Verse 6

Han stod og maalte Landet, han saae til og kom Hedningerne til at springe, og evige Bjerge bleve adspredte, de evige Høie bøiede sig; hans Gange ere evige.

Referenced Verses

  • 5 Mos 33:15 : 15 og af de ældgamle Bjerges ypperlige (Frugt), og af de evige Høies kostelige (Frugt),
  • 1 Mos 49:26 : 26 Din Faders Velsignelser ere mægtigere end mine Forfædres Velsignelser, indtil de evige Høies Grændser; de skulle komme paa Josephs Hoved og paa hans Isse, som er adskilt iblandt sine Brødre.
  • Nah 1:5 : 5 Bjergene skjælve for ham, og Høiene smelte, og Jorden hæver sig for hans Ansigt, og Jorderige og Alle, som boe derpaa.
  • Hab 3:10 : 10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.
  • Sak 14:4-5 : 4 Og hans Fødder skulle paa den samme Dag staae paa Oliebjerget, som er lige for Jerusalem mod Østen, og Oliebjerget skal revne midt ad fra Østen og til Vesten, (at der skal blive) en saare stor Dal, og Halvdelen af Bjerget skal vige mod Norden, og den (anden) halve Deel deraf mod Sønden. 5 Da skulle I flye til mine Bjerges Dal, thi Bjergenes Dal skal naae til Azal, og I skulle flye, ligesom I flyede for Jordskjælvet i Ussias, Judæ Konges, Dage, og Herren min Gud skal komme, (og) alle Hellige med dig.
  • Matt 24:35 : 35 Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.
  • Luk 1:50 : 50 Og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt mod dem, som ham frygte.
  • Apg 17:26 : 26 og han haver gjort, at al Menneskens Slægt af eet Blod boer paa den ganske Jordens Kreds, og haver bestemt (dem) forordnede Tider og visse Grændser for deres Bolig,
  • Hebr 13:8 : 8 Jesus Christus er igaar og idag den Samme, ja til evig Tid.
  • 2 Mos 15:17 : 17 Du skal føre dem ind og plante dem paa din Arvs Bjerg; du haver gjort en Bolig, hvorudi du vilde boe, o Herre! en Helligdom, Herre, have dine Hænder beredt.
  • 2 Mos 21:31 : 31 Enten den stanger en Søn, eller den stanger en Datter, da skal ham skee efter denne Dom.
  • 4 Mos 34:1-9 : 1 Og Herren talede til Mose og sagde: 2 Byd Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme til Canaans Land, da skal dette være det Land, som eder skal falde til Arv, (nemlig) Canaans Land med sine Grændser. 3 Og det søndre Hjørne skal være eder fra den Ørk Zin ved Edoms Side, og eders Landemærke skal være i Sønden fra Enden paa det salte Hav, imod Østen. 4 Og Landemærket skal gaae for eder omkring fra Sønden for Opgangen til Akrabbim, og gaae igjennem til Zin, og dets Udgang skal være til Sønden for Kades-Barnea, og det skal gaae ud til Hasar-Adar, og gaae over til Azmon. 5 Og Landemærket skal gaae omkring fra Azmon til Ægypti Bæk, og Udgangen derpaa skal være til Havet. 6 Og (angaaende) Landemærket imod Vesten, da skal det store Hav være eder et Landemærke; dette skal være eders Landemærke imod Vesten. 7 Og dette skal være eder Landemærket imod Norden: I skulle sætte Grændse for eder fra det store Hav til det Bjerg Hor. 8 Fra det Bjerg Hor skulle I sætte Grændse, indtil man kommer til Hamath, og Landemærkets Udgang skal være til Zedad. 9 Og Landemærket skal gaae ud til Siphron, og dets Udgang skal være ved Hasar-Enan; dette skal være eders Landemærke imod Norden. 10 Og I skulle maale eders Landemærke imod Østen, fra Hasar-Enan til Sepham. 11 Og Landemærket skal gaae ned fra Sepham til Ribla, til Østen for Ain, og Landemærket skal gaae ned og røre ved Siden af Cinnereths Hav imod Østen. 12 Og Landemærket skal gaae ned til Jordanen, og dets Udgang skal være ved det salte Hav; dette skal være eder Landet med sine Grændser trindt omkring. 13 Og Mose bød Israels Børn og sagde: Dette er det Land, som I skulle tage eder til Arv ved Lod, hvilket Herren befoel at give de ni Stammer og den halve Stamme. 14 Thi de Rubeniters Børns Stamme efter deres Fædres Huus, og de Gaditers Børns Stamme efter deres Fædres Huus, de have faaet, og Manasse halve Stamme, de have faaet deres Arv. 15 De to Stammer og den halve Stamme, de have faaet deres Arv paa denne Side Jordanen mod Jericho, foran mod Østen. 16 Og Herren talede til Mose og sagde: 17 Disse ere Navnene paa de Mænd, som skulle dele eder Landet til Arv: Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn. 18 Og en Fyrste af (hver) Stamme skulle I tage til at dele Landet til Arv. 19 Og disse ere Navnene paa de Mænd: Af Judæ Stamme, Caleb, Jephunne Søn; 20 og af Simeons Børns Stamme, Semuel, Ammihuds Søn; 21 af Benjamins Stamme, Elidad, Chislons Søn; 22 og af Dans Børns Stamme, en Fyrste, Bukki, Jogli Søn; 23 af Josephs Børn: af Manasse Børns Stamme, en Fyrste, Hanniel, Ephods Søn; 24 og af Ephraims Børns Stamme, en Fyrste, Kemuel, Siphthans Søn; 25 og af Sebulons Børns Stamme, en Fyrste, Elizaphem, Parnaks Søn; 26 og af Isaschars Børns Stamme, en Fyrste, Paltiel, Asans Søn; 27 og af Asers Børns Stamme, en Fyrste, Achihud, Selomi Søn; 28 og af Naphthali Børns Stamme, en Fyrste, Pedahel, Ammihuds Søn. 29 Disse ere de, som Herren bød at dele Arv imellem Israels Børn i Canaans Land.
