Verse 1

En Byrde over Babel, som Esaias, Amoz Søn, saae:

Referenced Verses

  • Jes 1:1 : 1 Esaias, Amoz Søns, Syn, hvilket han saae om Juda og Jerusalem, i Ussias, Jothams, Achas, Ezechias, Judæ Kongers, Dage:
  • Jes 14:28 : 28 I det Aar, der Kong Achas døde, skede denne Byrde.
  • Jes 15:1 : 1 Moabs Byrde: Efterdi Ar i Moab er forstyrret om Natten (og) udryddet, efterdi Kir i Moab er forstyrret om Natten (og) Udryddet,
  • Jes 47:1-9 : 1 Nedstig og sæt dig i Støv, o Jomfru, Babels Datter! sæt dig paa Jorden, her er ingen Throne, du Chaldæers Datter! thi du skal ikke komme dem mere til, at de skulle kalde dig en Øm og Kræsen. 2 Tag Møller og mal Meel; blot din Lok, gjør Skjenklerne bare, blot Laarene, gak over Floderne. 3 Din Blusel skal blottes, ja din Skam skal sees; jeg vil hevne mig og ikke falde an paa (dig, som) et Menneske. 4 Vor Gjenløsers Navn er Herre Zebaoth, Israels Hellige. 5 Sid taus og gak i Mørket, du Chaldæers Datter! thi du skal ikke blive ved at kaldes en Dronning over Riger. 6 Jeg var vred imod mit Folk, jeg vanhelligede min Arv og gav dem i din Haand; du beviste dem ikke Barmhjertighed, du gjorde dit Aag saare svart over en Gammel. 7 Og du sagde: Jeg skal være en Dronning evindeligen; indtil (nu) haver du ikke lagt det paa dit Hjerte, du haver ei kommet Enden derpaa ihu. 8 Saa hør nu dette, du Vellystige! som boer tryggeligen, som siger i sit Hjerte: Jeg (er det), og Ingen ydermere uden mig; jeg skal ikke sidde som Enke, og ei vide, (hvad det er) at vorde barnløs. 9 Men disse to Ting skulle i et Øieblik komme paa dig paa een Dag, at blive barnløs og Enke; (ja) fuldkommeligen skulle de komme over dig for din Trolddoms Mangfoldigheds Skyld, for din Manens Skyld, som er saare stærk. 10 Thi du haver forladt dig paa din Ondskab, du sagde: Der er Ingen, som seer mig; din Viisdom og din Vidskab, den haver forvendt dig, at du sagde i dit Hjerte: Jeg (er det), og Ingen ydermere uden mig. 11 Derfor skal det Onde komme over dig, du skal ikke vide, hvor aarle det skal komme, og en Ulykke skal falde paa dig, du skal ikke kunne forsone den; thi der skal hasteligen komme Ødelæggelse over dig, at du skal ikke kunne vide den. 12 Staa nu (her) med din Manen og med din Trolddoms Mangfoldighed, hvorudi du haver bemøiet dig fra din Ungdom af, om du formaaer maaskee at gavne (Noget), om du maaskee kan med Vold udrette (Noget). 13 Thi du er træt af dine mange Anslag; lad dem nu staae (her), de, som beskue Himlene, de, som see efter Stjernerne, de, som kundgjøre efter Nymaanerne, og lad dem frelse dig fra de Ting, som skulle komme over dig. 14 See, de vare som Halm, en Ild haver opbrændt dem, de kunde ikke redde deres Liv fra Luens Magt; der skal ikke være en Glød at varme sig ved, (eller) en Ild at sidde for den. 15 Saadanne ere de for dig, som du haver bemøiet dig med; dine Kjøbmænd fra din Ungdom af, de skulle fare vild, hver paa sin Side, der skal Ingen frelse dig.
  • Jer 23:33-38 : 33 Og naar dette Folk eller Propheten eller en Præst spørger dig og siger: Hvad er Herrens Byrde? da skal du sige til dem: Hvad Byrden er? At jeg vil lade eder fare, siger Herren. 34 Og anlangende Propheten eller Præsten eller Folket, som siger: Herrens Byrde! da vil jeg hjemsøge den samme Mand og hans Huus. 35 Saa skulle I sige, hver til sin Næste, og hver til sin Broder: Hvad svarede Herren, og hvad talede Herren? 36 Og I skulle ikke ydermere tale om Herrens Byrde; thi hver Mands (eget) Ord skal være ham en Byrde, efterdi I forvende den levende Guds, den Herre Zebaoths, vor Guds Ord. 37 Saa skal du sige til Propheten: Hvad svarede Herren dig, og hvad talede Herren? 38 Og om I ville sige: Herrens Byrde! da siger Herren saaledes: Fordi I sagde dette Ord: Herrens Byrde! og jeg sendte til eder og lod sige: I skulle ikke sige: Herrens Byrde!
