Verse 35

Og Folket stod og saae til. Men og de Øverste spottede ham tilligemed dem og sagde: Han haver frelst Andre, han frelse sig selv, dersom han er Christus, den Guds Udvalgte.

Referenced Verses

  • Sal 22:17 : 17 Thi Hunde have omkringgivet mig, de Ondes Hob have omringet mig; de have gjennemgravet mine Hænder og mine Fødder.
  • Jes 42:1 : 1 See, min Tjener, hvilken jeg opholder, min Udvalgte, (til hvilken) min Sjæl haver Behagelighed; jeg haver givet min Aand over ham, han skal udføre Ret for Hedningerne.
  • Matt 12:18 : 18 See, min Tjener, som jeg haver udvalgt, min Elskelige, til hvilken min Sjæl haver Velbehag; jeg vil give ham min Aand, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
  • Luk 16:14 : 14 Men alt dette hørte ogsaa Pharisæerne, som vare pengegjerrige, og de spottede ham.
  • 1 Pet 2:4 : 4 Kommer til ham, den levende Steen, der vel blev forskudt af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,
  • Luk 22:67-70 : 67 og sagde: Er du Christus? siig os det. Men han sagde til dem: Siger jeg eder det, troe I det ikke. 68 Men om jeg og spørger, svare I mig ikke eller lade mig løs. 69 Fra nu af skal Menneskens Søn sidde hos Guds Kraftes høire Haand. 70 Men de sagde alle: Er du da den Guds Søn? Men han sagde til dem: I sige det; thi jeg er det.
  • Matt 27:38-43 : 38 Da korsfæstede de med ham to Røvere, een ved den høire, og een ved den venstre Side. 39 Men de, som gik forbi, bespottede ham, og rystede paa deres Hoveder og sagde: 40 Du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset. 41 Men ligesaa bespottede og de Ypperstepræster ham, tilligemed de Skriftkloge og de Ældste, og sagde: 42 Han haver frelst Andre, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, da stige han nu ned af Korset, saa ville vi troe ham. 43 Han forlod sig paa Gud, han frie ham nu, om han haver Behag i ham; thi han haver sagt: Jeg er Guds Søn.
  • Mark 15:29-32 : 29 Og de, der gik forbi, bespottede ham, og rystede med deres Hoveder og sagde: Tvi dig! du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage. 30 Frels dig selv og stig ned af Korset. 31 Men ligesaa bespottede og de Ypperstepræster ham iblandt hverandre, tilligemed de Skriftkloge, og sagde: Han haver frelst Andre, sig selv kan han ikke frelse. 32 Den Christus, den Israels Konge, stige nu ned af Korset, at vi kunne see og troe! Og de, som vare korsfæstede med ham, forhaanede ham.
  • Jes 49:7 : 7 Saa sagde Herren, Israels Gjenløser, hans Hellige, til den foragtede Sjæl, til den, som Folket haver Vederstyggelighed til, til Regenternes Tjener: Konger skulle see og opstaae, (og) Fyrster, og de skulle nedbøie sig, for Herrens Skyld, som er trofast, for Israels Hellige, som udvalgte dig.
  • Jes 53:3 : 3 (Han var) foragtet og holdt (snart) op (at være) iblandt Mænd, en Mand, (fuld af) Piner, og som havde forsøgt Sygdom; og som En, for hvilken man skjulte Ansigtet, var han foragtet, og vi agtede ham intet.
  • Klag 3:14 : 14 Jeg er alt mit Folk til Latter, (ja) deres Strængeleg den ganske Dag.
  • Sak 12:10 : 10 Og jeg vil udøse over Davids Huus og over hver, som boer i Jerusalem, Naadens og Bønnens Aand, og de skulle see til mig, hvilken de have igjennemstukket, og de skulle hyle over ham, som en Hylen over den eneste (Søn), og bedrøve sig bitterligen over ham, som man bedrøver sig bitterligen over den Førstefødte,
  • Matt 3:17 : 17 Og see, (der kom) en Røst af Himlene, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag.
  • Sal 35:15 : 15 Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.
  • Sal 35:19-25 : 19 Lad dem ikke glædes over mig, som ere mine Fjender uden Skyld, eller dem blinke med Øiet, som hade mig uden Aarsag. 20 Thi de tale ikke Fred, men mod de Stille i Landet optænke de svigfulde Sager. 21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig, de sagde: Ha, ha! det saae vort Øie. 22 Herre! du saae det, ti ikke; Herre! vær ikke langt fra mig. 23 Vaagn op og vær vaagen til min Ret; til min Trætte, min Gud og min Herre! 24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig; 25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: Ha! vor Sjæl (maa glæde sig); at de ikke skulle sige: Vi have opslugt ham.
  • Sal 69:7-9 : 7 Lad dem ikke beskjæmmes ved mig, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! lad dem ikke blive forhaanede formedelst mig, som søge dig, Israels Gud! 8 Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skjændsel haver skjult mit Ansigt. 9 Jeg er bleven fremmed for mine Brødre, og (som) en Udlænding for min Moders Børn. 10 Thi Nidkjærhed for dit Huus haver ædet mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig. 11 Og jeg græd med min Sjæls Fasten, men det blev mig til Forhaanelser. 12 Og jeg brugte en Sæk til mit Kledebon, men jeg var dem til et Ordsprog.
  • Sal 69:26 : 26 Deres Palads skal blive øde, at der skal Ingen være, som skal boe i deres Pauluner.
  • Sal 71:11 : 11 sigende: Gud haver forladt ham; forfølger og griber ham, thi der er Ingen, som frier.
  • 1 Mos 37:19-20 : 19 Og de sagde, den Ene til den Anden: See, denne Drømmemester kommer. 20 Og nu, gaaer og lader os ihjelslaae ham og kaste ham i en af Gravene, og sige: Et ondt Dyr haver ædet ham, saa ville vi see, hvad hans Drømme blive til.
  • Sal 4:2 : 2 Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Tranghed udbredte du (Rummet) for mig; vær mig naadig og hør min Bøn.
  • Sal 22:6-8 : 6 Til dig raabte de og undkom; de forlode sig paa dig og bleve ikke beskjæmmede. 7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse. 8 Alle de, mig see, bespotte mig; de udvide Læben, de ryste Hovedet, (sigende):
  • Sal 22:12-13 : 12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper. 13 Mange Øxne have omkringgivet mig, de stærke (Øxne) af Basan have omringet mig.