Verse 15

Al deres Ondskab er i Gilgal, thi der haver jeg hadet dem for deres Idrætters Ondskabs Skyld, jeg vil udstøde dem af mit Huus, jeg vil ikke blive ved at elske dem, alle deres Fyrster ere modvillige.

Referenced Verses

  • Hos 4:15 : 15 Vil du, Israel, bedrive Horeri, saa gjøre dog Juda sig ikke skyldig; og kommer ikke til Gilgal, og gaaer ikke op til Beth-Aven, og sværger ikke: (Saa sandt som) Herren lever.
  • Hos 12:11 : 11 Og jeg vil tale til Propheterne, og jeg vil formere Syner, og jeg vil give Lignelser ved Propheterne.
  • Jes 1:23 : 23 Dine Fyrster ere modvillige og Tyvenes Staldbrødre, de elske alle Skjenk og jage efter Gaver; de ville ikke skaffe en Faderløs Ret, og Enkens Sag maa ikke komme for dem.
  • Jer 3:8 : 8 Og jeg saae, da jeg for alle de Sagers Skyld, i hvilke den forvendte Israel havde bedrevet Hor, lod hende fare og gav hende hendes Skilsmissebrev, at den troløse Juda, hendes Søster, ikke frygtede, men gik bort og bedrev ogsaa Horeri.
  • Jer 5:5 : 5 Jeg vil gaae til de Store og tale med dem, thi de, de vide Herrens Vei, deres Guds Ret; men de, de havde tilhobe sønderbrudt Aaget, sønderslidt Baandene.
  • Jer 11:15 : 15 Hvad haver min Elskelige (at gjøre) i mit Huus? efterdi hun bedriver skjændelige Ting med Mange, og (de, som offre) det hellige Kjød, ere henfarne fra dig; thi (naar) du gjør Ondt, da fryder du dig.
  • Jer 33:24-26 : 24 Haver du ikke seet, hvad dette Folk talede og sagde: (Der vare) to Slægter, som Herren havde udvalgt, og han haver forkastet dem; og de foragte mit Folk, som om det skulde ikke ydermere være et Folk for deres Ansigt. 25 Saa sagde Herren: Dersom min Pagt med Dag og Nat ikke bliver ved, og (om) jeg ikke haver sat Himmelens og Jordens Skikke, 26 da vil jeg ogsaa forkaste Jakobs og Davids, min Tjeners, Sæd, saa jeg ikke tager af hans Sæd dem, som skulle herske over Abrahams, Isaks og Jakobs Sæd; thi jeg vil omvende deres Fængsel og forbarme mig over dem.
  • Esek 22:27 : 27 Dens Fyrster midt derudi ere som Ulve, der røve Rov, til at udøse Blod, at omkomme Sjæle, for at drive Gjerrighed.
  • Esek 23:18 : 18 Og hun aabenbarede sit Horeri, og aabenbarede sin Blusel, og min Sjæl blev dragen fra hende, ligesom min Sjæl var dragen fra hendes Søster.
  • Hos 1:6 : 6 Og hun undfangede atter og fødte en Datter, og han sagde til ham: Kald hendes Navn Lo-Rychama; thi jeg vil ikke ydermere forbarme mig over Israels Huus, dog jeg vil i sin Tid vist tilgive dem.
  • Hos 1:9 : 9 Og han sagde: Kald hans Navn Lo-Ammi; thi I ere ikke mit Folk, og jeg, jeg vil ikke være eders.
  • Hos 3:4 : 4 Thi Israels Børn skulle blive mange Dage uden Konge og uden Fyrste, og uden Offer og uden Støtte, og uden Livkjortel og (uden) Billeder.
  • Hos 4:9 : 9 Derfor, ligesom Folket, saa skal Presten være, og jeg vil hjemsøge dets Veie over det, og betale det sine Idrætter.
  • 3 Mos 26:30 : 30 Og jeg vil fordærve eders Høie og udrydde eders Billeder, og kaste eders døde Kroppe ovenpaa eders stygge Afguders døde Kroppe, og min Sjæl skal væmmes ved eder.