  • Jer 25:12-26 : 12 Og det skal skee, naar halvfjerdsindstyve Aar ere fulde, vil jeg hjemsøge Kongen af Babel og alt det samme Folk, siger Herren, for deres Misgjerning, og Chaldæernes Land, og jeg vil gjøre det til evige Ødelæggelser. 13 Og jeg vil føre over det samme Land alle mine Ord, som jeg haver talet imod det, (nemlig) alt det, som er skrevet i denne Bog, det, som Jeremias haver spaaet over alle Folkene. 14 Thi ogsaa ved dem skulle mange Hedninger og store Konger lade sig tjene, og jeg vil betale dem efter deres Arbeide og efter deres Hænders Gjerning. 15 Thi saa sagde Herren, Israels Gud, til mig: Tag et Bæger med denne Vredes Viin af min Haand, og giv alle Folkene, til hvilke jeg sender dig, at drikke af det. 16 Og de skulle drikke og tumle og blive galne for Sværdets Skyld, som jeg sender iblandt dem. 17 Og jeg tog Bægeret af Herrens Haand, og jeg gav alle Folkene at drikke, til hvilke Herren sendte mig: 18 (nemlig) Jerusalem og Judæ Stæder, og dens Konger og dens Fyrster, til at gjøre dem til en Ørk, til Forskrækkelse, til Hvidsel og til Forbandelse, som (det sees) paa denne Dag, 19 Pharao, Kongen i Ægypten, og hans Tjenere og hans Fyrster og alt hans Folk, 20 og al den Hob af allehaande (Folk), og alle Konger i Uz Land, og alle Konger i de Philisters Land, Askalon og Gaza og Ekron, og det Overblevne af Asdod, 21 Edom og Moab og Ammons Børn, 22 og alle Konger i Tyrus, og alle Konger i Zidon, og Kongerne paa Øen, som er paa hiin Side Havet, 23 Dedan og Thema og Bus og alle de Yderste i Hjørnet, 24 og alle Konger i Arabia, og alle Konger mod Vesten, de, som boe i Ørken, 25 og alle Konger i Zimri, og alle Konger i Elam, og alle Konger i Medien, 26 og alle Konger mod Norden, baade de som ere nær og de langt borte, den ene med den anden, og alle Rigerne paa Jorden, som ere paa Jorderiges Kreds; og Kongen af Sesach skal drikke efter dem.
  • Jer 50:1-51:64 : 1 Det Ord, som Herren talede imod Babel, imod Chaldæernes Land, formedelst Jeremias, Propheten: 2 Kundgjører iblandt Hedningerne, og lader høre, og opløfter Banner, lader høre, I skulle ikke dølge det, siger: Babel er indtagen, Bel er beskjæmmet, Merodach er knust, dens Afguder ere beskjæmmede, dens (stygge) Afguder ere knuste. 3 Thi et Folk af Norden er draget op over den; det skal gjøre dens Land (aldeles) øde, og Ingen skal være, som boer deri, baade Mennesker og Fæ ere flygtede, ere bortgangne. 4 I de samme Dage og paa den samme Tid, siger Herren, skulle Israels Børn komme, de og Judæ Børn tillige; de skulle gaae frem og græde og søge Herren deres Gud. 5 De skulle spørge efter Zion, paa Veiene ere deres Ansigter (vendte) hid; kommer og føier eder til Herren med en evig Pagt, (som) ikke skal glemmes. 6 Mit Folk var fortabte Faar, deres Hyrder havde forført dem, de havde afvendt dem (til at gaae) paa Bjergene; de gik fra Bjergene paa Høiene, de glemte deres Leie. 7 Alle, som fandt dem, aade dem, og deres Fjender sagde: Vi have ikke Skyld, fordi at de have syndet imod Herren i Retfærdigheds Bolig, og imod Herren, deres Fædres Forhaabning. 8 Flyer midt ud af Babel, og drager ud af Chaldæernes Land, og værer som Bukke for en Hjord. 9 Thi see, jeg opvækker og lader opkomme over Babel store Folks Forsamling af Nordenland, og de skulle ruste sig imod den, derfra skal den indtages; deres Pile ere som en vældig forstandig (Krigsmands), der skal ikke vende forgjæves tilbage. 10 Og Chaldæa skal blive til Rov; Alle, som det røve, skulle mættes, siger Herren, 11 fordi I glædede, fordi I frydede eder, da I plyndrede min Arv, fordi I sloge (op) som en Kalv i Græs, og vrinskede som de stærke (heste). 12 Eders Moder er saare beskjæmmet, hun, som fødte eder, er bleven tilskamme; see, (hun er bleven) det Sidste af Hedningerne, en Ørk, et tørt (Sted) og en øde Mark. 13 Den skal ikke beboes for Herrens Vredes Skyld, og den skal ganske være en Ødelæggelse; Alle, som gaae frem for Babel, skulle forskrækkes og hvidsle over alle dens Plager. 