Verse 15

Og jeg, jeg tugtede (dem vel), og jeg bestyrkede deres Arme, men de tænkte Ondt imod mig.

Referenced Verses

  • Nah 1:9 : 9 Hvad ville I tænke imod Herren? han gjør en Ende (derpaa); Nøden skal ikke komme to Gange.
  • Apg 4:25 : 25 som haver sagt ved Davids, din Tjeners, Mund: Hvorfor fnysede Hedningerne og grundede Folkene paa forfængelige Raad?
  • Rom 1:21 : 21 Thi enddog de kjendte Gud, saa ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men bleve forfængelige i deres Tanker, og deres uforstandige Hjerte blev formørket.
  • 2 Kor 10:5 : 5 idet vi forstyrre Anslag og al Høihed, som opløfter sig imod Guds Kundskab, og tage al Tanke til Fange under Christi Lydighed,
  • Hebr 12:5 : 5 og I have glemt den Formaning, der taler til eder, som til Børn: Min Søn! agt ikke Herrens Revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham;
  • Åp 3:19 : 19 Hvilkesomhelst jeg elsker, dem straffer og tugter jeg; vær derfor nidkjær og omvend dig.
  • 2 Kong 13:5 : 5 Og Herren gav Israel en Frelser, og de slap frie for at være under de Syrers Magt; og Israels Børn boede i deres Pauluner som tilforn.
  • 2 Kong 13:23 : 23 Men Herren var dem naadig og forbarmede sig over dem, og vendte sig til dem for sin Pagts Skyld med Abraham, Isak og Jakob, og vilde ikke fordærve dem, og bortkastede dem ikke fra sit Ansigt indtil nu.
  • 2 Kong 14:25-27 : 25 Han indtog igjen Israels Landemærke, fra man kommer fra Hamath indtil Havet ved den slette Mark, efter Herrens, Israels Guds, Ord, som han talede formedelst sin Tjener Jonas, Amithai Søn, den Prophet, som var af Gath-Hepher. 26 Thi Herren saae Israels Elendighed, som var saare bitter, ja (at baade) den Beholdne var Intet, og den Efterladte var Intet, og (at der var) ingen Hjælper for Israel. 27 Og Herren havde ikke sagt, at han vilde udslette Israels Navn under Himmelen; men han frelste dem ved Jeroboams, Joas Søns, Haand.
  • Job 5:17 : 17 See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.
  • Sal 2:1 : 1 Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?
  • Sal 62:3 : 3 Han er aleneste min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, at jeg skal ikke rokkes meget.
  • Sal 94:12 : 12 Salig er den Mand, som du, Herre! tugter, og den, du lærer af din Lov,
  • Sal 106:43-45 : 43 Han friede dem mange Gange; men de, de forbittrede (ham) med deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgjerningers Skyld. 44 Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab. 45 Og han kom sin Pagt ihu, dem (til Bedste), og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
  • Ordsp 3:11 : 11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.
  • Jer 17:9 : 9 Hjertet er bedrageligt, mere end alle Ting, og det er ulægeligt; hvo kan kjende det?