Verse 3

Der alle Israels Børn saae Ilden nedfalde og Herrens Herlighed over Huset, da bøiede de sig ned med Ansigterne til Jorden mod Gulvet, og tilbade og takkede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig.

Referenced Verses

  • 2 Krøn 5:13 : 13 ja det skede, at de, som sang og basunede, vare som Een med at lade sig høre med een Røst til at love og takke, Herren, og da de opløftede Røsten med Basuner og med Cymbler og med (andre) Sanginstrumenter, og da de lovede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig, da blev Huset fyldt med en Sky, (som var) i Herrens Huus.
  • 2 Krøn 20:21 : 21 Og han raadførte sig med Folket og beskikkede Sangere for Herren og dem, som skulde love den hellige Majestæt, at, naar de droge ud frem for de Bevæbnede, da skulle de sige: Takker Herren, thi hans Miskundhed er evindelig.
  • Esra 3:11 : 11 Og de sang (mod hverandre), idet de lovede og takkede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig over Israel; og alt Folket raabte med et stort Frydeskrig, idet de lovede Herren, fordi Grundvolden til Herrens Huus var lagt.
  • Sal 95:6 : 6 Kommer, lader os tilbede og nedbøie os, lader os bøie Knæ for Herrens Ansigt, som os gjorde.
  • Sal 103:17 : 17 Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed til Børnebørn,
  • Sal 136:1-9 : 1 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig. 2 Takker den Guders Gud, thi hans Miskundhed er evindelig. 3 Takker den Herrers Herre, thi hans Miskundhed er evindelig; 4 han, som gjør store underlige Ting alene, thi hans Miskundhed er evindelig; 5 han, som gjorde Himlene med Forstand, thi hans Miskundhed er evindelig; 6 han, som udstrakte Jorden paa Vandet, thi hans Miskundhed er evindelig; 7 han, som gjorde de store Lys, thi hans Miskundhed er evindelig, 8 Solen til at regjere om Dagen, thi hans Miskundhed er evindelig, 9 Maanen og Stjernerne til at regjere om Natten, thi hans Miskundhed er evindelig; 10 han, som slog Ægypterne paa deres Førstefødte, thi hans Miskundhed er evindelig, 11 og udførte Israel midt ud fra dem, thi hans Miskundhed er evindelig, 12 med en stærk Haand og en udrakt Arm, thi hans Miskundhed er evindelig; 13 han, som deelte det røde Hav i Dele, thi hans Miskundhed er evindelig, 14 og lod Israel gaae midt igjennem det, thi hans Miskundhed er evindelig, 15 og udstødte Pharao og hans Hær i det røde Hav, thi hans Miskundhed er evindelig; 16 han, som førte sit Folk igjennem Ørken, thi hans Miskundhed er evindelig; 17 han, som slog store Konger, thi hans Miskundhed er evindelig, 18 og ihjelslog mægtige Konger, thi hans Miskundhed er evindelig, 19 Sihon, de Amoriters Konge, thi hans Miskundhed er evindelig, 20 og Og, Kongen i Basan, thi hans Miskundhed er evindelig, 21 og gav deres Land til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig, 22 sin Tjener Israel til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig; 23 han, som kom os ihu, der vi vare nedtrykte, thi hans Miskundhed er evindelig, 24 og udrev os fra vore Fjender, thi hans Miskundhed er evindelig; 25 han, som giver alt Kjød Spise, thi hans Miskundhed er evindelig. 26 Takker Himlenes Gud, thi hans Miskundhed er evindelig.
  • Jes 63:7 : 7 Jeg vil ihukomme Herrens Miskundheder, Herrens Priis, efter alt det, som Herren haver gjort imod os, og den megen Godhed imod Israels Huus, som han gjorde imod dem efter sin megen Barmhjertighed og efter sine Miskundheders Mangfoldighed.
  • Jer 33:11 : 11 Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst, (ja) deres Røst, som sige: Takker den Herre Zebaoth, fordi Herren er god, fordi hans Miskundhed er evindelig! (ja) deres, som bære Takoffer til Herrens Huus; thi jeg vil omvende Landets Fængsel som i Begyndelsen, sagde Herren.
  • Luk 1:50 : 50 Og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt mod dem, som ham frygte.
  • Hebr 7:24-25 : 24 men denne haver et uforgjængeligt Præstedømme, fordi han bliver til evig Tid; 25 hvorfor han og kan fuldkommeligen gjøre dem salige, som komme til Gud formedelst ham, efterdi han lever altid til at træde frem for dem.
  • 2 Mos 4:31 : 31 Og Folket troede; og der de hørte, at Herren besøgte Israels Børn, og at han havde seet deres Elendighed, da bøiede de sig og tilbade.
  • 3 Mos 9:24 : 24 Og Ild udkom fra Herrens Ansigt og fortærede paa Alteret Brændofferet og det Fede; og alt Folket saae det, og de frydede sig, og de faldt ned paa deres Ansigter.
  • 4 Mos 14:5 : 5 Men Mose og Aron faldt ned paa deres Ansigter, for Israels Børns ganske Menigheds Forsamlings Ansigt.
  • 4 Mos 16:22 : 22 Men de faldt ned paa deres Ansigter og sagde: Gud! som er alt Kjøds Aanders Gud, om den ene Mand vilde synde, vilde du derfor blive vred paa al Menigheden?
  • 1 Kong 18:39 : 39 Og alt Folket saae det, og de faldt ned paa deres Ansigter og sagde: Herren, han er Gud, Herren, han er Gud.
  • 1 Krøn 16:41 : 41 Og med dem vare Heman og Jeduthun og de Øvrige af de Udvalgte, som vare nævnede ved Navne, til at takke Herren, fordi hans Miskundhed varer evindelig.
  • 1 Krøn 29:20 : 20 Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.