14 Ruster eder imod Babel trindt omkring, Alle, som spænde Bue! skyder til den, sparer ikke Pile; thi den haver syndet imod Herren. 15 Raaber (mod Glæde) over den trindt omkring, den haver givet sin Haand (fra sig), dens Grundvolde ere faldne, dens Mure ere nedbrudte; thi det er Herrens Hevn, hevner eder paa den; saasom den haver gjort, gjører ved den. 16 Udrydder af Babel Sædemanden og den, som tager fat paa Segl i Høstens Tid; de skulle see tilbage, hver til sit Folk, for Fordærverens Sværd, og flye, hver til sit Land. 17 Israel var (som) adspredte Lam, Løver havde fordrevet ham; først aad Kongen af Assyrien ham, og denne Sidste, Nebucadnezar, Kongen af Babel, haver sønderslaget hans Been. 18 Derfor sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, saaledes: See, jeg hjemsøger Kongen af Babel og hans Land, ligesom jeg haver hjemsøgt Kongen af Assyrien. 19 Og jeg vil føre Israel tilbage til sin Bolig, og han skal føde sig paa Carmel og Basan, og hans Sjæl skal mættes paa Ephraims Bjerg og Gilead. 20 I de samme Dage og paa den samme Tid, siger Herren, skal Israels Misgjerning søges og ikke (være mere), og Judæ Synder (søges) og ikke findes; thi jeg vil tilgive den, som jeg lader overblive. 21 Drag op imod det Land, imod Merathaim, og til de Indbyggere udi Pekod; ødelæg og sæt i Band efter dem, siger Herren, og gjør efter alt det, som jeg haver budet dig. 22 Der er en Krigslyd i Landet og stor Forstyrrelse. 23 Hvorledes er al Jordens Hammer afhuggen og sønderbrudt? hvorledes er Babel bleven til en Ødelæggelse iblandt Hedningerne? 24 Jeg stillede Snarer for dig, og du er ogsaa fangen, Babel! og du, du vidste det ikke; du er funden, ja ogsaa greben, thi du haver befattet dig med Krig imod Herren. 25 Herren haver opladt sit Liggendefæ og udført sin Vredes Vaaben; thi det er Herrens, den Herre Zebaoths Gjerning i de Chaldæers Land. 26 Kommer imod den fra Enden, oplader dens Kornhuse, opkaster den som Kornhobe og ødelægger den, at Intet bliver tilovers for den. 27 Dræber med Sværd alle dens Stude, fører dem ned til Slagten; vee over dem! thi deres Dag er kommen, deres Hjemsøgelses Tid. 28 Der er deres Røst, som flye og ere undkomne af Babels Land, at kundgjøre udi Zion Herrens vor Guds Hevn, hans Tempels Hevn. 29 Kalder sammen imod Babel, I Mægtige! alle dem, som spænde Bue, slaaer Leir om den trindt omkring, lader Ingen undkomme (af den), betaler den efter dens Gjerning, gjører imod den efter alt det, som den gjorde; thi den haver handlet hovmodeligen imod Herren, imod Israels Hellige. 30 Derfor skulle dens unge Karle falde paa dens Gader, og alle dens Krigsmænd skulle udryddes paa den samme Dag, siger Herren. 31 See, (jeg vil) til dig, du Hovmodige! siger Herren, den Herre Zebaoth; thi din Dag er kommen, den Tid, (paa hvilken) jeg vil hjemsøge dig. 32 Og den Hovmodige skal støde sig og falde, og Ingen skal opreise ham; og jeg vil antænde en Ild i hans Stæder, og den skal fortære alt det, (som er) trindt omkring ham. 33 Saa sagde den Herre Zebaoth: Israels Børn ere fortrykte, og Judæ Børn tillige, og Alle, som toge dem fangne, holde paa dem, de vægre sig for at lade dem fare. 34 Deres Løser er stærk, Herre Zebaoth er hans Navn, han skal visseligen udføre deres Sag, paa det han kan komme Landet til at hvile, men Indbyggerne i Babel til at bæve. 35 Sværd (skal komme) over Chaldæerne, siger Herren, og til Indbyggerne i Babel og til dens Fyrster og til dens Vise. 36 Sværd (skal komme) til de Løgnagtige, og de skulle blive til Daarer; Sværd (skal komme) til dens Vældige, og de skulle knuses. 37 Sværd (skal komme) til dens Heste og til dens Vogne og til al den Hob af allehaande (Folk), som er midt udi den, og de skulle blive til Qvinder; Sværd (skal komme) til dens Liggendefæ, og de skulle røves. 