Verse 22
Men der den unge Karl hørte det Ord, gik han bedrøvet bort, thi han havde meget Gods.
Referenced Verses
- Esek 33:31 : 31 Og de skulle komme til dig, som Folket (pleier at) komme, og de, mit Folk, skulle sidde for dit Ansigt og høre dine Ord og ikke gjøre efter dem; thi de fremføre kjærlige (Ord) med deres Mund, men deres Hjerte vandrer efter deres Gjerrighed.
- Matt 6:24 : 24 Ingen kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og foragte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon.
- Matt 13:22 : 22 Men den, som er saaet iblandt Tornene, er den, som hører Ordet; og denne Verdens Bekymring og Rigdoms Forførelse qvæler Ordet, og det bliver uden Frugt.
- Matt 16:26 : 26 Thi hvad gavner det Mennesket, om han vinder den ganske Verden, men tager Skade paa sin Sjæl? eller hvad Vederlag kan et Menneske give for sin Sjæl?
- Mark 10:22 : 22 Men han blev ilde tilfreds over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
- Luk 18:23 : 23 Men der han dette hørte, blev han heel bedrøvet; thi han var saare rig.
- Joh 19:12-16 : 12 Derefter søgte Pilatus at lade ham løs. Men Jøderne raabte og sagde: Dersom du lader denne løs, er du ikke Keiserens Ven. Hver den, som gjør sig til Konge, sætter sig op imod Keiseren. 13 Der Pilatus hørte den Tale, førte han da Jesum ud og satte sig paa Domstolen, paa det Sted, som kaldes Steenlagt, men paa Ebraisk Gabbatha. 14 Men det var Beredelsens (Dag) i Paasken og henved den sjette Time, og han siger til Jøderne: See, eders Konge! 15 Men de raabte: Bort, bort med ham! korsfæst ham! Pilatus sagde til dem: Skal jeg korsfæste eders Konge? De Ypperstepræster svarede: Vi have ingen Konge, uden Keiseren. 16 Da overantvordede han ham derfor til dem for at korsfæstes. Men de toge Jesum og førte ham bort.
- Ef 5:5 : 5 Thi dette vide I, at ingen Skjørlevner eller Ureen eller Gjerrig, hvilken er en Afgudsdyrker, haver Arv i Christi og Guds Rige.
- Kol 3:5 : 5 Døder derfor eders jordiske Lemmer, Horeri, Ureenhed, Blødagtighed, ond Lyst og Gjerrighed, som er en Afgudsdyrkelse;
- Mark 6:26 : 26 Og Kongen blev bedrøvet; dog for Edernes Skyld og for deres Skyld, som sadde med tilbords, vilde han ikke afvise hende.
- Matt 14:9 : 9 Og Kongen blev bedrøvet; men formedelst Ederne og for deres Skyld, som sadde med ham tilbords, befoel han, at det skulde gives (hende).
- Dan 6:14-17 : 14 Da svarede de og sagde for Kongen: Daniel, som er af de bortførte Børn af Juda, haver ikke agtet paa din Befaling, o Konge! eller paa dit Forbud, som du haver ladet forfatte, men beder sin Bøn tre Gange om Dagen. 15 Der Kongen da hørte det Ord, blev han meget bedrøvet derfor og satte sit Hjerte til Daniel, til at udfrie ham; og indtil Solen gik ned, gjorde han sig Umage for at redde ham. 16 Da kom de Mænd i Hobetal til Kongen, og de sagde til Kongen: Du skal vide, o Konge! at det er de Meders og Persers Lov, at alt Forbud og Befaling, som Kongen stadfæster, maa ikke forandres. 17 Da befoel Kongen, og de fremførte Daniel og kastede (ham) i Løvekulen. Kongen svarede og sagde til Daniel: Din Gud, som du stedse ærer, han skal udfrie dig.
- Dom 18:23-24 : 23 Og de raabte til Dans Børn, og disse vendte deres Ansigter omkring og sagde til Micha: Hvad (fattes) dig, at du (og de Andre) ere sammenkaldte? 24 Og han sagde: I have taget mine Guder, som jeg havde gjort, og Præsten, og ere gaaede bort; og hvad har jeg ydermere? hvad er det da, I sige til mig: Hvad (fattes) dig?
- Sal 17:14 : 14 fra Folk ved din Haand, Herre! fra Verdens Folk, (som have) deres Deel i Livet, og hvis Bug du fylder med dit skjulte Liggendefæ; deres Børn mættes, og det, (som de have) tilovers, lade de (efter sig) til deres spæde Børn.