Verse 8

alle Ting lagde du under hans Fødder. Idet han altsaa underlagde ham alle Ting, undtog han Intet, som jo er ham underlagt; dog see vi endnu ikke alle Ting at være ham underlagte.

Referenced Verses

  • Sal 8:6 : 6 Og du haver ladet ham lidet blive ringere end Englene, men du skal krone ham med Ære og Hæder.
  • 1 Kor 15:27 : 27 Thi han haver lagt alle Ting under hans Fødder. Men naar han siger, at alle Ting ere (ham) underlagte, da er det aabenbart, at (det er) ham undtagen, som haver underlagt ham alle Ting.
  • Ef 1:21-22 : 21 langt over alt Fyrstendom og Myndighed og Magt og Herredom og alt Navn, som nævnes, ikke alene i denne Verden, men ogsaa i den tilkommende, 22 og lagde Alt under hans Fødder, og satte ham til Hoved over Alting for Menigheden,
  • Joh 13:3 : 3 da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænderne, og at han udkom fra Gud og gik hen til Gud,
  • 1 Kor 15:24-25 : 24 Derefter (kommer) Enden, naar han haver overantvordet Gud og Faderen Riget, naar han faaer tilintetgjort alt Fyrstendømme og al Vælde og Magt. 25 Thi ham bør det at regjere, indtil han faaer lagt alle Fjender under sine Fødder.
  • Job 30:1-9 : 1 Men nu lee de ad mig, (som ere) yngre af Aar end jeg, hvis Fædre jeg havde foragtet at sætte ved mine Faarehunde. 2 Ja, hvortil var deres Hænders Kraft mig (tjenlig)? den var forgaaet hos dem ved Alderdom. 3 (De, som vare) eenlige for Mangel og for Hunger, ja, som flyede til tørre (Steder), til Mørkhed, til øde og ødelagte (Stæder), 4 de, som oprykkede Katoste ved en Busk, og Enebærtræers Rødder var deres Brød, 5 de uddreves midt derfra, man skreg mod dem som mod en Tyv. 6 (De gave sig) til Kløfter i Dalene til at boe udi, til Huler i Jorden og Klipperne. 7 Imellem Buskene skrydede de, de samledes under Nelder, 8 (de, som vare) en Daares Børn, ja den Navnløses Børn, som vare udjagne af Landet. 9 Men nu er jeg bleven deres Strængeleg, og maa være dem til Snak. 10 De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte i mit Ansigt. 11 Thi han haver løst min Sele og plaget mig, derfor have de kastet Bidselet af for mit Ansigt. 12 De staae op paa den høire Side, (der ere som) en ung Dreng, de udstøde mine Fødder, og de bane deres Fordærvelses Veie imod mig.
  • Job 41:1-9 : 1 Der er Ingen (saa) grum, at han tør opvække den, og hvo er da den, der vilde bestaae for mit Ansigt? 2 Hvo er kommen mig tilforn, at jeg skulde betale (ham det)? hvad der er under al Himmelen, det er mit. 3 Jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens store Styrkes Beskaffenhed og dens Skikkelses Yndelighed. 4 Hvo haver opslaaet Overdelen af dens Klæder? hvo tør komme med dobbelt Bidsel (til den)? 5 Hvo haver opladt dens Ansigts Døre? dens Tænder ere forfærdelige trindt omkring. 6 (Dens) stærke Skjolde ere prægtige, (hvert af dem) er tillukket (som) med et fast Segl. 7 Det ene er (saa) nær ved det andet, at der ikke kan komme Veir imellem dem. 8 De hænge, det ene ved det andet, de fatte sig (tilhobe) og adskilles ikke (fra hverandre). 9 Dens Nysen gjør (hver Gang), at der skinner et Lys, og dens Øine ere som Morgenrødens Øienlaage. 10 Af dens Mund fare Blus, (ja) gloende Gnister udfare. 