Verse 5

Men vi vare, vi alle, som de Urene, og alle vore Retfærdigheder som et besmittet Klædebon; og vi faldt alle af som et Blad, og vor Misgjerning førte os bort som et Veir.

Referenced Verses

  • Sal 90:7-9 : 7 Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Grumhed. 8 Du sætter vore Misgjerninger for dig, vor skjulte (Synd) for dit Ansigts Lys. 9 Thi alle vore Dage vende sig i din Vrede; vi fortære vore Aar som en Tanke.
  • 2 Mos 20:24 : 24 Et Alter af Jord skal du gjøre mig, og derpaa skal du offre dine Brændoffere og dine Takoffere, dine Faar og dine Øxne; paa hvert det Sted, hvor jeg lader ihukomme mit Navn, vil jeg komme til dig og Velsigne dig.
  • 2 Mos 25:22 : 22 Og der vil jeg komme til dig og tale med dig ovenfra Naadestolen imellem de to Cherubim, som ere paa Vidnesbyrdets Ark, nemlig alt det, jeg vil byde dig til Israels Børn.
  • 2 Mos 29:42-43 : 42 (Dette er) et ideligt Brændoffer hos eders Efterkommere, for Forsamlingens Pauluns Dør for Herrens Ansigt, der, hvor jeg vil komme til eder, at tale der med dig. 43 Og der vil jeg komme til Israels Børn, og det skal helliggjøres ved min Herlighed.
  • 2 Mos 30:6 : 6 Og det skal du sætte for Forhænget, som er for Vidnesbyrdets Ark, for Naadestolen, som er paa Vidnesbyrdet, hvor jeg vil komme til dig.
  • Sal 25:10 : 10 Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
  • Sal 37:4 : 4 Og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begjæring.
  • Sal 103:17 : 17 Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed til Børnebørn,
  • Sal 112:1 : 1 Halleluja! Salig er den Mand, som frygter Herren, som haver saare Lyst til hans Bud.
  • Jes 26:8-9 : 8 Ja paa dine Dommes Sti, Herre! have vi forventet dig; til dit Navn og til din Ihukommelse er (vor) Sjæls Begjæring. 9 Med min Sjæl begjærer jeg dig om Natten, ja, med min Aand inden i mig vil jeg søge dig aarle; thi naar dine Rette ere i Landet, da lære Jorderiges Indbyggere Retfærdighed.
  • Jes 56:1-7 : 1 Saa sagde Herren: Holder Ret og gjører Retfærdighed; thi min Salighed er nær til at komme, og min Retfærdighed til at aabenbares. 2 Saligt er det Menneske, som dette gjør, og det Menneskes Barn, som holder fast derved, som holder Sabbat, at han ikke vanhelliger den, og varer sin Haand, at den gjør slet intet Ondt. 3 Og den Fremmedes Søn, som haver føiet sig til Herren, skal ikke sige: Herren skal vist skille mig fra sit Folk; og den Gildede skal ikke sige: See! jeg er et tørt Træ. 4 Thi saa sagde Herren til de Gildede, som ville holde mine Sabbater og udvælge det, som mig behager, og holde fast ved min Pagt: 5 Jeg vil og give dem en Plads i mit Huus og inden mine Mure, og et bedre Navn end Sønner og end Døttre; jeg vil give ham et evigt Navn, som ikke skal Udryddes. 6 Og den Fremmedes Børn, som have føiet sig til Herren for at tjene ham og at elske Herrens Navn, at være hans Tjenere, hver (af dem), som holder Sabbat, at han ikke vanhelliger den, og holder fast ved min Pagt, 7 de samme vil jeg og føre til mit hellige Bjerg og glæde dem i mit Bedehuus, deres Brændoffere og deres Slagtoffere skulle være mig en Velbehagelighed paa mit Alter; thi mit Huus skal kaldes et Bedehuus for alle Folk.
  • Jes 63:10 : 10 Men de, de vare gjenstridige og bedrøvede hans Hellig-Aand; derfor omvendtes han for dem til en Fjende, han, han stred imod dem.
  • Jer 31:18-20 : 18 Jeg haver tilfulde hørt Ephraim, som beklager sig (ynkeligen), sigende: Du haver tugtet mig, og jeg er tugtet som en Kalv, der ikke var lært; omvend mig, saa bliver jeg omvendt, thi du, Herre, er min Gud. 19 Thi efterat jeg var omvendt, angrede det mig, og siden jeg kjendte det, slog jeg paa Laaret; jeg var beskjæmmet og skammede mig ogsaa, thi jeg maatte bære min Ungdoms Forhaanelse. 20 Mon (ikke) Ephraim være mig en dyrebar Søn? mon han (ikke) være et Barn, (hvem jeg haver havt) megen Forlystelse af? thi efterat jeg haver talet til ham, kommer jeg ham endnu flitteligen ihu; derfor lyde mine Indvolde for hans Skyld, jeg vil visselig forbarme mig over ham, siger Herren.
  • Hos 6:3 : 3 Da skulle vi kjende det, vi skulle jage efter at kjende Herren, hans Udgang er beredt som Morgenrøden, og han skal komme til os som en Regn, som en sildig Regn (og) tidlig Regn paa Jorden.
  • Hos 11:8 : 8 Hvorledes skulde jeg hengive dig, Ephraim, og overantvorde dig, Israel? hvorledes skulde jeg gjøre ved dig som ved Adma? skulde jeg sætte dig som Zeboim? mit Hjerte haver vendt sig i mig, mine Fortrydelser ere optændte tillige.
  • Mal 3:6 : 6 Thi jeg, Herren, forandres ikke; derfor ere I, Jakobs Børn, ikke fortærede.
  • Apg 10:2-4 : 2 han var from og frygtede Gud med sit ganske Huus, og gav Folket mange Almisser og bad altid til Gud. 3 Han saae klarligen i et Syn, ved den niende Time paa Dagen, en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: Cornelius! 4 Men han saae stivt paa ham, og blev forfærdet og sagde: Hvad er det, Herre? Han sagde til ham: Dine Bønner og dine Almisser ere stegne op til Ihukommelse for Gud.
  • Apg 10:35 : 35 men hvo iblandt alle Folk, som ham frygter og gjør Retfærdighed, er ham behagelig.
  • Fil 3:13-15 : 13 Brødre! jeg agter ikke mig selv at have grebet det. 14 Men Eet (gjør jeg): forglemmende, hvad der er bagved, og rækkende efter det, som er foran, iler jeg mod Maalet til det Klenodie, som hører til Guds Kald herovenfra i Christo Jesu. 15 Saa Mange af os derfor, som ere fuldkomne, maae have dette Sindelag; og ere I ei ganske saaledes sindede, da skal Gud ogsaa aabenbare eder dette.
  • Hebr 4:16 : 16 Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Throne, paa det vi kunne faae Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.