38 (Der skal komme) Tørhed til dens Vande, og de skulle borttørres; thi det er udskaarne Billeders Land, og de rose sig af de forfærdelige (Afguder). 39 Derfor skulle Zijim med Ijim boe (der), og Strudsunger boe derudi, og den skal ikke ydermere beboes evindeligen, og Ingen skal boe i den fra Slægt til Slægt. 40 Ligesom Gud haver omkastet Sodom og Gomorra og dens Naboer, siger Herren, (saa) skal ingen Mand boe der, og intet Menneskes Søn være fremmed i den. 41 See, et Folk kommer fra Norden, ja et stort Folk, og mange Konger skulle opvækkes fra Jordens Sider. 42 De skulle tage fat paa Bue og Glavind, de ere grumme og skulle ikke forbarme sig, deres Røst skal bruse som Havet, og de skulle ride paa Heste; (hver er) rustet som en Krigsmand imod dig, Babels Datter! 43 Kongen af Babel hørte deres Rygte, og hans Hænder sank; Angest betog ham, (ja) Smerte som hendes, der føder. 44 See, han kommer op som en Løve fra den høie Jordan imod en stærk Bolig, thi jeg vil gjøre, at de i et Øieblik skulle løbe fra den; og hvo er den unge Karl, som jeg vil beskikke imod den? thi hvo er som jeg, og hvo kan sætte mig Tid for, og hvo er den Hyrde, som kan staae for mit Ansigt? 45 Derfor hører Herrens Raad, som han haver raadslaget imod Babel, og hans Tanker, som han haver tænkt imod de Chaldæers Land; mon de Mindste af Hjorden ikke skulle slæbe dem? mon han ikke skal ødelægge Boligen tilligemed dem? 46 For den Røst, at Babel er indtagen, bævede Jorden, og et Skrig er hørt iblandt Hedningerne. 1 Saa sagde Herren: See, jeg opvækker imod Babel og imod Indbyggerne, (ja) deres Hjerte, som staae op imod mig, et fordærveligt Veir. 2 Og jeg vil sende Kastere til Babel, og de skulle kaste den og udtømme dens Land; thi de skulle være over dem trindt omkring paa Ulykkens Dag. 3 Imod den, (som) spænder (Bue), spænder Buespænderen sin Bue, og imod den, som ophøier sig i sit Pantser; og I skulle ikke spare dens unge Karle, I skulle ødelægge al dens Hær, 4 at de Saarede skulle falde i Chaldæernes Land, og de Igjennemstukne paa dens Gader. 5 Thi Israel og Juda (skulle) ikke (forlades) i Enkestand af sin Gud, af den Herre Zebaoth, skjøndt deres Land er fyldt med Skyld for Israels Hellige. 6 Flyer midt ud af Babel, og redder, hver sin Sjæl, at I ikke udryddes i dens Misgjerning; thi denne er Herrens Hevns Tid, han betaler hende efter Fortjeneste. 7 Babel var et Guldbæger i Herrens Haand, hun haver gjort al Verden drukken; Hedningerne have drukket af hendes Viin, derfor bleve Hedningerne galne. 8 Babel er hasteligen falden og sønderbrudt; hyler over den, tager Balsam til dens Smerte, om den kunde maaskee læges. 9 Vi vilde have lægt Babel, men den blev ikke lægt; forlader den, og lader os drage, hver til sit Land; thi dens Dom naaer til Himmelen, og er opløftet indtil (de øverste) Skyer. 10 Herren haver udført vore Retfærdigheder; kommer og lader os opregne Herrens vor Guds Gjerning i Zion. 11 Polerer Pilene, samler fuldt (Tal af) Skjolde, Herren haver opvakt Kongerne af Mediens Aand, thi hans Anslag (staaer) imod Babel til at lade den fordærve; thi det er Herrens Hevn, hans Tempels Hevn. 12 Opløfter Banner imod Murene i Babel, holder stærk Vagt, opsætter Vogtere, beskikker Lurere; thi baade haver Herren tænkt, (ja) ogsaa gjort det, som han haver talet imod Babels Indbyggere. 13 Du, som boer ved de store Vande, som er mægtig af Liggendefæ, din Ende er kommen, din Gjerrigheds Maal. 14 Den Herre Zebaoth haver svoret ved sig selv: Jeg vil visseligen fylde dig med Mennesker ligesom med Oldenborrer, og de skulle synge imod hverandre over dig med et Frydeskrig. 15 Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand, 16 naar han udgiver Røsten, (er der) et Bulder af Vande i Himmelen, og han drager Damp op fra Jordens Ende; han gjør Lynet (tillige) med Regnen, og udfører Veiret af sine Liggendefæ. 