Verse 17

Og han udsendte sin Tjener paa Nadverens Time, at sige til de Budne: Kommer; thi nu ere alle Ting beredte.

Referenced Verses

  • Matt 10:1-4 : 1 Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over de urene Aander, at uddrive dem, og helbrede al Sygdom og Skrøbelighed. 2 Men disse ere de tolv Apostlers Navne: Den første, Simon, som kaldes Petrus, og Andreas, hans Broder; Jakobus, Zebedæi (Søn), og Johannes, hans Broder; 3 Philippus og Bartholomæus; Thomas og Matthæus den Tolder; Jakobus, Alphæi (Søn), og Lebbæus med Tilnavnet Thaddæus; 4 Simon Cananites og Judas Ischarioth, som og forraadte ham.
  • Matt 11:27-29 : 27 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og Ingen kjender Sønnen, uden Faderen, og Ingen kjender Faderen, uden Sønnen, og den, som Sønnen vil det aabenbare. 28 Kommer hid til mig, Alle, som arbeide og ere besværede! og jeg vil give eder Hvile. 29 Tager mit Aag paa eder og lærer af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.
  • Matt 22:3-4 : 3 Og han udsendte sine Tjenere, at kalde de Budne til Bryllup, og de vilde ikke komme. 4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger de Budne: See, jeg haver beredt mit Maaltid, mine Øxne og mit fede Qvæg er slagtet, og Alting er rede; kommer til Bryllup!
  • Luk 3:4-6 : 4 som skrevet er i Propheten Esaias Talers Bog, der siger: Det er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vei, gjører hans Stier lige. 5 Hver Dal skal opfyldes, og hvert Bjerg og Høi skal fornedres, og det Krogede skal blive lige, og de ujævne Veie skulle blive jævne. 6 Og alt Kjød skal see Guds Frelse.
  • Luk 9:1-5 : 1 Men han kaldte sine tolv Disciple tilsammen, og gav dem Magt og Myndighed over alle Djævle og til at helbrede Sygdomme, 2 og sendte dem ud at prædike Guds Rige og at helbrede de Syge. 3 Og han sagde til dem: Tager Intet med paa Veien, hverken Stav, ei heller Taske, ei heller Brød, ei heller Penge; ei heller skal hver have to Kjortler. 4 Og i hvilket Huus I gaae ind, bliver der og drager derfra ud. 5 Og dersom Nogle ikke ville annamme eder, da gaaer ud af den Stad og afryster endog Støvet af eders Fødder til et Vidnesbyrd over dem.
  • Luk 10:1-9 : 1 Men derefter beskikkede Herren og halvfjerdsindstyve Andre, og sendte dem ud To og To foran sig til hver Stad og (hvert) Sted, hvor han vilde selv komme hen. 2 Derfor sagde han til dem: Høsten er vel stor, men Arbeiderne ere faa; beder derfor Høstens Herre, at han uddriver Arbeidere i sin Høst. 3 Gaaer bort; see, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve. 4 Bærer ikke Pung, ei heller Taske, ei heller Skoe, og hilser Ingen paa Veien. 5 Men hvorsomhelst I komme ind i et Huus, der siger først: Fred være med dette Huus! 6 Og dersom en Fredens Søn er der, skal eders Fred hvile paa ham; men er der ikke, da skal den vende til eder igjen. 7 Men bliver i det samme Huus, æder og drikker, hvad af dem (foresættes); thi en Arbeider er sin Løn værd. I skulle ikke gaae fra Huus til Huus. 8 Og hvor I komme ind i en Stad, og de annamme eder, da æder, hvad eder foresættes, 9 og helbreder de Skrøbelige, som der ere, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder. 10 Men hvor I komme ind i en Stad, og de ikke annamme eder, da gaaer ud paa dens Gader og siger: 11 Vi afstryge for eder endog det Støv, som hængte ved os af eders Stad; dog skulle I dette vide, at Guds Rige haver været nær hos eder. 12 Men jeg siger eder: Det skal gaae Sodoma taaleligere paa hiin Dag end den Stad.
