Verse 15

Men nu, fordi det ikke er skeet, da hjemsøger hans Vrede (ham); dog haver han ikke kjendt dens saare (store) Overflødighed.

Referenced Verses

  • Sal 89:32 : 32 dersom de vanhellige mine Skikke, og ikke holde mine Bud,
  • Hos 11:8-9 : 8 Hvorledes skulde jeg hengive dig, Ephraim, og overantvorde dig, Israel? hvorledes skulde jeg gjøre ved dig som ved Adma? skulde jeg sætte dig som Zeboim? mit Hjerte haver vendt sig i mig, mine Fortrydelser ere optændte tillige. 9 Jeg vil ikke gjøre efter (min) grumme Vrede, jeg vil ikke komme igjen at fordærve Ephraim; thi jeg er Gud og ikke et Menneske, den Hellige midt iblandt dig, og jeg vil ikke komme i Staden.
  • Luk 1:20 : 20 Og see, du skal vorde stum og ikke kunne tale, indtil den Dag, at dette skeer, fordi du ikke troede mine Ord, hvilke skulle fuldkommes i deres Tid.
  • Hebr 12:11-12 : 11 Men al Revselse synes, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den igjen dem, som ved den ere øvede, Retfærdigheds salige Frugt. 12 Derfor retter de hængende Hænder og de afmægtige Knæ,
  • Åp 3:19 : 19 Hvilkesomhelst jeg elsker, dem straffer og tugter jeg; vær derfor nidkjær og omvend dig.
  • 4 Mos 20:12 : 12 Og Herren sagde til Mose og til Aron: Fordi I ikke troede paa mig, at helliggjøre mig for Israels Børns Øine, derfor skulle I ikke føre denne Menighed ind i det Land, som jeg haver givet dem.
  • Job 4:5 : 5 Men nu det kommer til dig, da kjedes du (derved); det haver rammet paa dig, og du er forfærdet.
  • Job 9:14 : 14 Langt mindre skulde jeg kunne svare ham (og) vælge mine Ord, (som jeg kunde tale) med ham.
  • Job 13:15 : 15 See, vil han slaae mig ihjel, skulde jeg (dog) ikke haabe? jeg vil bevise mine Veie (at være rette) for hans Ansigt.
  • Job 30:15-31 : 15 Forskrækkelser vendte sig imod mig og forfulgte min Herlighed som Veir, og min Frelse er gaaen forbi som en Sky. 16 Derfor udgyder nu min Sjæl sig over mig, Elendigheds Dage angribe mig. 17 Om Natten graver man igjennem mine Been i mig, og mine Aarer hvile ikke. 18 Ved (Sygdommens) megen Kraft forvender sig mit Klædebon; han omgjordede mig (med) Smerte, som Kraven paa min Kjortel. 19 Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske. 20 Jeg skriger til dig, men du svarer mig ikke; jeg staaer (der), og du agter (ikke) paa mig. 21 Du haver forvendt dig til at være grum imod mig, du imodstaaer mig (af Had) ved din Haands Styrke. 22 Du løfter mig op i Veiret, du lader mig fare, og smelter mig (og al min) Kraft. 23 Thi jeg veed, du fører mig til Døden igjen, og til alle Levendes Forsamlings Huus. 24 Dog skal han ikke udstrække Haanden til Hulen, dersom der end er Skrig hos dem, naar han fordærver (dem). 25 Græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? min Sjæl ynkedes over den Fattige. 26 Dog, der jeg forventede Godt, da kom det Onde, og der jeg haabede Lys, da kom Mørkhed. 27 Mine Indvolde syde og ere ikke stille; Elendigheds Dage ere komne mig tilforn. 28 Jeg gaaer sort, foruden Sol, jeg staaer op i Forsamlingen (og) skriger. 29 Jeg er Dragernes Broder, og de unge Strudsers Staldbroder. 30 Min Hud er bleven sort over mig, og mit Been er optændt af Tørhed. 31 Og min Harpe er bleven til Sorrig, og mit Orgel til de Grædendes Lyd.
  • Sal 88:11-16 : 11 Skal du gjøre en underlig Ting for de Døde, (eller) skulle Dødninger opstaae, skulle de takke dig? Sela. 12 Skal din Miskundhed fortælles i Graven, din Sandhed i Fordærvelsen? 13 Skal din underlige Gjerning kjendes i Mørket, eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land? 14 Men jeg, jeg raaber til dig, Herre! og min Bøn kommer dig tilforn om Morgenen. 15 Hvorfor forkaster du, Herre! min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig. 16 Af Ungdom er jeg elendig, og (som den, der) opgiver Aanden; jeg bærer dine Forfærdelser, jeg maa tvivle (om Fremtiden).