  • Jos 4:19-24 : 19 Og Folket steg op af Jordanen paa den tiende (Dag) i den første Maaned, og de leirede sig i Gilgal ved den Ende, som er Østen for Jericho. 20 Og de samme tolv Stene, som de toge af Jordanen, opreiste Josva i Gilgal. 21 Og han sagde til Israels Børn, sigende: Naar eders Børn spørge deres Fædre herefter og sige: Hvad (betyde) disse Stene? 22 da skulle I kundgjøre eders Børn det og sige: Israel gik paa det Tørre igjennem denne Jordan. 23 Thi Herren eders Gud tørrede Jordanens Vand for eders Ansigt, indtil I kom over, ligesom Herren eders Gud gjorde med det røde Hav, hvilket han tørrede for vort Ansigt, indtil vi kom over; 24 at alle Folk paa Jorden skulle kjende Herrens Haand, at den er stærk; at I skulle frygte Herren eders Gud alle Dage.
  • Jos 5:2-9 : 2 Paa den samme Tid sagde Herren til Josva: Gjør dig Steenknive, og omskjær Israels Børn igjen anden Gang. 3 Da gjorde Josva sig Steenknive og omskar Israels Børn ved Forhudernes Høi. 4 Og denne er Sagen, hvorfor Josva omskar (dem): Alt Folket af Mandkjøn, som var udgaaet af Ægypten, (ja) alt Krigsfolket var død i Ørken paa Veien, siden de gik ud af Ægypten. 5 Thi alt Folket, som udgik, var omskaaret; men alt Folket, som var født i Ørken paa Veien, siden de udgik af Ægypten, havde de ikke omskaaret. 6 Thi Israels Børn vandrede fyrretyve Aar i Ørken, indtil at alt det Folk, Krigsfolket, som udgik af Ægypten, var uddød, som ikke hørte Herrens Røst; saa at Herren svoer dem, at han vilde ikke lade dem see det Land, som Herren havde svoret deres Fædre at give os, et Land, som flyder med Melk og Honning. 7 Og han opreiste deres Børn i deres Sted, dem omskar Josva; thi de havde Forhud, eftersom de havde ikke omskaaret dem paa Veien. 8 Og det skede, der de havde fuldendt at omskjære alt Folket, da bleve de paa deres Sted i Leiren, indtil de bleve karske. 9 Og Herren sagde til Josva: Idag har jeg afvæltet Ægypti Skjændsel fra eder; og han kaldte det samme Steds Navn Gilgal indtil denne Dag.
  • 1 Sam 7:16 : 16 Og han gik hvert Aar og vandrede omkring til Bethel og Gilgal og Mizpa, og dømte Israel paa alle disse Steder.
  • 1 Kong 9:7-9 : 7 da vil jeg udrydde Israel fra at være i Landet, som jeg haver givet dem, og det Huus, som jeg haver helliget til mit Navn, vil jeg lade fare fra mit Ansigt, og Israel skal blive til et Ordsprog og til en Spot iblandt alle Folk. 8 Og dette Huus, (omendskjønt det) skal blive høit, skulle dog alle, som gaae frem forbi det, grue for og hviske, og de skulle sige: Hvorfor haver Herren gjort saaledes ved dette Land og ved dette Huus? 9 Og de skulle sige: Fordi de forlode Herren deres Gud, som udførte deres Fædre af Ægypti Land, og holdt fast ved andre Guder og tilbade for dem og tjente dem; derfor haver Herren ladet komme alt dette Onde over dem.
  • 2 Kong 17:17-20 : 17 Og de havde ladet deres Sønner og deres Døttre gaae igjennem Ilden, og omgaaets med Spaadom og agtet paa Fugleskrig, og solgt sig til at gjøre det, som var ondt for Herrens Øine, til at opirre ham. 18 Derfor blev Herren saare vred paa Israel og borttog dem fra sit Ansigt; der blev Ingen tilovers uden Judæ Stamme alene. 19 Dertil holdt heller ikke Juda Herrens deres Guds Bud, men de vandrede efter Israels Skikke, som de gjorde. 20 Saa forkastede Herren al Israels Sæd og plagede dem og gav dem i Røveres Hænder, indtil han kastede dem bort fra sit Ansigt.