  • Joh 7:37 : 37 Men paa den sidste Høitidens Dag, den store, stod Jesus, og raabte og sagde: Om Nogen tørster, han komme til mig og drikke!
  • Apg 2:38-39 : 38 Men Petrus sagde til dem: Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe i Jesu Christi Navn til Syndernes Forladelse, og I skulle faae den Hellig-Aands Gave. 39 Thi eder og eders Børn hører Forjættelsen til, og alle dem, som ere langt borte, saa mange Herren vor Gud vil kalde dertil.
  • Apg 3:24-26 : 24 Men og alle Propheter fra Samuel af og derefter, saa mange som talede, have og forud forkyndt disse Dage. 25 I ere Propheternes Børn og Pagtens, hvilken Gud indgik med vore Fædre, der han sagde til Abraham: Og i din Afkom skulle alle Slægter paa Jorden velsignes. 26 Til eder haver Gud, der han opreiste sin Søn Jesum, først sendt ham for at velsigne eder, idet hver (af eder) vender sig fra sin Ondskab.
  • Apg 13:26 : 26 I Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Æt, og de, som frygte Gud iblandt eder, eder er denne Saliggjørelses Ord sendt.
  • Apg 13:38-39 : 38 Saa være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham kundgjøres eder Syndernes Forladelse; 39 og fra Alt, hvorfra I ikke kunne vorde retfærdiggjorte ved Mose Lov, retfærdiggjøres ved ham Enhver, som troer.
  • 2 Kor 5:18-6:1 : 18 Men alt dette er af Gud, som forligte os med sig selv formedelst Jesum Christum og gav os Forligelsens Tjeneste; 19 efterdi Gud i Christo forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres Overtrædelser, og oprettede Forligelsens Ord iblandt os. 20 Vi ere derfor Sendebud i Christi Sted, ligesom Gud formaner formedelst os; vi bede i Christi Sted: Lader eder forlige med Gud. 21 Thi den, som ikke vidste af Synd, haver han gjort til Synd for os, paa det vi skulle i ham vorde retfærdige for Gud. 1 Men som Medarbeidere formane ogsaa vi, at I ikke forgjæves maae have modtaget Guds Naade;
  • Ordsp 9:1-5 : 1 Viisdommen byggede sit Huus, udhuggede sine syv Piller. 2 Den slagtede sit Slagtefæ, blandede sin Viin og tilberedte sit Bord. 3 Den udsendte sine Piger, den raabte paa de udhængende høie (Stæder) i Staden: 4 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand: 5 Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg haver blandet.
  • Matt 3:1-9 : 1 Men i de samme Dage fremstod Johannes den Døber, som prædikede i Judæas Ørken og sagde: 2 Omvender eder; thi Himmeriges Rige er kommet nær. 3 Thi han er den, om hvilken Propheten Esaias haver talet, som siger: Det er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vei, gjører hans Stier rette. 4 Men Johannes, han havde sit Klædebon af Kameelhaar og et Læderbælte om sin Lænd; men hans Mad var Græshopper og vild Honning. 5 Da udgik Jerusalem til ham, og det ganske Judæa og alt Landet omkring Jordan. 6 Og de døbtes af ham i Jordan, de, som bekjendte deres Synder. 7 Men der han saae mange Pharisæer og Sadducæer komme til sin Daab, sagde han til dem: I Øgleunger! hvo viste eder at flye fra den tilkommende Vrede? 8 Bærer derfor Omvendelsens værdige Frugter, 9 og mener ikke, at I ville sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene. 10 Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden. 11 Jeg døber eder vel med Vand til Omvendelse; men den, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, hvis Skoe jeg ikke er værdig at bære; han skal døbe eder med den Hellig-Aand og Ild. 12 Hans Kasteskovl er i hans Haand, og han skal gjennemrense sin Lo og sanke sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.