Verse 8

Der er En eenlig og ikke selv anden, og haver hverken Søn eller Broder, dog er der ingen Ende paa alt hans Arbeide, og hans Øine mættes ikke af Rigdom, og (han siger ikke): Hvem arbeider jeg til og lader min Sjæl fattes det Gode? dette er ogsaa Forfængelighed, og det er en ond Møie.

Referenced Verses

  • Ordsp 27:20 : 20 Helvede og Fordærvelse kunne ikke mættes, saa kunne (og) Menneskens Øine ikke mættes.
  • Fork 1:8 : 8 Alle (disse) Ting ere møisommelige, Ingen kan udsige det; Øiet mættes ei af at see, og Øret fyldes ei af at høre.
  • Fork 1:13 : 13 Og jeg gav mit Hjerte til at randsage og at opsøge med Viisdom om alt det, som skeer under Himmelen; saadan ond Møie haver Gud givet Menneskens Børn at plage sig derudi.
  • 1 Mos 2:18 : 18 Og Gud Herren sagde: Det er ikke godt, at Mennesket er for sig alene; jeg vil gjøre ham en Hjælp, som skal være hos ham.
  • Sal 39:6 : 6 See, du haver sat mine Dage som en Haandbred, og min Livstid er som Intet for dig; visseligen, hvert Menneske er idel Forfængelighed, (hvor fast han end) staaer. Sela.
  • 1 Joh 2:16 : 16 Thi alt det, som er i Verden, Kjødets Lyst og Øinenes Lyst og et hoffærdigt Levnet, er ikke af Faderen, men af Verden.
  • Fork 4:9-9 : 9 (Saa er jo) bedre To end Een; thi de have en god Løn af deres Arbeide. 10 Thi dersom de falde, kan den Ene opreise sin Staldbroder; men vee den, som er ene! naar han falder, er der ingen Anden til at opreise ham. 11 Ogsaa, naar To ligge (sammen), da have de Varme, men hvorledes kan Een alene blive varm? 12 Og om Een vilde overvælde ham, kunde To staae imod ham; og den tredobbelte Traad sønderrives ikke hasteligen.
  • Fork 5:10 : 10 Hvor Godset bliver meget, ere Mange, som det æde; hvad for Nytte (er der da) for dem, som det eie, uden at deres Øine see (derpaa)?
  • Jes 5:8 : 8 Vee dem, som drage det ene Huus til det andet, som føie den ene Ager til den anden, indtil der ikke er mere Rum, at I kunne alene blive siddende midt i Landet.
  • Jes 44:19-20 : 19 Og Ingen tager sig til Hjerte, og der er hverken Kundskab eller Forstand, at (han skulde) sige: Jeg haver opbrændt Halvdelen deraf med Ild, og bagt ogsaa Brød paa Kul deraf, jeg haver stegt Kjød og ædet; skulde jeg (da) gjøre det Øvrige deraf til en Vederstyggelighed? skulde jeg falde paa Knæ for en Trægreen? 20 Han føder sig med Aske, (hans) Hjerte er bedraget, og det haver bøiet ham (af Veien), og han skal ikke redde sin Sjæl og ei sige: Er det ikke Bedrageri, som er gjort ved min høire Haand?
  • Jes 55:2 : 2 Hvi veie I Penge der, hvor ikke er Brød, og eders Arbeide der, hvor I ikke kunne mættes? hører mig nøie og æder det Gode, saa skal eders Sjæl forlyste sig med det Fede.
  • Jes 56:3-5 : 3 Og den Fremmedes Søn, som haver føiet sig til Herren, skal ikke sige: Herren skal vist skille mig fra sit Folk; og den Gildede skal ikke sige: See! jeg er et tørt Træ. 4 Thi saa sagde Herren til de Gildede, som ville holde mine Sabbater og udvælge det, som mig behager, og holde fast ved min Pagt: 5 Jeg vil og give dem en Plads i mit Huus og inden mine Mure, og et bedre Navn end Sønner og end Døttre; jeg vil give ham et evigt Navn, som ikke skal Udryddes.
  • Hab 2:5-9 : 5 Og efterdi at Viindrankeren er utro, (og er) en stolt Mand, saa vil han ikke blive i (sin) Bolig; thi han udvider sin Sjæl som Helvede, og han er som Døden, der kan ikke mættes, og vil sanke til sig alle Hedningerne, og samle til sig alle Folkene. 6 Mon ikke disse allesammen skulle optage et Ordsprog over ham, og mørke Talers Udlæggelse om ham? og (hver) skal sige: Vee den, som formerer (det, som hører) ham ikke til — hvor længe (skal det vare)? — og den, som besværer sig med tykt Dynd. 7 Skulde de ikke hasteligen opstaae, som skulle bide dig, og de opvaagne, som skulle ruste dig? og skulde du (ikke) blive dem til Rov? 8 Fordi du haver røvet mange Hedninger, skulle alle de, som ere tilovers af Folkene, røve dig, for Menneskers Blods Skyld og Vold imod Landet, (ja) imod Staden og Alle, som boe deri. 9 Vee den, som er gjerrig med en ond Gjerrighed for sit Huus, at han kan sætte sin Rede i det Høie, for at redde sig fra Ulykkens Vold!
  • Matt 11:28 : 28 Kommer hid til mig, Alle, som arbeide og ere besværede! og jeg vil give eder Hvile.
  • Luk 12:20 : 20 Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræve de din Sjæl af dig; men hvem skal det tilhøre, som du haver beredt?
  • 1 Mos 15:2-3 : 2 Og Abram sagde: Herre, Herre, hvad vil du give mig, og jeg, jeg gaaer hen foruden Børn? og den, der staaer mit Huus for, er den Elieser af Damascus. 3 Og Abram sagde (fremdeles): See, mig haver du ingen Afkom givet; og see, min Børnede arver mig.
  • Fork 2:23 : 23 Thi alle hans Dage ere (idel) Smerte, og hans Møie er Græmmelse, ogsaa om Natten haver hans Hjerte ikke Rolighed; dette samme er ogsaa Forfængelighed.