  • Sal 78:60 : 60 Derfor forlod han den Bolig i Silo, det Paulun, som han havde sat til at boe udi iblandt Menneskene.
  • Amos 4:4 : 4 Kommer til Bethel, og gjører Overtrædelse, I af Gilgal! gjører meget (deraf) med at overtræde, og fremfører eders Slagtoffere om Morgenen, eders Tiender efter tre Aar.
  • Amos 5:5 : 5 Og søger ikke Bethel, og kommer ikke til Gilgal, og gaaer ikke frem til Beershaba; thi Gilgal skal vist bortføres, og Bethel skal blive til Forfængelighed.
  • Amos 5:27 : 27 Og jeg vil bortføre eder (herfra) paa hiin Side Damascus, sagde Herren; Zebaoths Gud er hans Navn.
  • Mika 3:11 : 11 Dens Hoveder dømme for Skjenk, og dens Præster lære for Betaling, og dens Propheter spaae for Penge; dog forlade de sig fast paa Herren, sigende: Er ikke Herren midt iblandt os? der skal ikke komme Ulykke over os.
  • Mika 6:5 : 5 Mit Folk! kom dog ihu, hvad Babel, Kongen af Moab, beraadte sig paa, og hvad Bileam, Beors Søn, svarede ham, (og hvad skeet er) fra Sittim indtil Gilgal, for at vide Herrens Retfærdigheder.
  • Sef 3:3 : 3 Dens Fyrster midt i den ere brølende Løver, dens Dommere ere Ulve om Aftenen, som ikke bryde et Been om Morgenen.
  • Sak 11:8 : 8 Og jeg udslettede tre Hyrder i een Maaned; thi min Sjæl var bekymret over dem, og deres Sjæl væmmedes ogsaa ved mig.
  • Apg 4:5-7 : 5 Men det skede Dagen derefter, at deres Øverster og Ældste og Skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem, 6 samt Annas, den Ypperstepræst, og Caiphas og Johannes og Alexander og saa mange, som vare af de Ypperstepræsters Slægt. 7 Og de stillede dem frem og spurgte: Af hvad Magt, eller i hvilket Navn gjorde I dette?
  • Apg 4:27 : 27 Thi de have i Sandhed forsamlet sig mod dit hellige Barn Jesum, hvilken du haver salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus med Hedningerne og Israels Folk,
  • Hos 5:1-2 : 1 Hører dette, I Præster! og Israels Huus! giver Agt paa, og Kongens Huus! vender Ørene dertil, thi Dommen (angaaer) eder, fordi I vare en Snare for Mizpa, og et udbredt Garn for Thabor. 2 Og de, som ere afvegne, fordybe sig til at slagte; men jeg er den, som tugter dem allesammen.
  • Hos 7:2 : 2 Og de sige ikke i deres Hjerte, at jeg haver ihukommet al deres Ondskab; nu have deres Idrætter omringet dem, de ere for mit Ansigt.
  • Hos 9:3 : 3 De skulle ikke blive i Herrens Land; men Ephraim skal drage igjen til Ægypten, og de skulle æde urene Ting i Assyrien.
  • Hos 9:17 : 17 Min Gud skal forkaste dem, thi de høre ham ikke; og de skulle vanke hid og did iblandt Hedningerne.
  • Apg 5:21 : 21 Men der de havde hørt (dette), gik de aarle ind i Templet og lærte. Men der den Ypperstepræst kom, og de, (som holdt) med ham, sammenkaldte de Raadet og alle Israels Børns Ældste, og sendte hen til Fængslet at føre dem frem.
  • Jos 10:43 : 43 Saa vendte Josva tilbage, og al Israel med ham, til Leiren ved Gilgal.