Verse 18

Der han talede dette til dem, see, da kom en Øverste, og faldt ned for ham og sagde: Min Datter er moxen død; men kom og læg din Haand paa hende, saa skal hun leve.

Referenced Verses

  • Luk 8:41-56 : 41 Og see, der kom en Mand, som hedte Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham, at han vilde komme ind i hans Huus. 42 Thi han havde en eenbaaren Datter, ved tolv Aar gammel, og hun var (moxen) død. Men der (Jesus) gik bort, trængte Folket ham, 43 og en Qvinde, som havde havt Blodflod i tolv Aar, og havde kostet al sin Formue paa Læger og kunde ikke blive helbredet af Nogen, 44 hun gik frem bagved (ham) og rørte ved Sømmen af hans Klædebon; og strax standsede hendes Blodflod. 45 Og Jesus sagde: Hvo var det, som rørte ved mig? Men der Alle nægtede det, sagde Peder og de, som vare med ham: Mester! Folket trykker og trænger dig, og du siger: Hvo var det, som rørte ved mig? 46 Men Jesus sagde: Der rørte Nogen ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en Kraft fra mig. 47 Men der Qvinden saae, at det var ikke skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham, og kundgjorde ham i alt Folkets Paahør, af hvad Aarsag hun rørte ved ham, og hvorledes hun blev strax helbredet. 48 Men han sagde til hende: Vær frimodig, Datter! din Tro haver frelst dig, gak bort med Fred! 49 Der han endnu talede, kom En fra Synagoge-Forstanderens (Huus) og sagde til ham: Din Datter er død; umag ikke Mesteren. 50 Men der Jesus det hørte, svarede han ham og sagde: Frygt ikke; tro ikkun, saa skal hun blive frelst. 51 Men der han kom ind i Huset, lod han Ingen gaae ind, uden Petrus og Jakobus og Johannes, og Pigens Fader og Moder. 52 Men de græd alle og holdt Veeklage over hende; men han sagde: Græder ikke; hun er ikke død, men hun sover. 53 Og de beloe ham; thi de vidste, at hun var død. 54 Men han drev dem alle ud udenfor, og tog fat paa hendes Haand, og raabte og sagde: Pige, staa op! 55 Og hendes Aand kom igjen, og hun stod strax op; og han befoel, at man skulde give hende at æde. 56 Og hendes Forældre bleve saare forfærdede; men han bød dem, at de ikke skulde sige Nogen det, som var skeet.
  • Mark 5:22-43 : 22 Og see, der kom En af Synagoge-Forstanderne, ved Navn Jairus; og der han saae ham, faldt han ned for hans Fødder. 23 Og han bad ham meget og sagde: Min lille Datter er paa sit Yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne paa hende, at hun kan frelses! da skal hun leve. 24 Og han gik bort med ham, og meget Folk fulgte ham, og de trængte ham. 25 Og der var en Qvinde, som havde havt Blodflod tolv Aar. 26 Og hun havde lidt meget af mange Læger, og havde tilsat alt det, hun havde, og hun var ikke bleven hjulpen, men det var blevet alt værre med hende. 27 Der hun hørte om Jesu, kom hun iblandt Folket bag til og rørte ved hans Klædebon. 28 Thi hun sagde: Om jeg ikkun kan røre ved hans Klæder, da bliver jeg frelst. 29 Og strax tørredes hendes Blods Kilde, og hun fornam i Legemet, at hun var bleven helbredet fra Plagen. 30 Og Jesus fornam strax paa sig selv den Kraft, som udgik af ham, og vendte sig om iblandt Folket og sagde: Hvo haver rørt ved mine Klæder? 31 Og hans Disciple sagde til ham: Du seer, at Folket trænger dig, og du siger: Hvo rørte ved mig? 32 Og han saae sig om, for at see hende, som havde gjort dette. 33 Men Qvinden frygtede og bævede, da hun vidste, hvad hende var skeet, og kom, og faldt ned for ham og sagde ham al Sandheden. 34 Men han sagde til hende: Datter! din Tro haver frelst dig; gak bort med Fred, og vær helbredet fra din Plage! 35 Der han endnu talede, kom Nogle fra Synagoge-Forstanderens (Huus) og sagde: Din Datter er død, hvi umager du Mesteren længere? 36 Men Jesus hørte strax det, som blev sagt, og han sagde til Synagoge-Forstanderen: Frygt ikke, tro ikkun. 