17 Hvert Menneske er ufornuftigt, for det har ingen Kundskab, hver Guldsmed er beskjæmmet ved det udskaarne Billede; thi hans støbte Billede er falskt, og der er ikke Aand i dem. 18 De ere Forfængelighed, (ja) en meget besvigelig Gjerning; de skulle omkomme paa deres Hjemsøgelses Tid. 19 Jakobs Deel er ikke som disse, thi han er den, som danner Alting, og (Israel er) hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn. 20 Du (haver været) mig en Slaahammer, (ja) Krigsvaaben; og jeg haver adspredt Hedninger ved dig, og fordærvet Riger ved dig. 21 Og jeg haver adspredt Hesten ved dig, og den, som rider paa den, og jeg haver adspredt Vognen ved dig, og den, som farer paa den. 22 Og jeg haver adspredt ved dig Mand og Qvinde, og adspredt ved dig Gammel og Ung, og adspredt ved dig ung Karl og Jomfru. 23 Og jeg haver adspredt ved dig Hyrde og hans Hjord, og adspredt ved dig Agermand og hans Par (Øxne), og adspredt ved dig Fyrster og Forstandere. 24 Men jeg vil betale Babel og alle Chaldæas Indbyggere al deres Ondskab, som de have gjort i Zion, for eders Øine, siger Herren. 25 See, (jeg vil) til dig, du fordærvelige Bjerg, siger Herren, du, som fordærver al Jorden, og jeg vil udrække min Haand over dig og vælte dig af Klipperne, og vil gjøre et udbrændt Bjerg af dig. 26 Og de skulle ikke tage en Steen til et Hjørne eller en Steen til Grundvolde af dig, men du skal blive til evige Ødelæggelser, siger Herren. 27 Opløfter Banner i Landet, blæser i Trompeten iblandt Hedningerne, helliger Hedninger imod den, opraaber over den Ararats Riger, Minni og Askenas, beskikker en Høvedsmand imod den, fører Heste op som snurrende Oldenborrer. 28 Helliger Hedninger imod den, (nemlig) Kongerne af Medien, dets Fyrster og alle dets Forstandere og alt dets Herredømmes Land. 29 Og Landet skal bæve og lide Smerte; thi Herrens Tanker ere stadfæstede imod Babel, at gjøre Babels Land til en Ødelæggelse, at Ingen skal boe (der). 30 De Vældige i Babel lode af at stride, de bleve i Befæstningerne, deres Styrke er forsmægtet, de ere blevne til Qvinder; man har opbrændt dens Boliger, dens Stænger ere sønderbrudte. 31 Den, som løber, skal løbe imod den, som løber, og den, som forkynder, imod den, som forkynder, til at forkynde Kongen i Babel, at hans Stad er vunden fra Enden, 32 og (at) Færgestederne ere indtagne, og de have opbrændt (Rørene i) Søerne med Ild, og Krigsmændene ere forfærdede. 33 Thi saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Babels Datter er ligesom et Loegulv, det er Tid, at man træder derpaa; det er endnu et Lidet, og dens Høsts Tid skal komme. 34 Nebucadnezar, Kongen af Babel, aad mig, sønderknuste mig, gjorde mig som et tomt Kar, opslugte mig som en Drage, fyldte sin Bug med mine nydelige (Retter); han fordrev mig. 35 Den Vold, mig og mit Kjød (er skeet, komme) over Babel! skulle Zions Indbyggere sige, og mit Blod over Chaldæas Indbyggere! skal Jerusalem sige. 36 Derfor sagde Herren saaledes: See, jeg vil udføre din Sag og hevne din Hevn, og jeg vil gjøre dens Hav tørt og fortørre dens Kilde. 37 Og Babel skal blive til Steenhobe, Dragers Bolig, Forskrækkelse og Hvidsel, at Ingen skal boe (der). 38 De skulle brøle tillige som unge Løver, de skulle skrige som Løveunger. 39 Jeg vil gjøre dem et Gjæstebud, naar de ere blevne hede, og gjøre dem drukne, paa det de skulle fryde sig; men de skulle sove en evig Søvn og ikke opvaagne, siger Herren. 40 Jeg vil nedføre dem ligesom Lam til at slagtes, som Vædere med Bukke. 41 Hvorledes er Sesach indtagen, og al Jordens Priis greben? hvorledes er Babel bleven til en Forskrækkelse iblandt Hedningerne? 42 Havet er gaaet op over Babel, den er skjult med mangfoldige Bølger deraf. 43 Dens Stæder ere blevne til en Forskrækkelse, et tørt (Sted) og en øde Mark, et Land, i hvilket ingen Mand boer, og hvor intet Menneskes Søn gaaer igjennem. 