsket hans herlige Aabenbarelse.
Tit 1:5 : 5 Derfor efterlod jeg dig paa Creta, at du skulde indrette, hvad som fattedes, og indsætte Ældste i hver Stad, som jeg befoel dig,
Filem 1:9 : 9 saa formaner jeg dig dog hellere i Kjærlighed, jeg, der er en Saadan, den gamle Paulus, nu ogsaa Jesu Christi Bundne.
2 Kor 5:1 : 1 Thi vi vide, at dersom vor Hyttes jordiske Huus nedbrydes, saa have vi en Bygning af Gud, et Huus, som ikke er gjort med Hænder, evigt i Himlene;
2 Kor 5:8 : 8 Dog ere vi frimodige og have mere Behag i at vandre bort fra Legemet og være hjemme hos Herren.
Fil 1:19 : 19 Thi jeg veed, at det skal vorde mig til Frelse formedelst Eders Bøn og Jesu Christi Aands Bistand,
Fil 1:21-23 : 21 Thi det at leve er mig Christus, og at døe en Vinding. 22 Men dersom det at leve i Kjødet (skaffer) mig Frugt af (min) Gjerning, saa veed jeg og ikke, hvad jeg skal vælge. 23 Thi jeg staaer tvivlraadig imellem de tvende Ting, idet jeg haver Lyst til at vandre herfra og være med Christo, thi dette var saare meget bedre;
Apg 14:23 : 23 Men der de havde beskikket dem Ældste i hver Menighed og havde holdt Bøn og Faste, befole de dem Herren, paa hvem de havde troet.
Apg 15:4 : 4 Men der de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlerne og de Ældste, og kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort ved dem.
Apg 15:6 : 6 Men Apostlerne og de Ældste kom sammen for at overveie denne Sag.
Apg 15:22-23 : 22 Da besluttede Apostlerne og de Ældste med al Menigheden at udvælge Mænd iblandt sig og sende dem til Antiochia med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, med Tilnavn Barsabas, og Silas, hvilke Mænd vare anseede iblandt Brødrene. 23 Og de skreve saaledes med dem: Apostlerne og de Ældste og Brødrene hilse Brødrene af Hedningerne i Antiochia og Syrien og Cilicien.
Apg 20:17 : 17 Men han sendte fra Miletus til Ephesus og lod kalde til sig Menighedens Ældste.
Apg 20:28 : 28 Saa giver da Agt paa eder selv og paa den ganske Hjord, i hvilken den Hellig-Aand satte eder som Opsynsmænd, at vogte Guds Menighed, hvilken han forhvervede med sit eget Blod.
Apg 21:18 : 18 Men den, anden Dag gik Paulus med os til Jakobus, og alle de Ældste kom derhen.
Joh 15:26-27 : 26 Men naar den Talsmand kommer, hvilken jeg skal sende eder fra Faderen, — den Sandheds Aand, som udgaaer fra Faderen — han skal vidne om mig. 27 Men og I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen af.
Apg 1:8 : 8 Men I skulle annamme den Hellig-Aands Kraft, som skal komme over eder; og I skulle være mine Vidner baade i Jerusalem og i det ganske Judæa og Samaria, og indtil Jordens Ende.
Apg 1:22 : 22 lige fra Johannis Daab af, indtil den Dag, der han blev optagen fra os, skal vorde et Vidne med os om hans Opstandelse.
Apg 2:32 : 32 Denne Jesum opreiste Gud, hvortil vi alle ere Vidner.
Apg 3:15 : 15 Men den Livsens Fyrste sloge I ihjel, hvilken Gud opreiste fra de Døde, hvortil vi ere Vidner.
Apg 5:30-32 : 30 Vore Fædres Gud opreiste Jesum, hvilken I sloge ihjel, da I hængte ham paa et Træ. 31 Denne haver Gud ophøiet til en Fyrste og Frelser ved sin høire Haand, for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse. 32 Og vi ere hans Vidner til disse Ting, ligesom og den Hellig-Aand, hvilken Gud haver givet dem, som ham lyde.
Apg 10:39-41 : 39 og vi ere Vidner til alt det, som han haver gjort baade i Jødernes Land og i Jerusalem, (han,) hvilken de sloge ihjel, idet de hængte ham paa et Træ, 40 ham opreiste Gud den tredie Dag og lod ham aabenbares, 41 ikke for alt Folket, men for de Vidner, som forud vare udvalgte af Gud, for os nemlig, vi som aade og drak med ham, efterat han var opstanden fra de Døde.