37 Og han tilstedede Ingen at følge med sig, uden Petrus og Jakobus og Johannes, Jakobi Broder. 38 Og han kom i Synagoge-Forstanderens Huus og saae Bulder og dem, som græd og hylede meget. 39 Og han gik ind og sagde til dem: Hvi larme I og græde? Barnet er ikke dødt, men sover. 40 Og de beloe ham; men han drev dem alle ud, og tog Barnets Fader og Moder med sig, og dem, som vare med ham, og gik ind, hvor Barnet laae. 41 Og han tog Barnet ved Haanden og sagde til det: Talitha kumi! som oversat er: Pige, — jeg siger dig — staa op! 42 Og Pigen stod strax op og gik omkring, thi hun var tolv Aar gammel. Og de forfærdedes overmaade. 43 Og han bød dem meget, at Ingen skulde faae dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende at æde.
  • Matt 8:2 : 2 Og see, en Spedalsk kom, tilbad ham og sagde: Herre, om du vil, saa kan du rense mig.
  • Matt 9:24 : 24 Viger bort! thi Pigen er ikke død, men hun sover; og de beloe ham.
  • Luk 13:14 : 14 Da svarede Synagoge-Forstanderen — fordi han var vred for, at Jesus helbredede om Sabbaten —og sagde til Folket: Der ere sex Dage, paa hvilke man bør arbeide; kommer derfor paa dem og lader eder helbrede, og ikke paa Sabbatsdagen.
  • 2 Kong 5:11 : 11 Da blev Naaman vred og foer bort; og han sagde: See, jeg tænkte, han skulde vist komme ud til mig, og staae og paakalde Herrens sin Guds Navn, og røre med sin Haand paa Stedet og skille mig af med Spedalskheden.
  • Luk 17:15-16 : 15 Men Een af dem, der han saae, at han var helbredet, vendte tilbage og prisede Gud med høi Røst. 16 Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og han var en Samaritan.
  • Luk 18:18 : 18 Og en af de Øverste spurgte ham ad og sagde: Gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?
  • Joh 4:47-49 : 47 Der denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad ham, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var nær ved at døe. 48 Da sagde Jesus til ham: Dersom I ikke see Tegn og underlige Gjerninger, ville I ikke troe. 49 Manden sagde til ham: Herre! kom ned, for mit Barn døer.
  • Joh 11:21-22 : 21 Da sagde Martha til Jesum: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død. 22 Men ogsaa nu veed jeg, at hvad somhelst du vil bede Gud om, vil Gud give dig.
  • Joh 11:25 : 25 Jesus sagde til hende: Jeg er Opstandelsen og Livet; hvo, som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve;
  • Joh 11:32 : 32 Der Maria da kom derhen, hvor Jesus var, og saae ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
  • Apg 10:25-26 : 25 Men som det skede, at Petrus gik ind, mødte Cornelius ham, og faldt ned for hans Fødder og tilbad. 26 Men Petrus reiste ham op og sagde: Staa op; jeg er og selv et Menneske.
  • Apg 13:15 : 15 Men efter Lovens og Propheternes Læsning sendte de Øverste for Synagogen til dem og lode sige: I Mænd, Brødre! have I nogen Formaningstale til Folket, da siger frem.
  • Matt 14:33 : 33 Men de, som vare i Skibet, kom og faldt ned for ham og sagde: Du er sandelig Guds Søn.
  • Matt 15:25 : 25 Men hun kom og tilbad ham og sagde: Herre, hjælp mig!
  • Matt 17:14 : 14 Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og faldt paa Knæ for ham og sagde:
  • Matt 20:20 : 20 Da gik Zebedæi Sønners Moder til ham med sine Sønner, faldt ned for ham og bad ham om Noget.
  • Matt 28:17 : 17 Og der de saae ham, tilbade de ham; men Nogle tvivlede.
  • Matt 8:8-9 : 8 Og Høvedsmanden svarede og sagde: Herre, jeg er ikke værd, at du skal gaae ind under mit Tag, men siig ikkun et Ord, saa bliver min Dreng helbredet. 9 Thi jeg er og et Menneske, som er under Øvrighed, men haver Stridsmænd under mig; og siger jeg til denne: Gak! saa gaaer han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gjør det! saa gjør han det.
  • Luk 7:2 : 2 Men en Høvedsmands Tjener, hvilken han holdt meget af, var syg og nær ved at døe.