Verse 24

Da traadte de til ham, og vakte ham op og sagde: Mester! Mester! vi forgaae. Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.

Referenced Verses

  • Sal 65:7 : 7 den, som gjør Bjergene faste med sin Kraft, som er omgjordet med Magt,
  • Luk 4:39 : 39 Og han traadte hen til hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod strax op og tjente dem.
  • 2 Kor 1:9-9 : 9 Ja! vi havde selv fældet den Dom hos os selv, at vi maatte døe, paa det at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som opvækker de Døde, 10 som (og) befriede os fra saa stor en Døds(-Fare) og befrier (endnu); til hvem vi have det Haab, at han ogsaa fremdeles skal frie os,
  • Luk 5:5 : 5 Og Simon svarede og sagde til ham: Mester, vi have arbeidet den ganske Nat og fik Intet; men paa dit Ord vil jeg udkaste Garnet.
  • Joh 2:2-6 : 2 Men ogsaa Jesus og hans Disciple vare budne til Brylluppet. 3 Og der dem fattedes Viin, sagde Jesu Moder til ham: De have ikke Viin. 4 Jesus sagde til hende: Qvinde! hvad haver jeg med dig at gjøre? min Time er endnu ikke kommen. 5 Hans Moder sagde til Tjenerne: Hvad han siger eder, det gjører. 6 Men der vare sex Vandkar af Steen, satte efter Jødernes Renselses Skik, som holdt hvert to eller tre Maader.
  • Sal 69:1-2 : 1 Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme). 2 Gud! frels mig, thi Vandet er kommet indtil Sjælen.
  • Sal 104:6-9 : 6 Du skjulte den med Afgrunden som med et Klæde; Vandene stode over Bjergene. 7 De flyede for din Trudsel, de fore hasteligen bort for din Tordens Røst. 8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem. 9 Du satte Grændse (for dem), derover skulle de ikke gaae, de skulle ikke igjen skjule Jorden.
  • Sal 107:25-29 : 25 Der han talede, da lod han et Stormveir reise sig, og det opløftede dets Bølger. 26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl smeltedes ved Ulykke. 27 De dreves omkring og ravede som den Drukne, og al deres Viisdom blev opslugt. 28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler. 29 Han lod Stormen blive stille, og deres Bølger lagde sig.
  • Sal 116:3-4 : 3 Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig). 4 Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.
  • Sal 142:4-5 : 4 Der min Aand var forsmægtet i mig, da kjendte du min Sti; de skjulte en Strikke for mig paa Veien, som jeg skulde gaae paa. 5 Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.
  • Jes 50:2 : 2 Hvorfor kom jeg, og der var slet Ingen? hvorfor kaldte jeg, og der var Ingen, som svarede? er min Haand saa aldeles forkortet, at den kan ikke forløse? eller er der ingen Kraft hos mig til at redde? see, jeg tørrer Havet ved min Trudsel, jeg gjør Floder til en Ørk, at deres Fiske stinke, fordi der ikke er Vand, og døe af Tørst.
  • Jer 5:22 : 22 Ville I ikke frygte mig, siger Herren, og ikke bæve for mit Ansigt? jeg, som haver sat Sand til Havets Grændse med en evig Skik, at det kan ikke gaae over det; og (om) dets Bølger end bevæge sig, skulle de ikke formaae (noget), og (om) de (end deri) vilde bruse, skulle de dog ikke gaae over det.
  • Klag 3:54-56 : 54 Der flød Vand over mit Hoved, jeg sagde: Jeg er afhuggen. 55 Herre! jeg kaldte paa dit Navn nederst af Hulen. 56 Du hørte min Røst; skjul ikke dit Øre for mit Suk, for mit Raab.
  • Nah 1:4 : 4 Han truer Havet og fortørrer det, og gjør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Carmel, og Libanons Blomst er vansmægtet.
  • Matt 14:30 : 30 Men der han saae det haarde Veir, frygtede han; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: Herre, frels mig!