44 Og jeg vil hjemsøge Bel i Babel, og uddrage det, som han haver opslugt, af hans Mund, og Hedningerne skulle ikke ydermere løbe til ham; ogsaa Babels Muur er falden. 45 Drager midt ud deraf, mit Folk! og redder, hver sin Sjæl, for Herrens grumme Vredes Skyld, 46 at eders Hjerte skal ikke maaskee blive blødt, og I skulle frygte, naar Rygtet høres i Landet; thi der skal komme et Rygte i det (ene) Aar, og derefter et Rygte i det (andet) Aar, og Vold i Landet, en Hersker (skal komme) over en Hersker. 47 Derfor, see, de Dage komme, at jeg vil hjemsøge de udskaarne Billeder i Babel, og dens ganske Land skal blive tilskamme, og alle dens Saarede skulle falde midt derudi. 48 Og Himmelen og Jorden og Alt, hvad der er i dem, skal synge (med Fryd) over Babel; thi dens Ødelæggere skulle komme fra Norden, siger Herren. 49 (Ligesom) ogsaa Babel (var Aarsag) til, at der faldt Ihjelslagne i Israel, saa skulle af Babel falde Saarede i det ganske Land. 50 I, som ere undkomne fra Sværd, drager bort, staaer ikke (stille), kommer Herren ihu langt fra, og lader Jerusalem opkomme i eders Hjerte. 51 Vi vare beskjæmmede, thi vi maatte høre Forhaanelse; Skjændsel skjulte vore Ansigter, thi Fremmede kom over Herrens Huses Helligdomme. 52 Derfor, see, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil hjemsøge dens udskaarne Billeder, og de Saarede skulle jamre sig i alt dens Land. 53 Fordi Babel vilde opstige i Himmelen, og fordi den vilde befæste sin Kraft i det Høie, skulle dens Ødelæggere komme fra mig, siger Herren. 54 (Der kommer) et Skrigs Lyd fra Babel, og en stor Forstyrrelse fra de Chaldæers Land. 55 Thi Herren ødelægger Babel, og lader omkomme af den den store Lyd, og deres Bølger skulle bruse som store Vande, deres Røsts Bulder udgives. 56 Thi der er kommen en Ødelægger over den, over Babel, og dens Vældige ere grebne, deres Buer ere brudte; thi Betalingers Gud, Herren, skal visseligen betale. 57 Og jeg vil gjøre dens Høvedsmænd og dens Vise, dens Fyrster og dens Forstandere og dens Stærke drukne, og de skulle sove en evig Søvn og ikke opvaagne, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth. 58 Saa sagde den Herre Zebaoth: Babels Mure, (ja) den brede skal vist blottes, og dens høie Porte opbrændes med Ild, og Folk skulle have bemøiet sig forgjæves, og (alle Slags) Folk for Ilden, og de skulle have arbeidet sig trætte (derfor). 59 Det Ord, som Jeremias, Propheten, befoel Seraja, Søn af Nerija, Søn af Mahasia, der han drog til Babel med Zedekias, Judæ Konge, i hans Riges det fjerde Aar; men Seraja var en fredelig Fyrste. 60 Og Jeremias skrev al den Ulykke, som skulde komme over Babel, i en Bog, alle disse Ord, som ere skrevne om Babel. 61 Og Jeremias sagde til Seraja: Naar du kommer til Babel, da see til og læs alle disse Ord. 62 Og du skal sige: Herre! du haver talet imod dette Sted til at udrydde det, at der Ingen skal være, som boer i det, hverken Menneske eller Dyr; thi det skal være (til) evige Ødelæggelser. 63 Og det skal skee, naar du haver endt at læse denne Bog, (da) skal du binde en Steen ved den og kaste den midt i Phrat. 64 Og du skal sige: Saa skal Babel synke og ikke komme op fra den Ulykke, som jeg lader komme over den, og de skulle blive trætte. Hertil (gaae) Jeremias Ord.
  • Esek 12:10 : 10 Siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: Denne Byrde (gjælder) Fyrsten i Jerusalem og alt Israels Huus, som er midt derudi.
  • Dan 5:6 : 6 Da skiftedes Kongens Farve, og hans Tanker forfærdede ham, og hans Lænders Baand bleve slappe, og hans Knæ stødte sig imod hverandre.
  • Dan 5:28 : 28 Peres, adskilt er dit Rige og givet de Meder og Perser.
  • Nah 1:1 : 1 Ninives Byrde; Nahums, den Elkositers, Syns Bog:
  • Hab 1:1 : 1 Den Byrde, som Habakuk, Propheten, haver seet:
  • Sak 9:1 : 1 Herrens Ords Byrde: I Chadrachs Land og Damascus (skal) hans Hvile (være); thi Herren haver et Øie over Menneskene, ligesom over alle Israels Stammer.
