Verse 11

Og Kongen af Assyrien førte Israel bort til Assyrien og satte dem i Halah og i Habor ved den Flod Gosan og i de Meders Stæder,

Referenced Verses

  • 1 Krøn 5:26 : 26 Og Israels Gud opvakte Phuls, Kongen af Assyriens, Aand, og Thilgath-Pilnesers, Kongen af Assyriens, Aand, og han bortførte de Rubeniter og Gaditer og den halve Manasse Stamme, og førte dem bort til Halah og Habor og Hara og til den Flod Gosan indtil denne Dag.
  • Jes 37:12 : 12 Have Hedningernes Guder friet dem, som mine Fædre fordærvede, nemlig Gosan og Charan og Rezeph og Edens Børn, som vare i Thelassar?
  • 2 Kong 17:6 : 6 I Hoseas niende Aar indtog Kongen af Assyrien Samaria og førte Israel bort til Assyrien; og han lod dem boe i Halah og i Habor ved den Flod Gosan og i de Meders Stæder.
  • 2 Kong 19:11 : 11 See du, du haver hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at de have ødelagt dem; og skulde du, du blive friet?
  • Hos 8:8-9 : 8 Israel er opslugt; nu ere de iblandt Hedningerne som et Kar, hvortil Ingen haver Lyst. 9 Thi de, de fore op til Assyrien, (til) et vildt Æsel, som var alene for sig; de (af) Ephraim betingede Bolere for Horeløn.
  • Hos 9:3 : 3 De skulle ikke blive i Herrens Land; men Ephraim skal drage igjen til Ægypten, og de skulle æde urene Ting i Assyrien.
  • Amos 5:1-3 : 1 Hører dette Ord, som jeg optager over eder, et Klagemaal (over eder), Israels Huus! 2 Israels Jomfru er falden, hun skal ikke opstaae mere; hun er forladt i sit Land, der er Ingen, som opreiser hende. 3 Thi saa sagde den Herre Herre: I den Stad, af hvilken udgaae Tusinde, skulle Hundrede blive tilovers, og i den, af hvilken Hundrede gaae ud, skulle blive Ti tilovers for Israels Huus.
  • Amos 5:6 : 6 Søger Herren, saa skulle I leve, at han skal ikke komme heftig over Josephs Huus som en Ild og fortære, og der skal Ingen være, som udslukker i Bethel;
  • Amos 5:25-27 : 25 Mon I have fremført mig Slagtoffere og Madoffere i Ørken i fyrretyve Aar, o Israels Huus? 26 Ja, I have baaret eders Molechs Hytte og Chiun, eders Billeder, eders Guders Stjerne, som I gjorde eder. 27 Og jeg vil bortføre eder (herfra) paa hiin Side Damascus, sagde Herren; Zebaoths Gud er hans Navn.
  • Apg 7:43 : 43 Og I bare Molochs Telt og Remphans, eders Guds Stjerne, de Billeder, som I have gjort for at tilbede dem; og jeg vil forflytte eder bort paa hiin Side Babylon.
  • Jes 7:8 : 8 Thi Damascus (skal være) Hoved i Syria, og Rezin Hoved i Damascus, og efter fem og tredsindstyve Aar skal Ephraim sønderbrydes, at (de skulle) ikke (mere være) et Folk.
  • Jes 8:4 : 4 Thi førend Barnet skal forstaae at raabe: min Fader, og: min Moder! skal man bortføre Damasci Gods og Samarias Bytte hen for Kongen af Assyriens Ansigt.
  • Jes 9:9-9 : 9 Og Folket altsammen, det skal fornemme (det), Ephraim og Indbyggerne i Samaria, thi de sige af Hovmodighed og stort Mod: 10 Teglstene ere faldne, men vi ville bygge med huggen Steen, Morbærtræer ere afhugne, men vi ville sætte Cedertræer derfor. 11 Thi Herren skal ophøie Rezins Modstandere over ham, og sætte hans Fjender tilsammen, 12 de Syrer fortil, og de Philister bagtil, og de skulle æde Israel med fuld Mund; i alt dette vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt. 13 Og Folket er ikke omvendt til den, som slaaer det, og de søge ikke den Herre Zebaoth. 14 Derfor haver Herren afhugget af Israel Hoved og Hale, Green og Siv paa een Dag. 15 En gammel og en anseelig Person, han er Hovedet, men en Prophet, som lærer Løgn, han er Halen. 16 Thi de, som prise dette Folk saligt, forføre det, og de, som ere priste salige derudi, opsluges. 17 Derfor kan Herren ikke glæde sig over dets unge Karle, og ei forbarme sig over dets Faderløse og dets Enker; thi hver er en Øienskalk og Ond, og hver Mund taler Daarlighed; i alt dette vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt. 18 Thi Ugudelighed brænder som en Ild, der fortærer Torne og Riis, og sætter Ild paa de forviklede (Qviste) i Skoven, og de fare op med en høi Røg. 19 Landet er formørket i den Herre Zebaoths Grumhed, og Folket er som det, der fortæres af Ild, de skulle ikke spare, den Ene den Anden. 20 Og der skal man skjære (i Stykker) paa den høire Side, og (dog) hungre, og der skal man æde paa den venstre Side, men de skulle (dog) ikke mættes; de skulle æde, hver sin Arms Kjød, 21 Manasse Ephraim, og Ephraim Manasse, de med hverandre (skulle være) imod Juda; i alt dette vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.
  • Jes 10:5 : 5 Vee Assur, (som er) min Vredes Riis! og min Fortørnelse er den Kjep, (som er) i deres Haand.
  • Jes 10:11 : 11 mon jeg ikke saa skal gjøre ved Jerusalem og ved dens Afguder, saasom jeg gjorde ved Samaria og ved dens Afguder?