Verse 2

da sagde Asaria, Hosajas Søn, og Johanan, Kareachs Søn, og alle de hovmodige Mænd til Jeremias: Du taler Løgn, Herren vor Gud sendte dig ikke for at sige: I skulle ikke komme til Ægypten til at være fremmede der.

Referenced Verses

  • 2 Krøn 36:13 : 13 Tilmed faldt han og af fra Kong Nebucadnezar, som havde ladet ham sværge ved Gud, og han forhærdede sin Nakke og stivgjorde sit Hjerte, og vilde ikke omvende sig til Herren, Israels Gud.
  • Jes 7:9 : 9 Og Samaria (skal være) Hoved i Ephraim, og Remalias Søn Hoved i Samaria; om I ikke ville troe, (da er det vist,) at I ikke blive forsikkrede.
  • Jer 5:12-13 : 12 De negtede Herren og sagde: Han er det ikke, og Ulykke skal ikke komme paa os, og Sværd og Hunger skulle vi ikke see; 13 ja Propheterne skulle blive til Veir, og (Herrens) Ord skal ikke være i dem; det skal skee dem selv saaledes.
  • Jer 40:8 : 8 da kom de til Gedalja, til Mizpa, baade Ismael, Nethanjas Søn, og Johanan og Jonathan, Kareachs Sønner, og Seraja, Tanchumeths Søn, og Ephai, den Netophathiters Sønner, og Jesanja, en Maachathiters Søn, de og deres Mænd.
  • Jer 42:1 : 1 Da kom alle Høvedsmændene for Hærene frem, baade Johanan, Kareachs Søn, og Jesanja, Hosajas Søn, og alt Folket, baade Liden og Stor.
  • Jer 43:1 : 1 Og det skede, der Jeremias havde fuldendt at tale til alt Folket alle Herrens deres Guds Ord, med hvilke Herren deres Gud havde sendt ham til dem, (ja) alle disse Ord,
  • Hab 2:4-5 : 4 See, hans Sjæl formaster sig, den er ikke ret i ham; men en Retfærdig ved sin Tro skal leve. 5 Og efterdi at Viindrankeren er utro, (og er) en stolt Mand, saa vil han ikke blive i (sin) Bolig; thi han udvider sin Sjæl som Helvede, og han er som Døden, der kan ikke mættes, og vil sanke til sig alle Hedningerne, og samle til sig alle Folkene.
  • Jak 4:6 : 6 Derfor siger Skriften: Gud imodstaaer de Hoffærdige, men giver de Ydmyge Naade.
  • 1 Pet 5:5 : 5 Desligeste, I Unge! værer de Ældste underdanige; men værer alle hverandre underdanige og smykker eder med Ydmyghed; thi Gud staaer de Hoffærdige imod, men de Ydmyge giver han Naade.
  • Jer 40:13-16 : 13 Men Johanan, Kareachs Søn, og alle Høvedsmænd for Hærene, som vare paa Marken, kom til Gedalja til Mizpa. 14 Og de sagde til ham: Monne du vel vide, at Baalis, Ammons Børns Konge, haver sendt Ismael, Nethanjas Søn, at slaae dig ihjel? men Gedalja, Ahikams Søn, troede dem ikke. 15 Da talede Johanan, Kareachs Søn, i Løndom til Gedalja i Mizpa, sigende: Kjære, jeg vil gaae og slaae Ismael, Nethanjas Søn, og Ingen skal faae det at vide; hvorfor skal han slaae dig ihjel, at al Juda, de, som ere samlede til dig, skulle adspredes, og det Overblevne af Juda omkomme? 16 Men Gedalja, Ahikams Søn, sagde til Johanan, Kareachs Søn: Du skal ikke gjøre den Gjerning; thi det er falskt, som du taler om Ismael.
  • Jer 41:16 : 16 Da tog Johanan, Kareachs Søn, og alle Høvedsmændene for Hærene, som vare hos ham, alt det Overblevne af Folket, som han havde ført tilbage fra Ismael, Nethanjas Søn, fra Mizpa, efterat denne havde slaget Gedalja, Ahikams Søn, vældige Krigsmænd og Qvinder og smaae Børn og Kammertjenere, som han havde ført tilbage fra Gibeon.
  • Jer 13:15 : 15 Hører og vender Ørene (hid), ophøier eder ikke; thi Herren haver talet.
  • Jes 9:9-9 : 9 Og Folket altsammen, det skal fornemme (det), Ephraim og Indbyggerne i Samaria, thi de sige af Hovmodighed og stort Mod: 10 Teglstene ere faldne, men vi ville bygge med huggen Steen, Morbærtræer ere afhugne, men vi ville sætte Cedertræer derfor.
  • 2 Mos 5:2 : 2 Og Pharao sagde: Hvo er den Herre, hvis Røst jeg skal adlyde, at lade Israel fare; jeg kjender ikke den Herre, jeg vil heller ikke lade Israel fare.
  • 2 Mos 9:17 : 17 Ophøier du dig endnu over mit Folk, at du ikke vil lade dem fare?
  • Sal 10:4-5 : 4 Den Ugudelige, for hans Næses Høihed, søger ikke (Gud); alle hans Tanker (ere, at der er) ingen Gud. 5 Hans Veie gjøre Smerte altid, dine Domme ere en Høihed langt fra ham; han handler trodseligen med alle sine Fjender.
  • Sal 12:3 : 3 De tale Forfængelighed, hver med sin Næste, med smigrende Læber; de tale (snart) af et, (snart) af et (andet) Hjerte.
  • Sal 119:21 : 21 Du skjældte paa de Hovmodige, de Forbandede, som fore vild fra dine Bud.
  • Sal 123:4 : 4 Vor Sjæl er meget mættet af de Stoltes Bespottelse, af de Hovmodiges Foragt.
  • Ordsp 6:17 : 17 Høie Øine, en løgnagtig Tunge, og Hænder, som udgyde en Uskyldigs Blod,
  • Ordsp 8:13 : 13 Herrens Frygt er at hade Ondt, Hoffærdighed og Hovmodighed og en ond Vei; og den Mund, (som taler) forvendte Ting, hader jeg.
  • Ordsp 16:5 : 5 Hver, som er høi i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; (om der end lægges) Magt til Magt, skal han dog ikke holdes Uskyldig.
  • Ordsp 16:18-19 : 18 Foran Forstyrrelse er Hovmodighed, og foran Fald en høi Aand. 19 Det er bedre (at være) ringe i Aanden med de Sagtmodige, end at dele Rov med de Hovmodige.
  • Ordsp 30:9 : 9 Jeg maatte ellers maaskee mættes og negte (dig) og sige: Hvo er Herren? eller om jeg blev arm, da maatte jeg stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.