  • Sak 12:1 : 1 Herrens Ords Byrde over Israel: (Saa) siger Herren, som udbreder Himmelen og grundfæster Jorden og danner Menneskets Aand inden i ham:
  • Mal 1:1 : 1 Herrens Ords Byrde til Israel formedelst Malachias:
  • Åp 17:1-9 : 1 Og en af de syv Engle, som havde de syv Skaaler, kom og talede med mig og sagde til mig: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Skjøge, som sidder paa de mange Vande, 2 med hvilken Kongerne paa Jorden, have bolet, og de, som boe paa Jorden, ere blevne drukne af hendes Horeries Viin. 3 Og han førte mig i Aanden hen i Ørkenen; og jeg saae en Qvinde, som sad paa et skarlagenfarvet Dyr, fuldt med Bespottelsens Navne, som havde syv Hoveder og ti Horn. 4 Og Qvinden var kledt i Purpur og Skarlagen, og bedækket med Guld og med Ædelstene og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Haand, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Horeries Ureenhed. 5 Og paa hendes Pande var skrevet et Navn: Hemmelighed; Babylon den store, en Moder til Skjøgerne og Vederstyggelighederne paa Jorden. 6 Og jeg saae Qvinden drukken af de Helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg forundrede mig, der jeg saae hende, med en stor Forundring. 7 Og Engelen sagde til mig: Hvi forundrede du dig? Jeg vil sige dig den Qvindes Hemmelighed, og Dyrets, som bærer hende, hvilket haver de syv Hoveder og de ti Horn. 8 Det Dyr, som du saae, haver været og er ikke, og skal opstige af Afgrunden og fare bort til Fordærvelse; og de skulle forundre sig, som boe paa Jorden, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livsens Bog, fra Verdens Grundvold blev lagt, naar de see Dyret, som var og er ikke, enddog det er. 9 Her (behøves) det Sind, som haver Viisdom. De syv Hoveder ere syv Bjerge, paa hvilke Qvinden sidder. 10 Og de ere syv Konger; de fem ere faldne, og den ene er (der), den anden er ikke endnu kommen, og naar han kommer, bør det ham at blive en liden Tid. 11 Og Dyret, som var og er ikke, er end selv den ottende, og er af de syv, og farer bort til Fordærvelse. 12 Og de ti Horn, som du saae, ere ti Konger, hvilke ikke endnu have annammet Riget, men annamme en Magt som Konger een Time med Dyret. 13 Disse have een Mening, og deres Magt og Myndighed skulle de overgive Dyret. 14 Disse skulle stride mod Lammet, og Lammet skal overvinde dem, fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge, og de, (som ere) med det, de Kaldte og Udvalgte og Trofaste. 15 Og han sagde til mig: De Vande, som du saae, der hvor Skjøgen sidder, ere Folk og Skarer og Slægter og Tungemaal. 16 Og de ti Horn, som du saae paa Dyret, disse skulle hade Skjøgen og gjøre hende øde og nøgen, og æde hendes Kjød og opbrænde hende med Ild. 17 Thi Gud haver givet dem i Hjertet at gjøre efter hans Sind, og at have eet Sind, og at give Dyret deres Rige, indtil Guds Ord blive fuldbyrdede. 18 Og Qvinden, som du saae, er den store Stad, som haver Herredømme over Jordens Konger.
  • Jes 17:1 : 1 Damasci Byrde: See, Damascus skal borttages, (saa den) ikke (mere skal være) en Stad, men den skal være en nedfalden (Steenhob).
  • Jes 19:1 : 1 Ægypti Byrde: See, Herren farer paa en let Sky og kommer til Ægypten, og Ægyptens Afguder skulle bæve for hans Ansigt, og Ægypternes Hjerte smelte midt i dem.
  • Jes 21:1-9 : 1 En Byrde over Ørken ved Havet: Ligesom Hvirvelvinde fare frem i Sønden, (saa) kommer det fra Ørken, fra et forfærdeligt Land. 2 (Thi) mig er kundgjort et haardt Syn: Den Troløse handler troløst, og Ødelæggeren ødelægger; drag op, Elam! beleir (dem), Madai! jeg haver gjort, at alt dets Suk skal høre op. 3 Derfor ere mine Lænder fulde af Forfærdelse, Veer have betaget mig, ligesom Veer (betage den), som føder; jeg vred mig for at høre det, jeg blev forfærdet, da jeg saae det. 4 Mit Hjerte blev forvildet, Gruelse haver forfærdet mig, Tusmørket, som jeg havde Lyst til, haver han sat mig til Forfærdelse. 5 Tilbered et Bord, lad Vægteren vare (flittig) paa, æd, drik; gjører eder rede, I Fyrster! smører Skjoldet. 6 Thi saa sagde Herren til mig: Gak, set en Vægter, lad ham kundgjøre det, han seer. 7 Og han saae Vogne med tvende Ryttere (i hver, samt) Vogne, (dragne af) Asener, (og) Vogne, (dragne af) Kameler; og han gav flittig Agt derpaa med stor Agtsomhed. 8 Og han raabte (som) en Løve: Herre! jeg staaer stedse paa Vagt om Dagen, jeg staaer paa min Varetægt alle Nætterne. 9 Og see, der komme Vogne med Folk, med tvende Ryttere (i hver); og En svarede og sagde: Babel er falden, den er falden, og man haver sønderbrudt alle dens Guders Billeder til Jorden. 10 (O) mit Tærskekorn og det Korn, (som er) i min Lade! det, jeg hørte af den Herre Zebaoth, Israels Gud, kundgjorde jeg eder. 11 En Byrde over Duma: Der raaber En til mig af Seir: Vægter, hvad (siger du) om Natten? Vægter, hvad (siger du) om Natten?
