Verse 28

Men han blev vred og vilde ikke gaae ind; derfor gik hans Fader ud og bad ham.

Referenced Verses

  • Jona 4:1-4 : 1 Da gjorde det Jonas ganske meget ondt, og hans (Vrede) optændtes. 2 Og han bad til Herren og sagde: Ak Herre! var dette ikke mit Ord, der jeg var endnu i mit Land? derfor forekom jeg (det) og flyede til Tharsis; thi jeg vidste, at du er en naadig og barmhjertig Gud, langmodig og af stor Miskundhed, og angrer det Onde. 3 Og nu, Herre! tag dog min Sjæl fra mig; thi det er mig bedre at døe end at leve. 4 Og Herren sagde: Mon det være vel, at din (Vrede) optændes?
  • Jona 4:9 : 9 Men Gud sagde til Jonas: Mon det være vel, at din (Vrede) optændes for det Kikajons Skyld? og han sagde: (Ja,) det er vel, at min (Vrede) er optændt indtil Døden.
  • 1 Mos 4:5-7 : 5 Men til Cain og til hans Offer saae han ikke; da blev Cain meget vred, og hans Ansigt falmede. 6 Og Herren sagde til Cain: Hvi er du vred, og hvi er dit Ansigt falmet? 7 Er det ikke saa? at dersom du gjør Godt, da er du behagelig, og dersom du gjør ikke Godt, da er Synden den, som ligger for Døren, og dens Attraa skal være til dig, og du, du skal herske over den.
  • 1 Sam 18:8 : 8 Da optændtes Sauls Vrede saare, og dette Ord var ondt for hans Øine, og han sagde: De gave David Titusinde, og mig gave de Tusinde; og fremdeles vil Riget sandelig blive hans.
  • Jes 65:5 : 5 som siger: Hold dig hos dig (selv), kom ikke nær til mig, thi jeg er helligere end du; disse ere en Røg i min Vrede, en Ild, som brænder den ganske Dag.
  • Jes 66:5 : 5 Hører Herrens Ord, I, som ere forfærdede for hans Ord! Eders Brødre, som eder hade, som skille eder (fra sig) for mit Navns Skyld, sagde: Lad Herren bevise sig herlig! men han skal lade sig see eder til Glæde, og de skulle beskjæmmes.
  • 1 Sam 17:28 : 28 Og hans ældste Broder Eliab hørte, der han talede til Mændene; og Eliabs Vrede optændtes imod David, og han sagde: Hvorfor kom du herned, og hos hvem forlod du det lidet Smaaqvæg i Ørken? jeg, jeg kjender din Hovmodighed og dit Hjertes Ondskab, thi du er kommen ned for at see Krigen.
  • Matt 20:11 : 11 Men der de fik den, knurrede de imod Huusbonden og sagde.
  • Luk 5:30 : 30 Og deres Skriftkloge og Pharisæerne knurrede imod hans Disciple og sagde: Hvorfor æde og drikke I med Toldere og Syndere?
  • Luk 7:39 : 39 Men der Pharisæeren, som havde budet ham, saae det, talede han ved sig selv og sagde: Dersom denne var en Prophet, vidste han jo, hvo og hvordan en Qvinde denne er, som rører ved ham; thi hun er en Synderinde.
  • Luk 13:34 : 34 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Propheter og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg forsamlet dine Børn, ligerviis som en Høne (forsamler) sine Kyllinger under sine Vinger! men I vilde ikke.
  • Luk 15:2 : 2 Og Pharisæerne og de Skriftkloge knurrede og sagde: Denne annammer Syndere og æder med dem.
  • Luk 24:47 : 47 og at prædikes i hans Navn Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folk, hvilket skulde begynde fra Jerusalem af.
  • Apg 13:45 : 45 Men der Jøderne saae den Mængde, bleve de fulde af Nidkjærhed, og imodsagde det, som blev sagt af Paulus, ja imodsagde og bespottede.
  • Apg 13:50 : 50 Men Jøderne opirrede de andægtige og fornemme Qvinder og de Ypperste i Staden, og de opvakte en Forfølgelse over Paulus og Barnabas, og udstødte dem fra deres Grændser.
  • Apg 14:2 : 2 Men de vantroe Jøder ophidsede og satte Ondt i Hedningernes Sjæle imod Brødrene.
  • Apg 14:19 : 19 Men der kom Jøder fra Antiochia og Iconium dertil og overtalede Mængden; og de stenede Paulus og slæbte ham ud af Staden, da de meente, at han var død.
  • Apg 22:21-22 : 21 Og han sagde til mig: Reis hen; thi jeg vil udsende dig langt bort til Hedningerne. 22 Men de hørte ham indtil dette Ord, og de opløftede deres Røst og sagde: Tag saadan En bort af Jorden! thi det sømmer sig ikke, at han skal leve.
  • Rom 10:19 : 19 Men jeg siger: Mon Israel ikke haver vidst det? — Først siger Moses: Jeg vil gjøre eder nidkjære over dem, som ikke ere et Folk, jeg vil vække eder til Vrede over et uforstandigt Folk.
  • 2 Kor 5:20 : 20 Vi ere derfor Sendebud i Christi Sted, ligesom Gud formaner formedelst os; vi bede i Christi Sted: Lader eder forlige med Gud.
  • 1 Tess 2:16 : 16 og formene os at tale til Hedningerne, for at de maatte frelses, saa at de altid opfylde deres Synders Maal. Men Vreden kommer over dem til Undergang.