11 Af dens Næsebor udgaaer Røg som af en sydende Gryde og Kjedel. 12 Dens Aande kan stikke Ild paa Kul, og en Lue udgaaer af dens Mund. 13 I dens Hals bliver Styrke varagtig, og Angest hopper for ved den. 14 Dens Kjøds Stykker hænge ved (hverandre); det er fast paa den, det kan ikke bevæges. 15 Dens Hjerte er fast som en Steen, ja fast som et Stykke af den underste (Møllesteen). 16 For dens Høihed grue de Stærke; fordi den sønderbryder (Alt), rense de sig fra Synd. 17 Antaster (Nogen) den med Sværd, (da) bestaaer det ikke, (ei heller) Spyd, Kastegevær eller Pantser. 18 Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ. 19 Der skal ingen Piil jage den paa Flugt, Slyngestene ere blevne forvandlede for den til Halm. 20 Skud agtes som Halm, og den leer ad det bævende Glavind. 21 Der ere skarpe Skaar under den, den strøer spidse (Stene under sig) paa Dynd. 22 Den gjør, at det Dybe syder som en Gryde, den gjør Havet som en Salve. 23 Den gjør, at Stien skinner efter den, saa man maatte holde Afgrunden for graa. 24 Der er Ingen, som kan lignes ved den paa Jorden, den, som er skabt (til at være) uden Rædsel. 25 Den seer (ned paa) alt Høit, den er en Konge over alle Hovmodige.
  • Sal 2:6 : 6 Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.
  • Dan 7:14 : 14 Og han gav ham Magt og Ære og Rige, at alle Folk, Almue og Tungemaal skulde ære ham; hans Herredømme er et evigt Herredømme, som ikke forgaaer, og hans Rige, som ikke skal fordærves.
  • Matt 28:18 : 18 Og Jesus traadte frem, talede med dem og sagde: Mig er given al Magt i Himmelen og paa Jorden.
  • Joh 3:35 : 35 Faderen elsker Sønnen og haver givet alle Ting i hans Haand.
  • Fil 2:9-9 : 9 Derfor haver og Gud høit ophøiet ham og skjenket ham et Navn, som er over alt Navn; 10 saa at i det Navn Jesus skal hvert Knee bøie sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden, 11 og hver Tunge skal bekjende, at Jesus Christus er en Herre til Gud Faders Ære.
  • Hebr 2:5 : 5 Thi Engle underlagde han ikke det vordende Jorderige, om hvilket vi tale.
  • 1 Pet 3:22 : 22 som, efterat han er faren til Himmelen, er hos Guds høire Haand, og Englene og Magterne og Kræfterne ere ham underlagte.
  • Åp 1:5 : 5 og fra Jesu Christo, det tro Vidne, den Førstefødte af de Døde og den Jordens Kongers Fyrste, som os elskede og aftvættede os fra vore Synder med sit Blod,
  • Åp 1:18 : 18 Frygt ikke! Jeg er den Første og den Sidste og den Levende; og jeg var død, og see, jeg er levende i al Evighed! Amen. Og jeg haver Helvedes og Dødens Nøgler.
  • Åp 5:11-13 : 11 Og jeg saae, og hørte mange Engles Røst omkring Thronen og Dyrene og de Ældste; og deres Tal var titusinde Gange Titusinde, og tusinde Gange Tusinde, 12 der sagde med høi Røst: Lammet, som er slagtet, er værdigt til at annamme Magt og Rigdom og Viisdom og Styrke og Priis og Ære og Velsignelse! 13 Og hver Skabning, som er i Himmelen og paa Jorden og under Jorden og i Havet, de Ting, som ere, og Alt hvad der er i dem, hørte jeg sige: Ham, som sidder paa Thronen, og Lammet være Velsignelsen og Prisen og Æren og Kraften i al Evighed!
  • Hebr 1:13 : 13 Men til hvilken af Englene sagde han nogen Tid: Sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til en Skammel for dine Fødder?