  • Jes 21:13 : 13 En Byrde over Arabia: I skulle blive Natten over i Skoven i Arabia, I reisende Hobe, (som drage) til Dedanim.
  • Jes 22:1 : 1 En Byrde over Skuedal: Hvad (fattes) dig nu, at du saaledes stiger op paa Tagene?
  • Jes 22:25-23:1 : 25 Paa den samme Dag, siger den Herre Zebaoth, skal Naglen borttages, den, som var fæstet i et fast Sted, og den skal afhugges og falde, og den Byrde, som (hengte) derpaa, skal udryddes, thi Herren haver talet (det). 1 En Byrde over Tyrus: Hyler, I Tharsis-Skibe! thi den er ødelagt, (saa der er) ikke et Huus, (og) Ingen kommer derind; fra Kithims Land aabenbares dette for dem.
  • Jes 43:14 : 14 Saa sagde Herren, eders Gjenløser, Israels Hellige: For eders Skyld sendte jeg til Babel og lod nedslaae alle Stængerne, og Chaldæerne paa Skibene, som de frydede sig paa.
  • Jes 44:1-2 : 1 Og hør nu, Jakob, min Tjener, og Israel, som jeg udvalgte. 2 Saaledes sagde Herren, som dig gjorde og dannede dig, som hjælper dig af (Moders) Liv: Frygt ikke, min Tjener Jakob, og du Rette, som jeg udvalgte!
  • Jes 13:19 : 19 Og Babel, den deiligste iblandt Rigerne, de Chaldæers herlige Prydelse, skal være, som da Gud omkastede Sodoma og Gomorra.
  • Jes 14:4-9 : 4 da skal du tage paa dette Sprog imod Kongen af Babel, og sige: Hvorledes ophørte Plageren, (ja, hvorledes) ophørte den Guldstav? 5 Herren haver sønderbrudt de Ugudeliges Kjep, Regenters Riis. 6 Den, som slog Folkene med Grumhed, med Slag uden Afladelse, den, som regjerede over Hedningerne med Vrede, han bliver forfulgt, (saa at) Ingen (kan) forhindre (det). 7 Al Jorden hviler og er stille; de raabe med frydefuldt Skrig. 8 Fyrretræerne glæde sig ogsaa over dig, (ja) Cedrene paa Libanon, (og sige:) Siden du ligger, kommer Ingen op at afhugge os. 9 Helvede nedenunder bævede for dig, for (at tage) imod dit Komme; det opvækker Dødninger for din Skyld, alle Jordens (modige) Bukke, det kommer alle Hedningers Konger til at staae op af deres Throner. 10 De alle, de svare og sige til dig: Du er og bleven svag som vi, du er bleven os lig. 11 Din Høihed er nedkastet i Helvede med dine Psalteres Lyd, der skal strøes Orme under dig, og Maddiker bedække dig. 12 Hvorledes er du falden af Himmelen, du Morgenstjerne, du Morgenrødes Søn? (hvorledes) er du nedhuggen til Jorden, du, som svækkede Hedningerne? 13 Og du, du sagde i dit Hjerte: Jeg vil opstige i Himmelen, ophøie min Throne over Guds Stjerner, og jeg vil sidde paa Forsamlingens Bjerg paa Siderne mod Norden; 14 jeg vil fare op over de tykke Skyers Høie, jeg vil være den Høieste lig. 15 Men du skal nedfare til Helvede, til Hulens Sider. 16 Hvo dig seer, skal stirre paa dig, de skulle betragte dig (og sige): Mon denne være den Mand, som kom Jorden til at bæve, som kom Rigerne til at skjælve? 17 som gjorde Jorderige som en Ørk og nedbrød Stæderne deri? som ikke løste sine Bundne (at lade dem gaae) hjem? 18 Alle Hedningers Konger, (ja) de alle, de ligge med Ære (begravne), hver i sit Huus. 19 Men du, du er bortkastet fra din Grav som en vederstyggelig Qvist, (som) de Ihjelslagnes Klæder, hvilke ere stukne med Sværd, de, som nedfare til Hulens Stene, ligesom en nedtraadt (død) Krop. 20 Du skal ikke forenes med dem ved Begravelse, thi du haver fordærvet dit Land, ihjelslaget dit Folk; de Ondes Sæd skal ikke nævnes evindeligen. 21 Tilreder for hans Børn, at de maae slagtes for deres Fædres Misgjerning, at de ikke komme op, hverken at arve Landet eller at fylde Jorderiges Kreds med Stæder. 22 Thi jeg vil staae op mod dem, siger den Herre Zebaoth, og udrydde af Babel (hans) Navn og Overblevne og Søn og Sønnesøn, siger Herren. 23 Og jeg vil gjøre den til Pindsviins Eiendom og til Vandsøer, og udfeie den med Fordærvelsens Kost, siger den Herre Zebaoth.