1 Pet 1:3-5 : 3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som efter sin store Barmhjertighed haver igjenfødt os til et levende Haab formedelst Jesu Christi Opstandelse fra de Døde, 4 til en uforkrænkelig og ubesmittelig og uforvisnelig Arv, som er bevaret i Himlene til eder, 5 hvilke ved Guds Magt bevares formedelst Troen til den Frelse, som er rede til at aabenbares i den sidste Tid,
1 Joh 3:2 : 2 I Elskelige! nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke aabenbaret, hvad vi skulle vorde; men vi vide, at naar han aabenbares, vi da skulle vorde ham lige; thi vi skulle see ham, som han er.
2 Joh 1:1-3 Joh 1:15 : 1 Den Ældste, til den udvalgte Frue og hendes Børn, hvilke jeg elsker i Sandhed, og ikke jeg alene, men og Alle, som have erkjendt Sandheden, 2 for den Sandheds Skyld, som bliver i os og skal være med os til evig Tid: 3 Naade, Barmhjertighed, Fred fra Gud Fader og fra den Herre Jesu Christo, Faderens Søn, være med eder i Sandhed og Kjærlighed! 4 Jeg er bleven meget glad, at jeg haver fundet Børn af dig, som vandre i Sandhed, saaledes som vi annammede Befaling af Faderen. 5 Og nu beder jeg dig, Frue! ikke som om jeg skrev dig et nyt Bud, men det, som vi havde fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre. 6 Og dette er Kjærligheden, at vi skulle vandre efter hans Bud. Dette er det Bud, som I hørte fra Begyndelsen, at I skulle vandre efter det. 7 Thi mange forførere ere komne ind i Verden, som ikke bekjende Jesum Christum (at være) kommen i Kjødet. En Saadan er Forføreren og Antichristen. 8 Giver Agt paa eder selv, at vi ikke skulle tabe, hvad vi ved vort Arbeide have erhvervet, men maae bekomme en fuld Løn. 9 Hver den, som afviger og ikke bliver i Christi Lærdom, haver ikke Gud; hvo, som bliver i Christi Lærdom, han haver baade Faderen og Sønnen. 10 Dersom Nogen kommer til eder og fører ikke denne Lærdom, saa annammer ham ikke tilhuse og byder ham ikke velkommen. 11 Thi hvo, som byder ham velkommen, bliver deelagtig i hans onde Gjerninger. 12 Endskjøndt jeg havde Meget at skrive til eder, har jeg ikke villet (det) med Papir og Blæk; men jeg haaber at komme til eder og tale mundtligen med eder, paa det vor Glæde maa vorde fuldkommen. 13 Din Søsters, den Udvalgtes, Børn hilse dig. Amen. 1 Den Ældste, til Cajus, den Elskelige, hvilken jeg elsker i Sandhed. 2 Du Elskelige! jeg ønsker, at du i Alt maa lide vel og være karsk, ligesom din Sjæl lider vel. 3 Thi jeg blev meget glad, der Brødrene kom og vidnede om din Sandhed, hvorledes du vandrer i Sandhed. 4 Jeg haver ingen større Glæde end denne, at jeg hører mine Børn vandre i Sandhed. 5 Du Elskelige! du gjør troligen det, som du gjør mod Brødrene og mod de Fremmede, 6 hvilke have vidnet for Menigheden om din Kjærlighed; og du vil gjøre vel, naar du befordrer deres Reise, saaledes som det er sømmeligt for Gud. 7 Thi for hans Navns Skyld ere de dragne ud, og de have Intet taget af Hedningerne. 8 Derfor ere vi skyldige at antage os Saadanne, paa det vi kunne blive Medarbeidere for Sandheden. 9 Jeg haver tilskrevet Menigheden; men Diotrephes, som vil gjerne være den Ypperste iblandt dem, antager os ikke. 10 Derfor naar jeg kommer, vil jeg erindre de Gjerninger, som han gjør, idet han med onde Ord bagvasker os, og ikke nøiet hermed, antager han selv ikke Brødrene, og dem, som ville, formener han det og udstøder dem af Menigheden. 11 Du Elskelige! efterfølg ikke det Onde, men det Gode. Hvo, som gjør Godt, er af Gud; men hvo, som gjør Ondt, haver ikke seet Gud. 12 Demetrius haver et godt Vidnesbyrd af Alle og af Sandheden selv; ogsaa vi vidne, og I vide, at vort Vidnesbyrd er sandt. 13 Jeg havde Meget at skrive, men jeg vil ikke skrive til dig med Blæk og Pen. 14 Men jeg haaber snart at see dig, og da skulle vi mundtligen tale sammen. 15 Fred være med dig. Vennerne hilse dig. Hils Vennerne, hver især!