Verse 12

Naar du tager Hovedsummen paa Israels Børn, naar de i Tal opregnes, da skal hver give Herren sin Sjæls Forligelse, naar man tæller dem, at ingen Plage skal komme paa dem, naar man tæller dem.

Referenced Verses

  • 4 Mos 31:50 : 50 Derfor offre vi Herrens Offer, hver, som haver fundet Guldkar, Armsmykker og Armbaand, Fingerringe, Ørenringe og Brystbælter, til at gjøre Forligelse for vore Sjæle for Herrens Ansigt.
  • Sal 49:7 : 7 de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom.
  • Matt 20:28 : 28 Ligesom Menneskens Søn er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og at give sit Liv til en Igjenløsning for Mange.
  • 2 Mos 38:25-26 : 25 Men Sølvet, (som gaves) af dem, som vare talte i Menigheden, var hundrede Centner og tusinde og syv hundrede og fem og halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel. 26 En Beka for hvert Hoved, det er en halv Sekel, efter Helligdommens Sekel, af hver den, som gik over til de Talte, fra tyve Aar gammel og derover, af sex hundrede Gange tusinde, og tre tusinde og fem hundrede og halvtredsindstyve.
  • 4 Mos 1:2-5 : 2 Tager Hovedsum paa den ganske Israels Børns Menighed, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnes Tal, alt Mandkjøn, Hoved for Hoved; 3 fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kan uddrage i Strid udi Israel; I skulle tælle dem efter deres Hære, du og Aron. 4 Og med eder skal være en Mand for hver Stamme, en Mand, som er Hoved for sine Fædres Huus 5 Og disse ere Mændenes Navne, som skulle staae hos eder: for Ruben, Elizur, Schedeurs Søn;
  • 4 Mos 26:2-4 : 2 Tager Hovedsum af al Israels Børns Menighed, fra tyve Aar gamle og derover, efter deres Fædres Huus, paa hver, som kan uddrage i Strid udi Israel. 3 Og Mose og Eleasar, Præsten, talede med dem paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen mod Jericho, og sagde: 4 (Tæller dem) fra tyve Aar gamle og derover, ligesom Herren haver befalet Mose og Israels Børn, dem, som vare uddragne af Ægypti Land.
  • Mark 10:45 : 45 Thi og Menneskens Søn er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og at give sit Liv til en Igjenløsnings Betaling for Mange.
  • 1 Tim 2:6 : 6 som gav sig selv til en Gjenløsnings Betaling for Alle, et Vidnesbyrd i sine beleilige Tider;
  • 1 Pet 1:18-19 : 18 vidende, at I ikke med forkrænkelige Ting, Sølv eller Guld, ere forløste fra eders forfængelige Omgjængelse, som Fædrene have overantvordet eder, 19 men med Christi dyrebare Blod, som et ustraffeligt og lydeløst Lams,
  • 2 Sam 24:1-9 : 1 Og Herrens Vrede blev ved at optændes imod Israel, og han tilskyndte David iblandt dem og sagde: Gak, tæl Israel og Juda. 2 Og Kongen sagde til Joab, Stridshøvedsmanden, som var hos ham: Kjære, gak omkring i alle Israels Stammer fra Dan og indtil Beershaba, og tæller Folket, at jeg kan vide Folkets Tal. 3 Og Joab sagde til Kongen: Gid Herren din Gud vilde lægge til dette Folk, som disse og disse ere, hundrede Gange (saa mange), og min Herre Kongens Øine maatte see det; men hvorfor har min Herre Kongen Lyst til denne Gjerning? 4 Men Kongens Ord fik Overhaand imod Joab og imod Høvedsmændene for Herren; saa drog Joab ud og Høvedsmændene for Hæren fra Kongens Ansigt til at tælle Folket Israel. 5 Og de gik over Jordanen, og de leirede sig i Aroer paa den høire Side af Staden, som ligger midt i Gads Bæk, og ved Jaeser. 6 Og de kom til Gilead og til det nedre Land, (som var) nyligen (indtaget); og de kom til Dan-Jaan og trindt omkring til Zidon. 7 Og de kom til den faste (Stad) Tyrus og til alle de Heviters og de Cananiters Stæder; og de gik ud imod Sønden udi Juda til Beershaba. 8 Og de gik omkring i alt Landet, og kom, der ni Maaneder og tyve Dage vare tilende, til Jerusalem. 9 Og Joab overgav Tallet paa Folket, som var talt, til Kongen; og der vare i Israel otte hundrede tusinde stridbare Mænd, som uddroge Sværd, og Judæ Mænd vare fem hundrede tusinde Mænd. 10 Da slog Davids Hjerte ham, efterat han havde talt Folket, og David sagde til Herren: Jeg haver saare syndet i det, jeg haver gjort, og nu Herre! Kjære, borttag din Tjeners Misgjerning; thi jeg handlede meget daarligen. 11 Og der David stod op om Morgenen, da skede Herrens Ord til Gad, Propheten, Davids Seer, og han sagde: 12 Gak og siig til David: Saa sagde Herren: Jeg lægger dig tre Ting for; udvælg dig een af dem, den vil jeg gjøre dig. 13 Og Gad kom til David og gav ham det tilkjende, og han sagde til ham: Skal der komme dig syv Aars Hunger i dit Land, eller (vil du), at du skal flye tre Maaneder for dine Fjenders Ansigt, og han skal forfølge dig, eller (vil du), at der skal være tre Dage Pestilentse i dit Land? viid nu og see, hvad Svar jeg skal sige til den igjen, som mig sendte. 14 Og David sagde til Gad: Jeg er saare angest; Kjære, lad os falde i Herrens Haand, thi hans Barmhjertigheder ere store, men jeg vil ikke falde i Menneskens Haand. 15 Saa lod Herren Pestilentse komme i Israel fra Morgenen og indtil den bestemte Tid; og der døde af Folket fra Dan og indtil Beershaba halvfjerdsindstyve tusinde Mænd.
  • 1 Krøn 21:12 : 12 enten Hunger i tre Aar, eller og Nederlag for dine Modstanderes Ansigt tre Maaneder, og at dine Fjenders Sværd skal naae (dig), eller (at) Herrens Sværd, det er Pestilentse, (skal være) tre Dage udi Landet, og at Herrens Engel skal fordærve i alt Israels Landemærke; saa see nu til, hvad Svar jeg skal sige til den igjen, som mig udsendte.
  • 1 Krøn 21:14 : 14 Saa lod Herren Pestilentse komme i Israel, og der faldt af Israel halvfjerdsindstyve tusinde Mænd.
  • 1 Krøn 27:24 : 24 Joab, Zerujas Søn, havde begyndt at tælle, men fuldendte det ikke, fordi der blev en Vrede derfor over Israel; og Tallet kom ikke op i Kong Davids daglige Handelers (Bogs) Tal.
  • 2 Krøn 24:6 : 6 Da kaldte Kongen ad Jojada, den Ypperstepræst, og sagde til ham: Hvorfor agter du ikke paa Leviterne, at de indføre af Juda og Jerusalem det Paalæg, som Mose, Herrens Tjener, og Israels Menighed (beskikkede), til Vidnesbyrdets Paulun?
  • Job 33:24 : 24 saa skal han forbarme sig over ham og sige: Forløs ham, at han ikke farer ned i Fordærvelsen; jeg haver fundet en Forsoning.
  • Job 36:18 : 18 (Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).