  • 5 Mos 32:8 : 8 Der den Høieste uddeelte Arv iblandt Folkene, der han adskilte Menneskens Børn, da satte han Folkenes Landemærker efter Israels Børns Tal.
  • Jos 10:42 : 42 Og Josva indtog alle disse Konger med deres Land paa eengang; thi Herren, Israels Gud, stred for Israel.
  • Jos 11:18-23 : 18 Josva førte mange Aar Krig imod alle disse Konger. 19 Der var ikke en Stad, som gjorde Fred med Israels Børn, uden de Heviter, som boede i Gibeon; de indtoge Alt med Krig. 20 Thi det skede af Herren, at de forhærdede deres Hjerte, at møde Israel med Krig, at han skulde ødelægge dem, at dem skulde ikke bevises Naade, men at han skulde fordærve dem, som Herren bød Mose. 21 Og Josva kom paa den samme Tid, og udryddede de Anakim af Bjerget, af Hebron, af Debir, af Anab og af alle Judæ Bjerge og af alle Israels Bjerge; Josva ødelagde dem med deres Stæder. 22 Der blev Ingen tilovers af Anakim i Israels Børns Land; uden i Assa, i Gath og i Asdod bleve de tilovers. 23 Og Josva indtog alt Landet efter alt det, som Herren havde talet til Mose, og Josva gav Israel det til Arv efter deres Afdelinger, til deres Stammer; og Landet hvilede fra Krig.
  • Dom 5:5 : 5 Bjergene fløde for Herrens Ansigt, (ja) Sinai selv for Herrens, Israels Guds, Ansigt.
  • Neh 9:22-24 : 22 Og du gav dem Riger og Folk, og delede dem i (hvert) Hjørne, og de eiede Sihons Land, nemlig Hesbons Konges Land og Ogs, Basans Konges, Land. 23 Og du formerede deres Børn som Stjerner paa Himmelen, og førte dem til det Land, som du havde tilsagt deres Fædre, at de skulde komme og indtage det til Eiendom. 24 Og Sønnerne kom og indtoge Landet til Eiendom, og du ydmygede Landets Indbyggere, Cananiterne, for deres Ansigt, og gav dem og deres Konger og Folket i Landet i deres Haand, at de kunde gjøre med den: efter deres Villie.
  • Sal 68:16 : 16 Guds Bjerg er (som) Basans Bjerg, det Bjerg (fuldt) med Høie er (som) Basans Bjerg.
  • Sal 90:2 : 2 Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, ja fra Evighed til Evighed er du, Gud.
  • Sal 103:17 : 17 Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed til Børnebørn,
  • Sal 114:4-7 : 4 Bjergene sprang som Vædere, Høiene som unge Lam. 5 Hvad (skadede) dig, du Hav, at du flyede, du Jordan, at du løb tilbage? 6 I Bjerge, at I sprang som Vædere, I Høie, som unge Lam? 7 Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.
  • Sal 135:8-9 : 8 han, som slog de Førstefødte i Ægypten, baade Mennesker og Dyr. 9 Han sendte Tegn og underlige Ting midt i dig, Ægypten, paa Pharao og paa alle hans Tjenere, 10 han, som slog mange Folk og ihjelslog stærke Konger, 11 Sihon, de Amoriters Konge, og Og, Kongen i Basan, og alle Riger i Canaan, 12 og gav deres Land til Arv, Israel, sit Folk, til Arv.
  • Jes 51:6 : 6 Opløfter eders Øine til Himlene, og seer ned til Jorden nedentil; thi Himlene skulle forsvinde som en Røg, og Jorden ældes som et Klædebon, og dens Indbyggere døe som det; men min Salighed skal blive evindelig, og min Retfærdighed skal ikke brydes.
  • Jes 51:8 : 8 Thi Møl skal æde dem ligesom et Klædebon, og en Orm skal æde dem ligesom Uld; men min Retfærdighed skal blive evindeligen, og min Salighed fra Slægt til Slægter.
  • Jes 64:1-3 : 1 Ligesom Ild optænder det, der smeltes, (ligesom) Ild kommer Vand til at syde, — for at lade dine Fjender kjende dit Navn, (og) Hedningerne skulle bæve for dit Ansigt. 2 Du gjorde (fordum) underlige Ting, hvilke vi ikke forventede; du nedfoer, Bjerge bortfløde for dit Ansigt. 3 Og de hørte det ikke fra gammel (Tid), de fornam det ikke med Øret; intet Øie haver seet det, uden du, O Gud! det, han skal gjøre ved den, som bier efter ham.
  • Mika 5:8 : 8 Din Haand skal ophøies over dine Modstandere, og alle dine Fjender skulle udryddes.